Ekspert: Presset Iran har ikke længere grund til at blive i atomaftale

Udsigterne for den engang så hyldede internationale atomaftale med Iran er særdeles dystre.

Sådan lyder vurderingen fra lektor på Københavns Universitet Rasmus Christian Elling, efter Iran i dag har meddelt, at landet delvist trækker sig fra atomaftalen.

- Der er ikke længere nogen gulerod for Iran. Europæerne og de andre aftalepartnere har ikke været i stand til at leve op til det, de har lovet, efter USA trak sig ud af atomaftalen.

- Derfor bliver man nu nødt til at tale med store ord, siger Rasmus Christian Elling, der netop har udgivet en bog om det moderne Irans historie.

Da Trump trak sig

For nøjagtig et år siden trak præsident Donald Trump USA ud af atomaftalen og genindførte efterfølgende sanktioner mod Iran.

De amerikanske skridt har haft en dramatisk effekt på Irans økonomi, fortæller Rasmus Christian Elling:

- Siden USA har trukket sig ud af atomaftalen, er den økonomiske krise, som Iran allerede befandt sig i af andre årsager, blevet drastisk forværret. Man snakker om, at middelklassen har fået halveret sit indtægtsgrundlag, siden sanktionerne er blevet genindført.

Eksperten nævner tårnhøj inflation og arbejdsløshed som oplagte krisetegn. Samtidig må mange iranere gå fra hus og hjem, fordi deres opsparing er blevet udhulet af et dramatisk fald i den iranske valutas værdi.

Sådan lød det, da Donald Trump trak USA ud af atomaftalen:

Presset regering

Krisen sætter den relativt moderate regering i Iran under pres, fordi den i høj grad har satset på atomaftalen som midlet til vækst og fremgang i landet.

- Det er en regering, som har lovet den iranske befolkning, at aftalen ville føre til en forbedring af den iranske økonomi, og det har regeringen altså ikke været i stand til at give den iranske befolkning.

Samtidig med stigende utilfredshed i befolkningen bliver regeringen presset af de magtfulde røster, der hele tiden har været modstandere af atomaftalen.

- De konservative kræfter i Iran har længe sagt, at Vesten ikke vil leve op til sine løfter i atomaftalen, og de ser sig nu bekræftet og mener, at Iran lige så godt kan trække sig helt ud af aftalen og optrappe konflikten med Vesten.

Tilbage til de gamle midler

Irans slet skjulte trussel om at rive atomaftalen over skyldes ikke mindst en skuffelse over især de europæiske underskrivere.

- Da USA trak sig ud af atomaftalen, lovede europæerne at skabe en særlig kanal, hvorigennem man kunne handle med Iran uden om de amerikanske sanktioner. Og det har europæerne endnu ikke været i stand til at vise med sikkerhed, at de har kunnet.

Derfor har iranerne nu svært ved at få øje på incitamentet til at blive i atomaftalen.

- Der er ikke ret mange andre ting, iranerne kan gøre. Iran er ikke et stærkt land, som har en masse konventionelle allierede, de kan stole på, siger Rasmus Christian Elling.

- Iran har kun ét kort i forhandlingsspillet, og det er frygten for at deres lovlige atomprogram kan blive gjort til et ulovligt, militært atomprogram. Ved ligesom at lege med den her implicitte trussel om at berige uran, så prøver iranerne at tvinge sig til forhandlingsbordet, eller i hvert fald sætte atomaftalens parter i en situation, hvor de bliver nødt til at leve op til de løfter, de har givet iranerne.