Eksperter: Israelsk undercover-angreb inde på hospital kan være ulovligt

Det kan være i strid med folkeretten, at israelske styrker i går forklædte sig og dræbte tre påståede terrorister på et hospital.

Hver dag byder på nye meldinger om død og ødelæggelse i Mellemøsten.

I går morges skete der dog noget på et palæstinensisk hospital på den besatte Vestbred, der vakte opsigt både i og udenfor regionen.

Her gennemførte israelske specialstyrker ifølge AP et undercover-angreb, hvor agenter forklædt som læger og civile dræbte tre palæstinensere inde på Ibn Sina-hospitalet i byen Jenin.

En overvågningsvideo viser ifølge nyhedsbureauet AP tungt bevæbnede israelske styrker bevæge sig på hospitalsgangene klædt ud som civile palæstinensere og sundhedspersonale:

Flere arabiske og internationale medier sætter spørgsmålstegn ved, om aktionen overholder krigens love.

Særligt to aspekter ved sagen er problematiske, siger en dansk ekspert, der peger på, at angrebet kan være ulovligt.

Beskyldes for at planlægge terror

Den israelske hær skriver i en erklæring, at de "neutraliserede" en 27-årig eftersøgt Hamas-terrorist og "yderligere to terrorister".

I erklæringen beskylder de den 27-årige for at gemme sig på hospitalet og for at planlægge et angreb "inspireret af begivenhederne den 7. oktober inden for den nærmeste fremtid".

Israelerne siger, at han havde været i kontakt med terrorgruppen Hamas' lederskab i udlandet, og at der blev fundet en pistol på ham efter angrebet.

DR kan ikke be- eller afkræfte meldingen.

Hamas bekræftede ifølge Al Jazeera i går, at den 27-årige var medlem af Hamas, mens paraplyorganisationen Jeninbrigaden, som omfatter flere militante grupper, meldte ud, at to af de tre dræbte var medlemmer af Islamisk Jihad, der er på terrorlisten i blandt andet EU.

Gårsdagens aktion fandt sted i Jenin på Vestbredden, som er besat af Israel.

Tawfiq al-Shawbaky, som er chefkirurg på Ibn Sina-hospitalet, siger ifølge det amerikanske public service-medie, NPR, at en af de dræbte var patient på hospitalet og brugte en kørestol, fordi han var lammet.

- De stormede en af patienternes stue og dræbte ham og personerne, der var i rummet med ham - hans bror og en ven, siger chefkirurgen ifølge Washington Post.

Der fandt ikke en skudveksling sted, siger han til den amerikanske avis.

Nyhedsbureauet Reuters bringer flere billeder fra hospitalsstuen, hvor gårsdagens aktion fandt sted. Vi skal advare om billeder, der kan være ubehagelige:

  • Personer lægetøj og tøj fra hjælpeorganisationen Røde Halvmåne står med hænderne over hovedet på Ibn Sina-hospitalet. DR kan ikke verificere billedernes autenticitet. (Foto: © VIDEO OBTAINED BY REUTERS, Ritzau Scanpix)
  • Spor af blod på en væg. Angiveligt efter den israelske razzia på hospitalet. DR kan ikke verificere billedernes autenticitet. (Foto: © Alaa Badarneh, Ritzau Scanpix)
  • En mand filmer spor af blod på en madres og en stol. Angiveligt er billedet fra hospitalet efter den israelske razzia. DR kan ikke verificere billedernes autenticitet. (Foto: © ZAIN JAAFAR, Ritzau Scanpix)
  • Billeder viser tilsyneladende et blodigt skudhul i en hovedpude på en hospitalsseng efter den israelske razzia på hospitalet. DR kan ikke verificere billedernes autenticitet. (Foto: © ZAIN JAAFAR, Ritzau Scanpix)
  • Billeder viser tilsyneladende et blodigt skudhul i en hovedpude på en hospitalsseng efter den israelske razzia på hospitalet. DR kan ikke verificere billedernes autenticitet. (Foto: © ZAIN JAAFAR, Ritzau Scanpix)
1 / 5

Den israelske forsvarschef, Herzi Halevi, fortalte i går israelske reservister, at man ikke ønsker, at forvandle hospitaler til slagmarker, men at Israel ikke ville lade sundhedssystemet blive "et sted, som er et skalkeskjul for terror", skriver Washington Post.

Ekspert: Derfor kan aktionen være ulovlig

Der kan være tvivl om, hvorvidt de israelske styrkers aktion på hospitalet er lovlig. Det siger Iben Yde, der er ph.d. i jura, adjunkt ved Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet og ekspert i krigens love.

Hun peger på, at at aktionen giver anledning til bekymring for at særligt to forhold kan udgøre overtrædelser af den humanitære folkeret.

Det første spørgsmål handler om, at de israelske styrker tilsyneladende var forklædt som civile og sundhedspersonale.

