Middelhavet er ifølge Læger uden Grænser ved at udvikle sig til en "massegrav" for bådflygtninge og migranter, der drømmer om et bedre liv i Europa.
Sidste år rejste flere end 170.000 flygtninge over 'Dødens hav', som det uofficielt er blevet døbt, og omkring 3.500 af dem mistede livet undervejs.
I kølvandet på denne uges to store bådulykker, hvor over tusind mennesker frygtes døde, er EU-landenes justits- og indenrigsministre kaldt til møde i Luxembourg mandag for at finde en løsning.
Budget til redningsarbejde halveret
Lige nu er redningsarbejdet i Middelhavet reduceret til programmet Triton - lanceret af det europæiske grænsesamarbejde.
Triton blev lavet, efter at Italien bad EU om hjælp i forbindelse med landets økonomiske krise.
Programmet erstattede den italienske Mare Nostrum-operation, der reddede omkring 170.000 mennesker fra oktober 2013 til november 2014
Operation Tritons budget er med 90 millioner euro under halvdelen af Mare Nostrums.
Italien kan ikke betale regningen alene
Men hvis man vil undgå store dødstal og ulykker i Middelhavet fremover, så kan EU ikke bare kaste ansvaret videre til de lande, bådflygtningene ankommer til, lyder det fra en ekspert.
- Det er fuldstændig urealistisk, at Italien og Grækenland skal kunne klare og bære det her ansvar alene - hverken økonomisk eller etisk, siger Martin Lemberg-Pedersen, Postdoc ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet til DR Nyheder.
Han har fulgt EU's indsats i forhold til bådflygtninge i Middelhavet de seneste par år og har i forbindelse med feltarbejde med egne øjne set, hvad der foregår i flere af de lande, der grænser op til havet.
Og så er han skeptisk omkring mandagens EU-møde og peger på, at politikerne længe har kendt til problemet og efterhånden har haft lang tid til at reagere.
- Grunden til, at Mare Nostrum (Italiens redningsprogram red.) blev nedlagt, var jo, at regningen blev for dyr for italienerne. Da de rakte ud efter EU-hjælp, blev Triton-programmet lavet, men det er jo på ingen måde nok til at redde de mange mennesker, der drukner i Middelhavet, siger han.
Mare Nostrum og Triton
Den store forskel på Mare Nostrum og Triton er især, at der nu kun bliver patruljeret i EU-farvand.
- Tidligere blev der patruljeret i et internationalt farvand, som eksempelvis gik ret tæt på den libyske kyst. Problemet er bare, at langt de fleste bådflygtninge dør i det internationale farvand, siger Martin Lemberg-Pedersen.
https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0
Og tilføjer:
- Hvis der havde været et større redningsprogram i dag, som Mare Nostrum, så havde vi ikke set så mange døde i denne uge, siger han.
EU flygter fra ansvaret
Grunden til, at Italien og Grækenland bliver efterladt med ansvaret alene, er ifølge Martin Lemberg-Pedersen, at flere EU-lande gemmer sig bag den såkaldte Dublin-aftale.
Dublin-aftalen betyder blandt andet, at det er det første ankomstland, der har hele ansvaret for asyl- og flygtningespørgsmålet. Så når bådflygtninge er ankommet inden for de italienske grænser, så har EU ikke noget juridisk ansvar.
- Men det er en meget kynisk fortolkning, der har skabt betingelserne for Triton-programmet og derved åbnet op for, at mange flere mennesker nu dør, siger han og mener det er på tide:
- At EU træder ud af sin kyniske skal.
- Og så er der jo også det geografiske aspekt. Det er jo klart, at flere flygtninge først ankommer til Grækenland eller Italien end til Danmark.
Han peger på, at flere nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer stærkt har kritiseret Dublin-aftalen.
- Vi er jo endt med en slags blame-game, hvor de forskellige lande forsøger at kaste ansvaret over på hinanden. Hvilket jo er ret langt fra skåltaler om solidaritet og menneskerettigheder i medlemslandene, siger han.