Det er dybe holdninger og en korrupt kultur i hele samfundet, der skal ændres i Ukraine, hvis landet skal gøre sig forhåbninger om en opblomstring i økonomien.
Og noget skal der ske, hvis ikke økonomien skal kollapse.
For kassen med skattekroner er tom i det østeuropæiske land, som søndag går til valg for at finde et nyt parlament.
- Det hele står og falder med, om man får et skattesystem til at fungere. Staten får ganske enkelt ikke penge ind til at finansiere sig selv, siger Søren Riishøj, ekspert i Østeuropa og lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet.
Korruption på alle niveauer
Og en tom statskasse fører til korruption, for uden penge kan staten ikke betale deres betjente, dommere, militærfolk og andre i det offentlige apparat, som derfor tyr til mere fordækte metoder til at indkræve penge.
Ifølge Søren Riishøj bugner Ukraine med folk, som aldrig betaler deres varme-, vand- og elregninger, og både inddrivelse og straffen for overtrædelserne virker "helt vilkårlige".
Krigshandlingerne i det østlige Ukraine tærer ligeledes på statskassen, ligesom oligarkerne ikke stoler på staten, og derfor gør alt for ikke at betale skatter. Og så er der korruptionen, som eksisterer på alle niveauer i samfundet.
- Den lille korruption er den, hvor man måske betaler lægen under bordet eller politimanden for at undgå en bøde. Eller en studerende, der køber sig til en plads på universitetet eller betaler læreren for bedre karakterer. Det sker i stor stil, siger Søren Riishøj.
- Den store korruption er linket mellem oligarkerne og det politiske system. Hvis der eksempelvis skal laves et stort anlægsarbejde, så giver man det til en ven eller en fætter og får til gengæld procenter af pengene.
Økonomien kan kollapse
På grund af kamphandlingerne i Ukraine er det svært at føre præcise statistikker over den ukrainske økonomi, men alt peger på, at den skrumper med 10 procent, inflationen er også tocifret, og tanken med reserverne er læk.
Cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank peger på, at Ukraine allerede har fået lån fra EU og Valutafonden på små 160 milliarder kroner. Men korruption og kampene mod separatister i øst tærer på statskassen, så Ukraine behøver formentlig flere lån - særligt hvis de dyre kamphandlinger i øst fortsætter.
- Uden de her lån ville Ukraines økonomi kollapse, siger Jacob Graven.
Balance mellem Rusland og Vesten
De tal, som Sydbank får fra Ukraine, tyder på et land i "dyb recession" med et statsbudget, som ikke hænger sammen.
Tidligere har Ukraine levet af at balancere mellem Rusland og Vesten, mener den tidligere generalkonsul i Skt. Petersborg Jens Worning. Men den nye præsident Petro Porosjenko siger, at han ser Ukraine som en del af Europa.
- Ukraine har til dels levet af at balancere mellem øst og vest - få lidt goder fra den ene side og lidt goder fra den anden side. Nu er man pludselig trængt op i en krog, hvor man kun kan orientere sig mod vest og skal levere der, siger Jens Worning med henvisning reformer.
Et nyt Maidan
Lige nu tyder det på, at Petro Porosjenkos blok bliver vinderne ved valget, men uanset hvordan magten er fordelt efter søndagens stemmeoptælling, skal økonomien på ret kurs.
Ellers kan det ende med nye protester, som dem, der begyndte i vinter på Maidan-pladsen i det centrale Kijev, siger Søren Riishøj.
- Der er mange, der forudsiger, at der kan komme nye demonstrationer, hvis der ikke sker fremskridt. Og de vil ikke være rettet mod Rusland, men indadtil mod de proeuropæiske kræfter. Så det kan føre til et nyt Maidan, som bliver langt mere voldeligt end det, vi så sidst, siger Søren Riishøj.