Den såkaldte Mueller-undersøgelse kommer utvetydigt frem til, at præsident Donald Trump og hans valgkampagne ikke samarbejdede med Rusland, lyder det fra den amerikanske justitsminister, som har læst rapporten.
Til gengæld vil Mueller ikke selv konkludere på, om Trump har gjort sig skyldig i såkaldt "obstruction of justice" - magtmisbrug - blandt andet ved at forsøge at hindre efterforskningen.
Det spørgsmål har han ladet op til justitsminister William Barr at afgøre, og Barr frikender Donald Trump fra brøden i sin fire siders opsummering af den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse.
Han skriver, at han sammen med vicejustitsministeren har gennemgået Muellers argumenter for og imod, og kan konkludere, at de "ikke er fyldestgørende til at fastslå, at præsidenten gjorde sig skyldig i en magtmisbrugsforbrydelse".
Det har omgående fået de ledende demokrater i Repræsentanternes Hus og Senatet, Nancy Pelosi og Chuck Schumer, til at kræve den fulde rapport lagt frem.
- Det faktum, at Muellers rapport ikke frifinder præsident for en anklage så alvorlig som magtmisbrug, viser, hvor meget det haster at få den fulde rapport og dens underliggende dokumentation lagt offentligt frem uden yderligere forsinkelse, skriver de en fælles pressemeddelelse.
Fyring af FBI-direktør og møde med russisk advokat
Og det er ikke tilfældigt, at Demokraterne hæfter sig ved netop magtmisbrugsspørgsmålet, siger Jørn Brøndal, der er professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.
De er trængt i defensiven, efter at mistanken om Trump-kampagnens samarbejde med Rusland er manet i jorden. Når Mueller hverken vil frifinde eller beskylde Trump for magtmisbrug, giver det en angrebsvinkel.
- Det efterlader et spændingsrum mellem på den ene side Mueller-rapporten, som ikke renser Trump på spørgsmålet om magtmisbrug, og så Barr, som siger, at der ikke er grundlag. Her kræver Demokraterne, at hele rapporten bliver frigivet og offentliggjort, så man kan se, hvad vi har med at gøre med.
Beskyldningerne om magtmisbrug handler blandt andet om Trumps fyring af den tidligere FBI-direktør James Comey i 2017.
En anden sag handler om en misvisende udtalelse fra Trump om indholdet af et møde mellem hans søn Donald Trump Jr. og en russisk advokat, som hævdede at have belastende information om daværende præsidentkandidat Hillary Clinton.
Trump har også offentligt overvejet at benåde Paul Manafort, sin tidligere kampagneleder, hvis han skulle blive dømt - det gjorde han efterfølgende på adskillige anklagepunkter - for sigtelser rejst i forbindelse med Mueller-undersøgelsen.
Var imod magtmisbrug-undersøgelse
Har Donald Trump rent faktisk gjort sig skyldig i magtmisbrug, er det en alvorlig sag, siger Jørn Brøndal.
Netop magtmisbrug blev blandt andet diskuteret som grundlag for en rigsretssag mod præsident Richard Nixon efter Watergate-skandalen. Han gik af, før den blev rejst.
- Det er alvorligt. Og Demokraterne vil måske mene, at der er grundlag for en rigsretssag, saiger Jørn Brøndal.
Ifølge Jørn Brøndal er den amerikanske justitsminister ikke inhabil, når han vurderer Muellers rapport og afgør, at Trump ikke har udøvet magtmisbrug. Han er godt nok udpeget af præsidenten, men godkendt af senatet og dermed per definition legitim.
Samtidig er han kendt som meget dygtig jurist, som næppe lader sig drive rundt i manegen eller kommer med politiske afgørelser.
Se Donald Trumps reaktion på rapporten i videoen her:
Til gengæld vides det fra en juridisk vurdering, han lavede sidste år, før han blev udpeget som justitsminister, at han mener, at det er grundlæggende forkert at undersøge Trump for magtmisbrug.
Det giver grobund for spekulationer om, at han vil lade aspekter ved undersøgelsen ligge, som andre justitsministre måske ville tage fat i.
- Han (Barr, red.) er en herre, som har et syn på præsidentmagten, der i et eller andet omfang går ud på, at man skal være meget påpasselig med at rejse sigtelser mod den siddende præsident.
Offentliggørelse kan ende i højesteret
Ifølge Brøndal kommer de kommende slagsmål til at handle om, hvorvidt rapporten skal frigives til offentligheden eller ikke. For rapporten skal frem, før det giver mening at forsøge at få afprøvet justitsministerens afvisning af, om der er tale om magtmisbrug.
- Det er meget svært at sige, at Barr beskytter præsidenten, uden at vi ved mere. Kravet vil lyde, at man skal have indblik i rapporten, fordi Barrs vurdering er baseret på en åben tolkning af Muellers undersøgelse. Og Mueller har ikke frikendt præsidenten, siger Jørn Brøndal.
Demokraternes store frygt vil være, om William Barr føler sig kaldet til at oversende rapporten til Det Hvide Hus' jurister før en offentliggørelse - begge er del af den udøvende magt.
- Det, som kan ske, er, at Det Hvide Hus' jurister påberåber sig "executive privilege" i forhold til dele af rapporten - altså at man af hensyn til nationens sikkerhed, og fordi den lovgivende magt ikke skal blande sig i den udøvende magt, påberåber sig ret til at hemmeligholde dele af rapporten, siger professoren.
Det vil starte et større slagsmål, for i den situation vil Demokraterne hævde, at sagen er så vigtig for nationen og offentligheden, at rapporten skal frem i sin helhed
- Og så ender det hele i højesteret. Det ender som et forfatningsmæssigt slagsmål mellem den lovgivende og udøvende magt. Og højesteret er meget uforudsigelig - de konservative har sådan set flertal, men jeg ved ikke, hvor vigtigt det er i sådan en sag her, som handler om forfatningen, siger Jørn Brøndal.
Ifølge justitsminister William Barr ønsker han at offentliggøre mest muligt af rapporten og har inddraget Robert Mueller i at vurdere, hvilke dele som bør censureres af hensyn til verserende efterforskninger og andre fortrolighedshensyn.