Når Rusland spiller med de militære muskler og simulerer missilangreb mod Bornholm, er det et forsøg på at genrejse den russiske føderation.
Præsident Vladimir Putin vil have, at Rusland igen bliver en stor spiller på den internationale scene, siger Leder af institut for statskundskab på Syddansk universitet, og lektor ved Center for War Studies, Jens Ringsmose.
- Det er en del af Putins store projekt om at genrejse Rusland og vriste sig fri af den ydmygende periode i 1990'erne, hvor Boris Jeltsin blev selve sindsbilledet på Rusland, som stod beruset og dirigerede et orkester.
FE-rapport: Øgede aktiviteter i Danmarks nærområde
I juni i år udførte russiske fly simulerede missilangreb med lave dyk mod Bornholm, og det er langtfra første gang, at russerne viser tænder i luftrummet.
Russiske bombefly, tankfly og avancerede jagerfly er blevet observeret af både norsk, lettisk, tyrkisk og dansk forsvar.
I en helt ny risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), udgivet torsdag, hedder det, at Rusland de senere år har øget deres aktivitet i Danmarks nærområde.
Rusland udgør ikke en direkte trussel mod dansk territorium. Men, skriver FE:
Rusland kan 'under skærpede kriser med Vesten udvise en mere intimiderende militær adfærd, og her vil især de baltiske lande være udsatte'.
Et 'bælte under russiske indflydelse'
FE mener desuden, at Rusland er parate til bevidst at bruge militære virkemidler for at forhindre at Ukraine og andre ikke-Natolande får et tættere bånd til Vesten. Og at man også vil fastholde Ukraine i en svag position.
'Målet er at skabe et bælte af stater omkring Rusland under afgørende russisk indflydelse', står der i rapporten.
Konklusionerne fra det danske forsvars efterretningstjeneste lægger sig op af Natos egne observationer. Nato sagde onsdag, at man på det seneste har opsnappet usædvanlig stor aktivitet fra russernes side i europæisk luftrum.
Værre krise i Ukraine - flere flyvninger
Jens Ringsmose forklarer, at de mange luftprovokationer netop sker som følge af krisen i Ukraine.
Russerne har behov for at markere sig, for at vise, at de er til stede i området omkring Østersøen og Arktis.
Og i takt med, at krisen er eskaleret, har vi kun set flere af de her flyvninger.
Russerne bruger det også som markering, når der er vestlige øvelser i østersø-området, siger han.
Rusland forsøger at teste Vesten. Og teste Natos sammenhold. Man vil se, hvordan Vesten reagerer på de her flyvninger og på flådefartøjer, man for eksempel sender ind i litauisk farvand.
Det er en hel række forsøg på at afprøve Vestens sammenhængskraft og solidaritet, siger Jens Ringsmose.
Vil udstille Vestens svaghed
I Rusland ser man det nemlig som en stor fordel, hvis det lykkes at splitte Vesten og udstille sårbarheder mellem Nato-landene. Om der er nogle svage led i den vestlige kæde, som han udtrykker det.
- Ved at vise styrke og trække en streg i sandet, håber man på at få den her plads i solen, siger Jens Ringsmose.
Russerne har forsvaret flyvningerne med, at det er naturligt, de er er i området på samme måde som amerikanerne og canadierne også laver øvelser i blandt andet Arktis. Men Jens Ringsmose forklarer, at der er en væsentlig forskel.
USA og Canada er allieret med de europæiske lande. Det er russerne ikke.
I grænselandet mellem krig og fred
Det dog vanskeligt at få russerne til holde sig væk, fordi de hele tiden kan forsvare sig med, at de ikke er på nogen krigsmission.
Russerne provokerer, men de kommer ikke med nogen krigserklæringer, og derfor finder det sted i grænselandet mellem krig og fred, forklarer Jens Ringsmose.
Hvordan Vesten skal reagere er derfor en stor udfordring, lyder det.
Vores svar på krig er militære instrumenter, og vores svar på fred er diplomatiske og politiske instrumenter. Når man så opererer et sted mellem krig og fred, bliver det vanskeligt at håndtere.
- Vesten og Nato tænker rigtig meget over i de her dage, hvordan de skal håndtere det, siger han.