- Der er en regel i den humanitære folkeret, der forbyder den særlige form for bedrageri, der kaldes perfidi, hvor man misbruger beskyttet status - altså, at man udgiver sig for at være medicinsk personel eller civile med henblik på at udnytte den tillid, der er til, at de ikke udgør en fare, til at såre, dræbe eller tilfangetage modstanderen, fortæller Iben Yde.

- Det faktum, at man forsøger at se ufarlig ud og bruger den her beskyttede status for at komme tæt nok på modstanderen til at gennemføre sit angreb, det er ulovligt, siger hun.

- Forbuddet mod at udnytte andres gruppers beskyttede status på denne måde er helt afgørende i forhold til at sikre blandt andet læger og sygeplejerskers mulighed for at operere i et område uden at skulle frygte at blive angrebet, siger Iben Yde.

"Hvis ikke parterne kan stole på, at det kun er læger og sygeplejersker, der bærer det særlige kendemærke for sanitetspersonel, og at disse derfor ikke udgør nogen umiddelbar fare, er det mindre sandsynligt, at de vil respektere forbuddet mod at angribe dem", siger Iben Yde. "Det vil gøre livet særdeles farligt for de mennesker, der udfører det helt essentielle arbejde på og omkring kamppladsen", siger hun. DR kan ikke verificere overvågningsbilledernes autenticitet. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Syge og sårede er beskyttet mod angreb

Det andet spørgsmål omhandler de tre palæstinenseres tilstand og spørgsmålet om, hvorvidt de var sårede. Det er nemlig forbudt at angribe personer, som ikke kan tage del i kamphandlinger, fordi de for eksempel er syge eller sårede, siger Iben Yde.

- Hvis de ikke kan deltage, fordi de er syge eller sårede, så er de beskyttet mod angreb - simpelthen for at respektere, at de ikke længere er en del af konflikten og ikke udgør en fare for israelerne.

Så hvis nogle af de dræbte var ukampdygtige, så kan begge regler være overtrådt i forbindelse med den israelske aktion, vurderer Iben Yde.

Men - pointerer hun - hvis de tre mænd var både kampdygtige og lovlige militære mål som kombattanter, så er det fuldt ud lovligt at angribe dem.

Israel hævder - som tidligere nævnt - at den ene af de dræbte var i gang med at planlægge et nært forestående angreb mod landet. Hvis de kan fremlægge beviser for det, så kan det underbygge, at der er tale om lovlige mål, siger Iben Yde.

- Det kan tale for, at de tre mænd ikke har været beskyttet og i en tilstand, hvor de ikke har haft mulighed for at deltage i kamphandlinger, siger Iben Yde.

Men det ændrer ikke på, at Israel kan have overtrådt reglerne ved at forklæde sig, påpeger hun.

Også Ulrik Graff, specialkonsulent på Forsvarsakademiet, peger på, at der kan være tale om en krigsforbrydelse.

Han siger, at man først skal vurdere, om der er en væbnet konflikt på Vestbredden, og krigens love derfor finder anvendelse der.

Men om der er tale om væbnet konflikt eller ej, så er der "med høj sandsynlighed er begået noget ulovligt", siger han.

Flere ting komplicerer sagen

Som i så mange andre tilfælde er den juridiske vurdering af specifikke handlinger i relation til konflikten imidlertid en speget affære, siger Iben Yde.

Hun påpeger, at Israel eksempelvis betegner gårsdagens angreb som en antiterror-operation frem for et led i krigen mod Hamas i Gaza.

- Det er en smule uklart, hvilket regelsæt israelerne mener, at de opererer under i denne situation.

- Det betyder, at vurderingen af lovligheden af det er en smule speget ligesom rigtig mange andre vurderinger i denne konflikt, fordi der ikke er enighed om, hvad det er for en type væbnet konflikt, hvad konfliktområdet er, og hvem parterne er, siger Iben Yde.

Men sagen kompliceres ikke kun af tvivl eller uenighed om, hvilket regelsæt der anvendes. Også reglernes beskaffenhed gør det vanskeligt, siger eksperten.

- Mange centrale regler, inklusive dem, der er i spil i den pågældende sag, er relativt snævre og kontekstspecifikke, siger Iben Yde.

- Det betyder, at en tilbundsgående vurdering kræver adgang til alle væsentlige fakta, hvilket vi meget sjældent har - både fordi disse situationer er komplekse at komme til bunds i, og der er begrænset adgang til oplysninger, og fordi misinformation synes at være en del af begge parters strategi.

Siden Hamas' terrorangreb den 7. oktober og Israels efterfølgende krig i Gaza, er også volden på Vestbredden eskaleret betydeligt.

Ifølge FN's kontor for koordinering af humanitær indsats, OCHA, er 359 palæstinensere blevet dræbt på Vestbredden alene siden den 7. oktober.