Skandale efter skandale rammer i øjeblikket Grønland.
Fredag viste en orientering fra revisionsudvalget, at formanden for det grønlandske landsstyre, Aleqa Hammond, har brugt 106.363,27 kroner fra selvstyrets kasse til private formål som for eksempel private flybilletter, hotelregninger og restaurantbesøg.
Udgifterne, der stammer helt tilbage fra april sidste år, blev først betalt tilbage 8. september. Mandag aften valgte Aleqa Hammond at søge om orlov, mens sagen bliver undersøgt.
Også Aleqa Hammonds forgænger Kuupik Kleist, der var landstyreformand fra 2009 til 2013, har haft rod i økonomien.
Han tog mandag konsekvensen af et mellemværende på 25.034 kroner med landsstyret og nedlagde sit mandat. Han forlader dermed Landstinget, hvor han har siddet siden 2002.
Mangel på erfaring
Det er dog langt fra første gang, at det politiske landskab i Grønland bliver ramt af skandaler.
Palle Christiansen fra Demokraterne var finans- og undervisningsminister under Kuupik Kleist og har været kritiseret for sit forbrug af offentlige midler, da han i sine 19 måneder som finansminister havde et forbrug på mobiltelefon og mobilt internet, der løb op i over 220.000 kroner.
Ifølge Palle Christiansen skyldes de mange skandaler manglende politisk erfaring.
- Det er et meget ungt demokrati på Grønland. Man har ikke den her erfaring med at skulle opføre sig ordentlig i lang tid i træk. Det ligger ikke til grønlandske politikere. Det ligger ikke til grønlandske politikere i en hel valgperiode. Det har ikke været set indtil nu.
Grønland fik hjemmestyre i 1979 og øget selvstyre 2009.
Ikke langt fra at være borger til politiker
Thomas Trier Hansen er bestyrelsesmedlem i Transparency International Greenland, der arbejder for at forebygge korruption på Grønland.
Han mener også, at de mange skandaler skyldes, demokratiet er relativt nyt på Grønland.
- Det er en proces, der er i gang, hvor du får politikere ind, som har behov for viden om, hvordan man agerer som politiker, Thomas Trier Hansen.
Man skal ifølge ham huske på, at Grønland er et lille samfund, der har gjort det anderledes i mange år.
- Der er ikke så langt fra at være almindelig borger til, at du kan blive politiker, og til faktisk også at blive mellem af parlamentet.
Instanser skal sige fra
Hvis man skal komme de mange skandaler til livs på Grønland, så handler det ifølge Thomas Trier Hansen om, at de offentlige institutioner og instanser skal forstærkes og professionaliseres, så de bliver i stand til at sige fra over for politikere - præcis som i andre, nye demokratier.
- At revisionsudvalget (i Grønland, red.) reagerer, som de gør, synes vi, er et tegn på, at det går den rigtige vej. Det var rent faktisk udvalget, der kom med rapporten og stiller Hammond til ansvar for det, siger han.
Ét parti har magten
Man kan dog ikke udelukkende forklare de mange skandaler ved at pege på demokratiets korte levetid på Grønland.
Det mener Marianne Krogh Andersen, journalist på Weekendavisen, der har beskæftiget sig med Grønland i mere end 30 år og skrevet en bog om emnet.
Hun mener, at det også har haft stor betydning, at partiet Siumut siden 1979 har været eneste parti ved magten, undtagen fra 2009 til 2013, hvor det var Demokraterne, eller Inuit Ataqatigiit (IA), der havde magten.
- De (Siumut, red.) er hjemmestyrets fædre, men de har ligesom siddet for lang tid. Prøv at forestil dig, hvis vi havde det samme parti ved magten i 30 år. Magten korrumperer, hvis du er vant til, at du kan sidde der og regere, siger Marianne Krogh Andersen.
Det grønlandske landsting begynder i dag sin efterårssamling. Her vil Aleqa Hammonds ansøgning om at gå på orlov fra Naalakkersuisut, Grønlands Landsting, blandt andet blive behandlet.
Oppositionspartiet Demokraterne har allerede forlangt, at hun udskriver valg, og de varsler et mistillidsvotum mod Aleqa Hammond.
I aften kl. 20 på DR2 kan du se programmet Indefra med Anders Agger, hvor han besøgte Grønlands Landsstyreformand, inden bilagssagen bragede løs.