Op mod 12 personer lyttede til samtalen mellem Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og den amerikanske præsident Donald Trump, der siden september har trukket overskrifter og sendt præsident Donald Trump i stormvejr.
- Vi ved reelt ikke, om den nye whistleblower var en af dem, men vedkommende må have været inde i Det Hvide Hus på en eller anden måde, vurderer Jørn Brøndal, der er professor og leder for Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
Den nye whistleblower i sagen hævder - ligesom den første - at Trump i en telefonsamtale har forsøgt at overtale Ukrines præsident til at grave snavs frem om den tidligere vicepræsident Joe Biden og sønnen Hunter Biden.
Det fastslår de to advokater, der repræsenterer begge whistleblowere.
De hævder også, at den nye whistleblower ligger inde med det, de kalder "førstehåndsoplysninger". Og dét er forskellen på de to whistleblowere, siger Jørn Brøndal.
- Når der bliver sagt førstehåndsoplysninger, må vedkommende være betydeligt tættere på præsidenten end den første whistleblower.
Begge personer kommer ifølge advokaterne fra efterretningstjenesten.
Donald Trump har bekræftet, at samtalen har fundet sted. Han har dog indtil videre helt afvist whistleblowernes beskyldninger.
Whistleblower har fået kritik
Det var den første whistleblower, der fik sat gang i sagen. Personen har dog siden fået kritik for at bygge hele sin indberetning på andenhåndsberetninger.
Og ifølge Jørn Brøndal er den kritik nok en af hovedårsagerne til, at den nye whistleblower nu står frem:
- Det handler om at forsvare den første whistleblower mod de angreb og beskyldninger om falske rygter, som Trump og hans allierede står bag.
Donald Trump har sammenlignet den første whistleblower med en spion. Han har også kaldt gengivelsen af samtalen for unøjagtig og bedragerisk.
Tidligere i dag blev et brev offentliggjort, der giver den fulde støtte til den første whistleblower og personens handlinger. Det er underskrevet af omkring 90 mennesker, der tidligere har arbejdet med national sikkerhed under både demokratiske og republikanske præsidenter.
De seneste to uger har whistleblowerens notat dannet grundlag for flere høringer i den amerikanske kongres.
Demokrater anklager Trump for magtmisbrug
Demokraterne har anklaget Trump for at misbruge sin magt over for Ukraine, og formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har sat gang i en indledende undersøgelse af, om Trump skal stilles for en rigsret.
- Hvis der kommer flere oplysninger frem, og de er pålidelige, kan det accelerere processen frem mod en egentlig rigsretssag. Demokraterne er interesserede i at få sat skub i hele sagen, inden der står primærvalg på programmet til februar næste år, siger Jørn Brøndal.
- Men så længe Trump har støtte fra Republikanerne, så kan han ikke fældes, hvis det her måtte ende med en rigsretssag. Der er nogle få republikanere, der har givet udtryk for, at sagen er dybt bekymrende, men foreløbig står langt hovedparten last og brast med Trump.
Den amerikanske forfatning siger, at man kan blive stillet for en rigsretssag og fjernet fra sin post, hvis man bliver dømt for "forræderi, bestikkelse eller andre alvorlige forbrydelser og forseelser."
En egentlig rigsretssag er dog en langtrukken proces, som først kræver flertal i Repræsentanternes Hus, før den kan sættes i gang.
Derefter overgår sagen til Senatet, som fungerer som domstol. For at få en præsident kendt skyldig og fjernet fra posten kræver det det to-tredjedelsflertal.
Sagen i grove træk
- •
Den 25. juli ringede USA's præsident til Ukraines nyvalgte præsident, Volodymyr Zelenskyj. I samtalen understregede Trump talrige gange, at han ville have Ukraine til at efterforske tidligere vicepræsident Joe Biden og hans søn Hunter Biden. Det fastslår i hvert fald de to whistlebloweres advokater. Trump afviser beskyldningerne.
- •
Hunter Biden har siddet i bestyrelsen for et energiselskab i Ukraine, og Joe Biden kan meget vel blive Donald Trumps modstander i præsidentvalgkampen næste år.
- •
Opkaldet fik først én whistleblower til at slå alarm og skrive en indberetning til den amerikanske efterretningstjeneste. Siden har endnu en whistleblower meldt sig på banen. Personen står ifølge flere medier frem med førstehåndsoplysninger om Donald Trumps forsøg på at påvirke Ukraines præsident.
- •
På baggrund af indberetningen har Demokraterne besluttet sig for at indlede en undersøgelse af, om Trump skal stilles for en rigsret.
- •
Både Det Hvide Hus, præsidentens personlige advokat, Rudy Giuliani, udenrigsministeriet og vicepræsident Mike Pence er blevet bedt om at aflevere dokumenter, der kan have relevans for sagen.
- •
Det amerikanske underhus, Repræsentanternes Hus, er det eneste organ, som har magt til at stille en person for en rigsret. Det foregår ved simpelt flertal - 218 stemmer ud af i alt 435, og her har Demokraterne flertal. Stemmer et flertal for, overgår sagen til overhuset, Senatet, der fungerer som domstol.