Hele verden ser måbende til, mens islamistiske militante fra den ekstreme gruppe Den islamiske stat i Irak og Syrien (ISIS) indtager by efter by i Irak.
Det strider mod enhver logik, at en gruppe, der kun kan mønstre mellem 5.000 og 10.000 krigere, kan true en stat, som råder over en kæmpe hær med topmoderne amerikansk militærudstyr.
Men kigger man lidt nærmere på Irakkortet står det klart, at sunnimuslimske ISIS primært er på fremmarch i områder, hvor flertallet i befolkningen også er sunnimuslimer.
Krisen i Irak er nemlig først og fremmest politisk og handler mest om, at landets sunnimuslimer er trætte af at blive undertrykt af det shiamuslimske flertal, siger flere eksperter til DR.
Bagdad ikke i fare
- Jeg tror ikke, man skal være nervøs for, at den her ekstremistiske gruppe sætter sig på magten i Irak. Selvfølgelig kan de trække på en forskellig støtte fra de 20 procent af befolkningen, som sunnierne udgør. Men kommer de til Bagdad, hvor der er et stort shiitisk flertal, så ville jeg nødig være medlem af ISIS, siger Irak-ekspert Søren Schmidt, lektor ved Institut for Kulturelle og Globale studier ved Aalborg Universitet.
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved forsvarsakademiet, har omtrent samme analyse af situationen:
- Kernen i det her problem er ikke militær - den er politisk. Det er simpelthen et udtryk for, at Nuri al-Maliki (Iraks regeringsleder, red.) og hans regering, som repræsenterer det shiitiske flertal, har mistet tilliden og opbakningen blandt sunnimuslimerne, siger han.
Skyd på alt
Så selvom langt de fleste af Iraks sunnimuslimer ikke støtter ISIS' ekstreme form for islam, så undlader de i øjeblikket at gøre modstand, når ISIS-krigerne rykker ind i deres byer og territorier.
Det rapporterer Mellemøstkorrespondent i DR Michael S. Lund, som befinder sig i den nordlige del af Irak.
Og sunniernes accept sætter Iraks regering i en slem kattepine.
- I princippet er to muligheder. Enten kan man fare hårdt frem og skyde på alt, hvad der bevæger sig i fjendelandet. Og det er jo ikke en løsning, som er særlig holdbar, siger lektor Søren Schmidt:
- Den anden mulig er, at man både skal have elimineret de giftige jihadister og samtidig række en hånd ud til de mere moderate kræfter blandt sunnimuslimerne i Irak.
Risiko for deling
Men det bliver langt fra nogen nem opgave.
- Sunnierne føler sig marginaliseret og kørt over. De irakiske sikkerhedsstyrker har også optrådt med relativ stor brutalitet i deres forsøg på at bekæmpe oprørere. Og det har gjort, at man har fået befolkningen imod sig, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han minder dog om, at det faktisk lykkedes for amerikanerne i 00'erne at få vendt lokale sunniledere mod de mere ekstremistiske grupperinger. Men det er endnu uvidst, om al-Maliki kan eller vil gøre det samme.
- Hvis regeringen ikke vil miste kontrollen over store dele af de sunni-dominerede områder, så er han (al-Maliki, red.) jo nødt til at finde en ny strategi. For i sidste instans vil det også true hans egen magtbase. Og hvis det kører helt ud, så vil man få en regulær opsplitning ar Irak i tre dele: Den selvstyrende kurdiske del, som findes i dag og så en shia-del og en sunni-del. Og det kan ikke være i al-Maliki-regeringens interesse, siger Peter Viggo Jakobsen.