Rusland og Ukraine fik med hjælp fra Frankrig og Tyskland i dag forhandlet en officiel våbenhvile færdig. Aftalen indeholder blandt andet, at alle parter skal stoppe samtlige kamphandlinger senest midnat den 15. februar, og alle tunge våben skal trækkes mindst 50 kilometer væk fra kampzonen.
Det betyder, at der er lidt over to døgn, før våbenhvilen træder i kraft, hvilket efterlader konflikten i skrøbelig situation.
- Der skal eksempelvis ikke mange aggressioner til fra prorussisk side, før ukrainerne svarer igen. Ingen vil miste territorium på grund af våbenhvilen, siger Johannes Riber Nordby, der er militær analytiker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.
Stor politisk kapital
Men grundet den politiske indsats tror han på, at situationen kan holde sig stabil.
- Der er lagt stor politisk kapital i den her våbenhvile, både fra EU's side, men også fra Vladimir Putin, så jeg forventer ikke de store kampe. Ingen vil risikere at kunne blive beskyldt for at overtræde aftalen, siger han.
Våbenhvilen afhænger dog af, at alle parter holder sig i ro.
- Hvis der stadig opstår kampe de næste par dage, er spørgsmålet, i hvor høj grad aftalen overhovedet træder i kraft på lørdag, siger Johannes Riber Nordby.
Ingen observatører
Aftalen indeholder ikke noget om, at neutrale observatører får adgang til kampzonerne. Der nævnes kun, at parterne har tilladelse til at bruge al teknisk udstyr for at dokumentere, om våbenhvilen bliver overholdt.
Det gør også aftalen usikker, da ingen reelt vil kunne vurdere, hvem der gør hvad. Ligesom tilfældet har været ved tidligere aftaler, der ikke har været med succes.
- Hvis aftalen skal holde, skal det være lige for begge parter, og det er svært at vurdere uden observatører, siger Johannes Riber Nordby.