Befolkningen og politiske modstanderes pres kan i sidste ende være afgørende for, at Rusland vælger at invadere i Ukraine. Sådan lyder vurderingen fra Jon Kyst, ph.d. i russisk og direktør i Akademisk Rejsebureau.
Særligt gårsdagens brand i Odessa, der har kostet op mod 40 pro-russere livet, kan være en 'gamechanger' ifølge Jon Kyst. Han mener, at det kan være med til at lægge et pres på Ruslands præsident Vladimir Putin for at sende hæren ind, som han ikke kan modstå. Branden bliver af myndighederne betegnet som en mordbrand.
- Hver dag er der flere vælgere, der undrer sig over, at han ikke gør det, siger Jon Kyst.
Han peger på, at Putin kan blive overhalet indenom af sine egne vælgere, når det kommer til spørgsmålet om at krydse grænsen med russisk militær.
Brand vil betyde optrapning
Putin er da også kommet under fornyet pres på det seneste fra oppositionspolitikere i den russiske Duma, der ønsker at bruge hæren for at skabe ro i det østlige Ukraine.
Branden i går aftes, hvor flere end 30 personer mistede livet i Odessa, vil også få tingene til at blive trappet op, siger Jon Kyst.
Alene i dag har der været nye uroligheder i flere byer i det østlige Ukraine - blandt andet i havnebyen Mariupol, hvor der er forlydender om affyrede skud, blokerede veje, brændende dæk og molotovcocktails.
- Selvfølgelig kommer vi til at se en optrapning,, siger Jon Kyst og tilføjer, at man ikke længere bare kan tale om en eskalering. Den stadie har konflikten passeret.
Rusland fik OSCE-observatører fri
Mens dagens løsladelse af syv OSCE-observatører og fem ukrainske soldater har fyldt meget i nyhedsbilledet og vestlige udenrigsministre har erklæret deres tilfredshed med udfaldet, så er det overset, at det rent faktisk var Rusland, der fik observatørerne sat fri, mener Jon Kyst.
Observatørerne blev sat på fri fod i morges, efter lange forhandlinger, som blandt andet blev ført af Ruslands menneskerettighedsombudsmand og mægler i sagen, Vladimir Lukin på vegne af styret i Kreml.
Der kan ifølge Jon Kyst være flere grunde til, at Rusland har hjulpet med at få sat OSCE-observatørerne fri. Dels kan styret have et ønske om, at tingene i det østlige Ukraine foregår mindre brutalt. Eller det kan have noget at gøre med Ruslands forberedelser på at træde ind i landet.
- Hvis man er en lille smule konspirationsteoretisk, så kan man tænke, at de skal have dem (observatørerne, red.) ud, inden de angriber, for de har ikke noget udestående med os, siger Jon Kyst.