Tyrkiets militær har i løbet af de sidste dage sat gang i 'Operation Olivengren' i Syrien. Det er en militæroperation, der skal drive den syrisk-kurdiske milits YPG ud af grænseområdet til Tyrkiet, og det sker lige nu ved den syriske by Afrin.
Offensiven har stået på siden sidste uge, og ifølge Tyrkiet er målet med operationen at få drevet den kurdiske milits YPG så langt væk fra Tyrkiet, at der er en bufferzone, der går 30 kilometer ind i Syrien.
Men det er langt fra en militæroperation, der kun handler om at beskytte Tyrkiet, og som udstiller forholdet mellem Tyrkiet og kurdere.
Det er også en operation, der i den grad udstiller en konflikt mellem USA og Tyrkiet. Det vurderer Søren Schmidt, lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
- Det er jo ikke sådan, at den her syrisk-kurdiske separatistbevægelse kun befinder sig i Afrin, som er den mest vestlige del af det område med kurdere, hvor YPG har kontrollen.
-De er jo også længere mod øst mod den by, der hedder Manbij, som tyrkerne også har sagt, at de vil indtage, siger han.
Går efter USA-støttet milits
Men i Manbij står YPG ikke alene som kurdisk milits. Her er YPG nemlig en del af den kurdisk-arabiske alliance 'Syriens Demokratiske Styrker', og de styrker er blevet støttet med både penge og våben af USA, da terrorbevægelsen Islamisk Stat skulle bekæmpes i Syrien.
- Men nu er Islamisk Stat jo bekæmpet, og så har USA flyttet vægten, så de nu anser samarbejdet med kurdere som en måde, hvorpå USA kan få indflydelse på slutspillet i Syrien og den videre forhandling om Syrien, siger Søren Schmidt.
Men Tyrkiets offensiv har blottet en enorm svaghed ved USA's strategi i forhold til efterspillet, efter at Islamisk Stat er blevet slået mere eller mindre helt ned i Irak og Syrien.
'Operation Olivengren' er nemlig blevet koordineret i samarbejde med Rusland, der ser den amerikanske støtte af kurdiske styrker som en "bevidst provokation", sagde en talsmand for den russiske regering i går til nyhedsbureauet Reuters.
- Der er jo også en konflikt mellem russerne og amerikanerne. Og det gør, at russerne tænker, hvordan de kan give bedst muligt svar på tiltale – det vil sige at gøre livet mest surt for USA i den her henseende, siger Søren Schimdt og fortsætter:
- Russerne har efterhånden en strategisk overhånd med samarbejdet med Tyrkiet, som også snakker med Iran, mens USA satser på kurdere, som er et enormt mindretal, og som er midt inde i det her syrisk-irakiske område, hvorfra de sagtens vil kunne blive skåret ned til sokkeholderne på alle leder og kanter.
- Uintelligent og dårligt gennemtænkt strategi
I starten af sidste uge kom det frem, at USA har tænkt sig at opbygge en grænsehær på 30.000 mand. Styrken vil blandet andet bestå af YPG og Syriens Demokratiske Styrker (SDF) og skal ifølge USA sikre, at den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat ikke genopbygges i Syrien.
Og den tyrkiske offensiv i grænseområdet i Syrien har da heller ikke vakt begejstring hos den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis.
- Det her kan Islamisk Stat og Al-Qaeda udnytte, fordi der ikke er fokus på dem lige nu, siger han til nyhedsbureauet Reuters.
Men frygten for, at de to terrorbevægelser kan vinde indpas på grund af Tyrkiets fokus på de kurdiske styrker er ubegrundet, siger Søren Schmidt. Han mener, at offensiven udstiller en helt anden konflikt i den syriske borgerkrig - nemlig kampen om efterspillet, efter at Islamisk Stat mere eller mindre er blevet slået ned i både Syrien og Irak.
- Det er udtryk for en uintelligent og dårligt gennemtænkt strategi for USA’s side, hvor de har fået skubbet alle deres potentielle allierede i området væk fra sig.
- USA bevæger sig mere og mere over i et hjørne af den her konflikt og har mindre og mindre indflydelse og færre og færre allierede, siger Søren Schimdt.
Frygt for ny krig
Som om kampene i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien ikke er indviklede nok og har nok aktører i sig selv, så er de en del af en langt større og knudret krig i Syrien.
Siden borgerkrigen brød ud i 2011 er der kommet et hav af militante grupper til, som har vidt forskellige interesser i regionen.
For eksempel bliver Syriens præsident Bashar al-Assad delvist støttet af Rusland og af Iran, som omvendt er ærkefjende til Israel, der deler grænser med Syrien.
Derfor kan det også sætte gang i helt nye konflikter, når USA, Tyrkiet og Rusland rager uklar med hinanden i Syrien.
- Det er med til at skabe nogle konflikter, og det kan være med til at lægge grundlaget for endnu en krig i området, for Israel plejer ikke at sidde på deres hænder, når deres fjender bliver styrket, siger Søren Schmidt.