Med over 90 procent af stemmerne optalt fra søndagens parlamentsvalg i Colombia står den tidligere oprørsgruppe Farc til at få under 0.5 procent af stemmerne.
Det er første gang, efter at gruppen blev omdannet til et politisk parti, at Farc har stillet op til et valg i det sydamerikanske land, og det er en del af forklaringen på den begrænsede vælgertilslutning.
Sådan lyder det fra seniorforsker i krig og konflikt Jairo Munive fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Ingen ved præcist, hvad den tidligere oprørsgruppe vil, for endnu kender ingen Farc som politisk parti. De har haft nogle måneder som parti, men slet ikke tid nok til at vise, hvad de kan.
Sikret pladser på forhånd
Som et led i den fredsaftale, den colombianske regering og Farc indgik i 2016, er partiet på forhånd sikret i alt ti af parlamentets 280 pladser.
Og ifølge Jairo Munive er den lave tilslutning forventet, for mange havde allerede kritiseret, at det var for tidligt for det venstreorienterede Farc at stille op.
- De har modstand, som tingene er nu, for højrefløjen står meget stærkt i Colombia. Valget viser blot, hvor opdelt landet er, hvilket er naturligt nok efter mere end 50 års krig, siger han.
Mens den nuværende præsident, Juan Manuel Santos', parti står til at blive det femtestørste, er valgets helt store vindere højrefløjen, der tilsammen står til at vinde knap halvdelen af Senatets 102 pladser.
Særligt populær er den tidligere præsident Alvaro Uribe og hans parti, Centro Democratico, der blandt andet står til 19 pladser i Senatet.
- Uribe har fået 800.000 personlige stemmer, og mange fattige colombianere ser i ham en frelserfigur. Man skal huske på, at i Latinamerika handler det ofte mere om personligheder end partier, og han personificerer en stærk leder, der kan ændre tingene, forklarer Jairo Munive.
Han peger på, at mange af stemmerne på Uribe, der var præsident indtil 2010, stammer fra hans egen hjemegn.
- Han kommer fra den mest økonomisk og politisk veludviklede del af Colombia, hvor folk rent faktisk stemmer, så det gør en forskel.
Skræmt af Venezuela
En del af højrefløjens taktik har været en skræmmekampagne, hvor man har fremhævet nabolandet Venezuela som eksemplet på, hvad der kan ske, hvis landet bliver trukket for langt ud på venstrefløjen.
- Lige nu er der mange venzuelanere, der er flygtet til Colombia, og der bliver fortalt en masse skrækhistorier om landet. Og så findes der omkring 700.000 colombianere uden for landet, som også har stemt til højre, siger Jairo Munive.
Opgaven for Farc fremover bliver derfor også at skille sig ud fra den allerede etablerede venstrefløj, vurderer Jairo Munive.
- De har base i landdistrikterne, og derfor bliver den fremtidige udfordring også at få fat i i byerne og vise, hvad de kan. For Farc handler det om at få opbygget en politisk bevægelse, og det her er kun begyndelsen, siger han.
Den nuværende præsident Santos' parti ser også ud til at få et skuffende valg med udsigt til kun at blive landets femtestørste.
Til maj skal colombianerne igen til stemmeurnerne, når der er præsidentvalg.
Juan Manuel Santos kan ikke genopstille, da han allerede har tjent to perioder.
Hvem er Farc?
- •
Farc - Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (Colombias væbnede revolutionære styrker) blev grundlagt i 1964 som den væbnede del af Colombias kommunistparti.
- •
I 2012 indledte den colombianske regering forhandlinger med daværende Farc-leder Timoleon Jimenez.
- •
I oktober 2016 stemte et snævert flertal på 50.2 procent af befolkningen nej til en fredsaftale. Vælgertilslutningen var på 27 procent.
- •
I december samme år godkendte Colombias kongres efterfølgende en revideret fredsaftale, der blandt andet indebar, at gruppen skulle indlevere mere end 8.000 våben.
- •
Borgerkrigen har kostet flere end en kvart million mennesker livet, og det menes, at omkring syv millioner colombianere er fordrevet fra deres hjem som følge af konflikten.