At stormagterne i FN's sikkerhedsråd nu er enige om en fredsplan i Syrien er et skridt i den rigtige retning.
Men punkterne i køreplanen er meget ambitiøse, vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig.
Og freden har lange, lange udsigter på grund af parternes enorme uenighed om politiske løsninger.
Om fredsplanen siger Helle Malmvig:
- Det var vigtigt, den blev vedtaget, ellers var det blevet endnu sværere. Men der ligger et stort arbejde forude.
Parternes ene knast er præsident Bashar al-Assads fremtidige rolle. En løsning med præsidenten er derfor helt fraværende i FN-aftalen.
- Det bliver rigtig svært at få strikket sammen, hvordan den politiske proces skal foregå mellem regime og opposition, siger Helle Malmvig.
Den anden knast er, hvem der skal tælle som terrorgrupper, den internationale koalition stadig kan bombe, og hvem, FN-landene kan sige, er moderate oprørsgrupper.
Parterne er dog enige om, at fredsplanen ikke gælder terrorgrupperne Islamisk Stat og al Nusra.
Men derudover, siger Helle Malmvig, er det helt afgørende at få så mange grupperinger med i arbejdet for fred.
- Men mange sætter hælene i. Der er uenighed om, hvem der er legitime oprørere, og hvem der er terrorister.
Sagen kort:
- •
FN's sikkerhedsråd har efter forhandlinger i New York lavet en køreplan for fred i Syrien
- •
Allerede tidligt i januar skal der indledes samtaler om en politisk overgangsregering
- •
Aftalen kræver omgående stop for angreb mod civile
- •
Parterne skal tiltræbe at nå en våbenhvile, så snart de første forhandlinger er sat igang. Våbenhvilen gælder ikke ekstremistiske grupper som terrorgruppen IS.
- •
Målet er, at Syrien skal være så stabilt inden for to år, at der kan afholdes valg.