- Danmark skal tage EU's anbefalinger alvorligt.
Sådan lyder det fra Hans Martens, direktør for tænketanken European Policy Center i Bruxelles.
Ét af de største problemer for økonomien er danskernes høje boliggæld. Sådan lyder konklusionen i dag fra Europa-Kommissionen – og også fra Hans Martens.
- Vi sidder lidt på en tidsindstillet bombe med de afdragsfrie lån. Det var det, der gjorde, at for eksempel Spanien kom i problemer, siger han.
Den spanske trussel
Der fik flere og flere problemer med at betale deres boliglån.
- Det var ikke, fordi de ikke første en fornuftig politik omkring de offentlige budgetter. I Spanien gjorde problemer i de private husholdninger, at bankerne kom i vanskeligheder.
Og hvis der intet bliver gjort, truer sådan en situation også i Danmark, spår han:
- Vi har også set i Danmark, hvordan sparekasser og pengeinstitutter den ene efter den anden falder. Og det kan blive et problem for de offentlige finanser.
Polstring nødvendig
Bankkrak lægger nemlig et stort pres på den offentlige pengepung. Derfor er den eneste løsning at tvinge bankerne til at have flere penge på bunden af pengetanken, så de kan modstå krisen, mener Martens.
- Regeringen skal sørge for at have de fornødne reserver til at modstå det pres, påpeger han.