Snyd og manipulation med dopingkontrollen er ikke blot noget, der angiveligt finder sted i Rusland. Det vurderer Jens Sejer Andersen, international direktør i Play the Game, som arbejder for gennemsigtighed og demokrati i sport.
- Rusland er næppe alene om tvivlsom omgang med dopingkontrol, lyder det fra Jens Sejer Andersen.
Meldingen fra Jens Sejer Andersen kommer i forbindelse med, at Rusland i øjeblikket bliver fordømt fra mange sider, efter at en uafhængig rapport fra Det Internationale Antidopingagentur, Wada, har vist, at den russiske stat har orkestreret et omfattende dopingprogram.
Ifølge Jens Sejer Andersen bør man altid være kritisk overfor de mange lande, hvor der er personsammenfald mellem regeringen, idrætsbevægelsen og dopingkontrollen.
- I lande, hvor regeringen, idrætsbevægelsen og dopingkontrolarbejdet er flettet tæt sammen med flere personsammenfald, kan man ikke gå ud fra, at anti-doping-arbejdet foregår så uafhængigt, som det skal. Her må man forholde sig skeptisk overfor, om doping kontrolleres efter bogen, bemærker Jens Sejer Andersen.
Han peger blandt andet på Kina, flere af de arabiske lande og Azerbaijan.
- Her må man forholde sig skeptisk overfor, om doping kontrolleres efter bogen, bemærker Jens Sejer Andersen.
Ifølge Jens Sejer Andersen er en anden forudsætning for, at man kan stole på, at dopingkontrollen udføres troværdigt, at landet har ressourcer.
En betingelse, der for eksempel langt fra gør sig gældende i mange af de afrikanske, og Syd- og mellemamerikanske lande.
- I Brasilien, som jo skal være vært for OL, har de for nyligt mistet godkendelsen fra WADA, siger Jens Sejer Andersen. Det betyder, at antidopingagenturet ikke mener, at landet er i stand til at varetage en objektiv kontrol af deres atleter.
En af årsagerne, til at mange lande kan fristes til at se let på på dopingkontrol, kan være, at OL en vigtig prestigebegivenhed.
- Næsten alle lande i verden skyder millioner af kroner i OL for at kunne vise flaget på den internationale scene.