Når bølgerne i dag går højt i EU, hvor det nye gasdirektiv skal diskuteres, er det ikke nødvendigvis en debat, man ryster på hånden af i Rusland.
Heller ikke selvom de nye regler kan ramme den russisk-ejede Nord Stream 2-rørledning, som forventes at blive bygget færdig i løbet af i år.
Et af kravene vil formentlig fremover være, at samme firma ikke både må eje rørledningen og levere naturgassen, som det er tilfældet med det russiske selskab Gazprom, der ejer Nord Stream 2.
I Rusland har man dog noteret sig, at der internt i EU langt fra er konsensus omkring reglerne, og "følger diskussionen nøje", som talsmand for Vladimir Putin, Dmitrij Peskov, formulerede det før weekenden.
Tyskland, der primært har stået for forhandlingerne om Nord Stream 2 med Rusland, har presset på for at få gennemført det, som man har fastholdt udelukkende er et kommercielt projekt. Det skal sikre levering af den naturgas, landet har behov for i sin grønne omstilling og farvel til atomkraft.
Omvendt har kritikere af projektet påpeget, at EU gør sig mere afhængig af energileveringen fra Rusland og præsident Putin, der kan bruge Nord Stream 2 som våben ved at true forsyningssikkerheden til Europa.
Lige dele afhængig
Men kritikken er gentagne gange blevet afvist i Rusland, og i weekenden understregede Dmitrij Peskov igen, at projektet er til fordel for begge parter.
For lige så afhængig blandt andet Tyskland er af den russiske naturgas, lige så afhængig er den russiske økonomi af eksporten til EU, siger seniorforsker fra Dansk Insititut for Internationale Studier Flemming Splidsboel.
Men man skal ikke udelukke de politiske interesser, som er på spil, for Rusland, vurderer han.
- Der er måske en geopolitisk interesse i at få en lille klemme på EU. Det er ikke for at indikere, at Rusland vil bruge den eller har tænkt sig at gøre brug af den på noget tidspunkt, men det er klart, der er tale om en gensidig afhængighed.
- Når Rusland er afhængig af EU på forskellig vis som marked, er der en vis balance, når Rusland så eksporterer noget til os, som vi har brug for, siger han.
Også Mogens Rüdiger, lektor på Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, vil hellere tale om en gensidig afhængighed end tegne et billede af, at Nord Stream 2 er et poltisk ladet våben rettet mod EU.
- Det er sundere at se på forholdet som gensidigt afhængigt. Hvor Rusland og Gazprom er afhængige af at eksportere gas og andre energier til Vesteuropa, er Vesteuropa omvendt også afhængig af russisk gas som en nødvendighed til de energisystemer, vi nu har, siger han.
Vil finde en vej udenom reglerne
Særligt kritiske over for Nordstream 2-projektet har blandt andre Polen, Bulgarien, Baltikum-landene og ikke mindst Ukraine været.
Også kritiske røster i Rusland har kaldt projektet for unødvendigt og påpeget, at det er svært at se, hvordan projektet kan tjene sig selv ind igen.
Fra Kreml har man afvist, at Nord Stream-projektet kan bruges sin afpresningsmiddel, selvom der tidligere er set eksempler på det, der kan beskrives som uregelmæssigheder i leverance, påpeger Flemming Splidsboel.
- Typisk kan det være et teknisk problem med en rørledning et sted eller noget lignende, som nogle lande fra det tidligere Sovjetunionen har mærket gennem tiden, siger han.
Han tror ikke, at Rusland nødvendigvis ser EU-direktivet som det store tilbageslag for Nord Stream 2-projektet og forventer, at Rusland fortsat vil lade Tyskland føre diskussionen i EU.
- Og så vil man forsøge at finde ud af, hvordan man kan forhandle sig ud af det, så man hurtigst og lettest kommer rundt om reglerne, siger han.