Den 2. oktober sidste år gik den saudiarabiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul, men kom aldrig ud i live.
Sagen vakte international fordømmelse, da blandt andre den tyrkiske chefanklager pegede på, at Khashoggi var blevet myrdet inde på konsulatet.
Efter flere modstridende forklaringer fra Saudi-Arabien kom det frem, at Khashoggi blev myrdet inde på konsulatet af agenter fra kongeriget.
Nu lyder meldingen, at FN's efterforskning af sagen indikerer, at Saudi-Arabiens kronprins og andre højtstående personer bærer et ansvar for drabet på Jamal Khashoggi.
Det er noget, styret i Saudi-Arabien længe har afvist.
- Udviklingen er banebrydende på den måde, at man endnu en gang udstiller, at Saudi-Arabien har løjet i forhold til deres officielle version af, hvad der er sket, siger Helle Malmvig, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Den er også banebrydende i forhold til, at den direkte peger på, at det er Saudi-Arabien som stat, der står bag mordet.
Men der er ikke grund til at forvente, at det får større konsekvenser for kongeriget, siger hun.
- Endnu engang bliver der hvivlet støv op, og vi får en udskamning af Saudi-Arabien, men jeg har svært ved at se, at det skulle få større konsekvenser.
Har USA i ryggen
Helle Malmvig forventer hverken, at Saudi-Arabien vil ændre politik, at FN vil få held til at nedsætte en international tribunal, eller at kronprinsen bliver afsat.
- USA har holdt hånden over Saudi-Arabien, og jeg har svært ved at se, at præsident Trump pludselig skulle sadle om, siger eksperten.
- Vi ved, at det i årevis har været påtalt, hvordan der foregår henrettelser og menneskerrettighedsovertrædelser, uden det er noget, som Saudi-Arabien eller dets allierede har bekymret sig det store om, siger hun.
Få uger efter drabet på Khashoggi meddelte Tyskland, at landet ville indstille sin eksport af våben til Saudi-Arabien. Det samme gjorde Danmark.
I USA lagde flere ledende politikere op til hårde sanktioner mod Saudi-Arabien som følge af mordet på Khashoggi, der levede i eksil i USA.
De store konsekvenser for kongeriget er dog udeblevet. Amerikanske senatorer fra begge partier har forsøgt at blokere et våbensalg på 54 milliarder kroner til Saudi-Arabien og dets allierede i krigen i Yemen.
Præsidenten omgik dog Kongressen i sidste måned ved at erklære nødtilstand på grund af den verserende konflikt med Iran, beretter New York Times.
Overordnet set er kongeriget sluppet for betydelige konsekvenser af mordet på Khashoggi trods stor international fordømmelse, fortæller Helle Malmvig.
- Det har først og fremmest ikke fået større konsekvenser, fordi Saudi-Arabien har nogle magtfulde allierede - Ikke mindst USA, siger seniorforskeren, der peger på, at den seneste tids sabelraslen fra Iran blot binder USA og Saudi-Arabien tættere sammen.
Blev hyldet som reformator
FN's særlige efterforsker Agnes Callamard anbefaler, at man efterforsker den saudiarabiske stats rolle i mordet i stedet for blot at fokusere på enkeltindivider.
Hun sagde i dag, at hun ikke har beviser for, hvem der beordrede mordet på journalisten. Efterforskningen giver dog grund til at se nærmere på både højtstående embedsmænd og kronprinsen, lyder det fra Callamard.
- Folkene, der er direkte impliceret i mordet, rapporterede til ham, siger FN's særlige efterforsker.
Kronprins Mohammed bin Salman har på få år gjort kometkarriere i Saudi-Arabien, hvor han er gået fra at være en blandt tusindvis af royale til blive kronprins og omtales som kongerigets defacto leder.
Han blev rost i vesten efter reformer, der eksempelvis gav kvinder i Saudi-Arabien retten til at køre bil.
Hvor det arabiske forår havde startet nedefra i resten af regionen, kom Saudi-Arabiens forandringer fra landets nye kronprins, skrev den indflydelsesrige kommentator Thomas Friedman i 2017 i New York Times, mens det amerikanske medie CBS roste ham for "revolutionære" reformer.
Efter Khashoggi-sagen har store dele af vesten dog fået et andet billede af kronprinsen, siger Helle Malmvig.
- Men i forhold til stormagterne, så er politikken ikke ændret, siger hun.