Den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, indledte i 2001 ”krigen mod terror”, som skulle tilintetgøre al-Qaeda og fjerne Taliban fra magten. En krig, som Danmark som bekendt også besluttede at tage del i. Nu - efter 20 års krig - har Taliban taget magten igen, efter de i går indtog Afghanistans hovedstad, Kabul.
Og spørger man Tore Hamming, der forsker i militant islamisme, så er det ikke bare dårligt nyt for de tusindvis af afghanere, der lige nu desperat forsøger at forlade landet. Det er også dårligt nyt for både Europa og Danmark, der nu kan opleve en større terrortrussel fra organisationer som al-Qaeda.
-Nu, når Taliban kontrollerer Afghanistan, så bliver det en legeplads for Al-Qaeda, siger han.
Al-Qaeda har også været til stede i Afghanistan under hele Danmarks tilstedeværelse. De har dog eksisteret under svære betingelser. Nu, hvor terrorgruppen får mere albuerum, kan bekymringerne om flere terrorangreb melde sig. Danmarks deltagelse i krigen og de omstridte Muhammedtegninger har nemlig gjort Danmark bemærket.
-Danmark er bestemt stadigvæk i al-Qaedas sigtekorn. Der er meget fokus på Danmark i propagandamateriale, siger Tore Hamming.
Taliban har snor i al-Qaeda - eller har de?
Men Tore Hamming mener alligevel, det er for tidligt at råbe vagt i gevær.
-Jeg tror ikke, vi kommer til at se, at al-Qaeda lige pludseligt bliver en gruppe, der orkestrerer terror fra Afghanistan hele tiden, siger han og uddyber:
-Det er Taliban, der laver spillereglerne for, hvad al-Qaeda kan tillade sig at gøre. Jeg tror ikke, at Taliban er interesseret i, at et terrorangreb i vesten kan knyttes til Afghanistan, siger Tore Hamming.
Den udlægning er David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet, dog ikke helt enig i.
- Taliban har egentlig ikke nogen interesse i, at al-Qaeda begynder at lave terrorangreb i Vesten, men de kan ikke styre al-Qaeda, og de kan ikke slå hårdt ned på dem, fordi der er så mange talibanere, der egentlig er enige med al-Qaeda. Derfor risikerer de at skubbe dele af bevægelsen fra sig.
Forudser borgerkrig inden udgangen af 2021
David Vestenskov forudser faktisk en række bevægelser, der vil skabe gunstige forhold for terror rettet mod Vesten.
- For Danmark og Europa vil vi opleve en skærpet sikkerhedssituation efter Taliban er kommet til magten, siger han.
Det skyldes dystre forudsigelser på Afghanistans vegne.
- Jeg tror ikke, at Taleban kan skabe ro og stabilitet. Jeg tror, at vi allerede inden for dette år vil se en borgerkrig. Der er simpelthen for mange våben, for mange militser og resterne af Vestens sikkerhedssektor, der ligger et fundament til, at der vil blive lavet flere oprørsbevægelser, siger David Vestenskov.
Og det gør, at ikke bare al-Qaeda, men også andre terrorbevægelser vil få bedre forhold.
- Vi ved, at terrorbevægelser trives bedst i borgerkrigsramte områder. Der kan man dels rekruttere fra al elendigheden, og man kan etablere sig, fordi der ikke er denne her centralmagt, der kan stoppe en.
Truslen vil vende tilbage til niveauet inden 9/11
Hvornår regner du med, at vi ser denne her stigning i trusselsniveauet mod Danmark og resten af Europa?
- Jeg tror, at vi vil se konturerne til en borgerkrig allerede dette år. Og når den kører, så vil de her bevægelser etablere sig, og så vil vi se en fornyet trussel mod Vesten inden for et års tid. Der vil vi nok være slået tilbage til start, siger David Vestenskov.
Og hvad er "start"?
- Den terrortrussel vi så op til 11.september 2001.
Men selvom vi når trusselsbilledet fra inden terrorangrebet på World Trade Center, så er vi bedre rustet denne gang.
- Der er jo helt sikkert sket det i løbet af de sidste tyve år, at de vestlige efterretningstjenester er blevet meget mere opmærksomme på det her, afslutter David Vestenskov.