Ekspert om missiltest: Nordkorea er kun et sprænghoved fra at kunne true USA

Nordkorea kan have atomsprænghoved klar i 2020, som kan påsættes interkontinentalt ballistisk missil, fortæller ekspert.

Billeder fra det nordkoreanske statsmedie KNCA viser affyringen.

Der var jubel i Nordkorea og måske en lille smule rysten i bukserne i USA natten til i dag.

Den lukkede diktaturstat har angiveligt for første gang i landets historie haft succes med at testaffyre et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM), der har en maksimal rækkevidde på mindst 5.500 kilometer, og som potentielt har kapaciteten til at ramme den amerikanske stat Alaska.

- Succesen med en testaffyring af et ICBM er det første skridt til den sidste fase, der skal færdiggøre vores nukleare styrke. Det markerer et fænomenal begivenhed i vores historie, skriver det nordkoreanske statsmedie KNCA efter den succesfulde testaffyring.

Men selv om Nordkorea nu har endnu et affyringsklart våben i sit arsenal, skal amerikanerne og resten af vesten endnu ikke frygte et angreb fra Kim Jong-un, vurderer Karsten Marrup, der er chef for Center for luftoperationer ved Forsvarsakademiet og ekspert i militære våben.

- Nordkoreas mål har været to ting. De skal have et ICBM, så de kan ramme amerikanerne, hvor som helst på det amerikanske fastland. Det har de angiveligt fået nu. Og så skal de have et atomsprænghoved, som de kan putte i den. Vi ved, at de har udviklet atomvåben, men det vi ikke ved er, om de har et våben, der er småt nok til at putte på et missil. Men så snart de har det, så kan de reelt true amerikanerne, siger Karsten Marrup.

Har affyret atomvåben med succes

Gårsdagens testaffyring er nummer 11 i år. Tidligere har Nordkorea også vist, at de har kapaciteten til at affyre atomvåben. Fem gange - senest to gange sidste år - har de gennemført testaffyringer med masseødelæggelsesvåbnet.

Men hvis de skal ramme USA med et ICBM, så vil de indtil videre skulle nøjes med at bruge en konventionel sprængladning, og det gør det usandsynligt, at det for alvor kan true USA, vurderer Karsten Marrup.

- Der er ikke meget, som tyder på, at nordkoreanerne har været særligt fokuserede på præcision, men mere på rækkevidde. Og hvis man ikke er det, så skal man have et sprænghoved, der kompenserer for det.

Hvor vigtigt er det, at et ICBM er præcist?

- Hvis man har et konventionelt sprænghoved, så er det afgørende. Nordkoreanerne vil dog gerne have et atomsprænghoved, for så behøver de ikke at være præcise. Med et atomsprænghoved er det et fedt, om du rammer i hjertet af Los Angeles eller en kilometer uden for, fordi det er så ødelæggende, siger Karsten Marrup.

Ved man, hvornår det er realistisk, at nordkoreanerne er i stand til at lave sådan et atomsprænghoved?

- De analyser, som der har hidtil har været, har peget på, at nordkoreanerne senest i 2020 vil have et ICBM med et atomsprænghoved. Jeg vil vurdere, at det er usandsynligt, at de har teknologien lige nu. Men der er ingen tvivl om, at de arbejder på det, siger eksperten. ​

USA har et missilforsvar klar​

Mens Nordkorea udvikler sit våbenarsenal, har amerikanerne taget deres forholdsregler. USA har nemlig bygget et missilskjold, som har kapacitet til at nedskyde missiler fra Nordkorea.

Men det betyder ikke, at USA kan læne sig tilbage i stolen og trygt stole på, at missilskjoldet nedlægger alle trusler.

Når man affyrer et missil, er der nemlig flere muligheder for at lave afledningsmanøvre, fortæller chefen for Center for luftoperationer ved Forsvarsakademiet

- Man har mulighed for at putte forskellige "decoys" på sådan et missil, som skal narre det missilforsvar, som amerikanerne har. Man kan for eksempel have sølvpapirsballoner, som bliver pustet op ude i atmosfæren. Det gør, at det bliver mere problematisk for de amerikanske radarer at finde ud af, hvad der er sprænghovedet af alle de objekter, de kan se, siger Karsten Marrup.

NORDKOREAS TESTAFFYRINGER I 2017

  • 4. juli: Et ballistisk mellemdistancemissil bliver affyret nær grænsen til Kina og lander i Det Japanske Hav.

  • 8. juni: Nordkorea affyrer mindst to missiler. De har angiveligt en rækkevidde på 200 kilometer.

  • 29. maj: Nordkorea tester et kortdistancemissil. Det flyver 450 kilometer og lander i Japans økonomiske zone.

  • 22. maj: Nordkorea tester et mellemdistancemissil af typen Pukguksong 2. Det flyver næsten 500 kilometer, før det lander i Det Japanske Hav.

  • 14. maj: Et missil flyver over 100 kilometer og lander i Det Japanske Hav. Det sker, fire dage efter at Sydkorea har valgt den liberale Moon Jae-in til ny præsident, og Kina har arrangeret et topmøde om handel mellem Asien og Europa.

  • 29. april: Et ballistisk missil testes samme dag, som FN holder møde om den anspændte situation omkring Nordkorea.

  • 16. april: Et uidentificeret missil eksploderer i luften umiddelbart efter opsendelse.

  • 5. april: Nordkorea affyer et mellemdistancemissil i retning mod Japan. Missilet flyver omkring 60 kilometer, før det lander i havet.

  • 22. marts: Et ballistisk mellemdistancemissil af typen Musudan bliver affyret, men eksploderer få sekunder efter opsendelse.

  • 7. marts: Fem ballistiske missiler bliver skudt ud over Det Japanske Hav.

  • 12. februar: Nordkorea tester et Pukguksong 2-langtrækkende missil. Det flyver 500 kilometer og lander i havet mellem Nordkorea og Japan.

  • Nordkorea har gennemført fem atomprøvesprængninger i 2006, 2009, 2013 og to i 2016.