En vigtig aftale. Men nu venter store udfordringer med at få den løftet fra papir til virkelighed.
Det mener Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine om den aftale, der blev skrevet under i den schweiziske by, Geneve, torsdag. En aftale, der i overskrifter lyder, at alle ulovlige bevæbnede grupper skal afvæbnes, alle belejrede bygninger skal overgives til deres ejere, og alle ulovligt besatte gader, pladser og andre offentlige steder i ukrainske byer skal rømmes.
USA, EU, Rusland og Ukraine er enige om aftalen.
Var ved at løbe løbsk
- Det er en vigtig aftale, fordi situationen i Ukraine var ved at løbe løbsk. Nu får man forhåbentlig standset risikoen for større blodsudgydelser, og så er aftalen især vigtig, fordi den trussel, der har været om en russisk intervention, forsvinder. Dermed vil der heller ikke blive tale om øgede sanktioner overfor Rusland, siger Claus Mathiesen til dr.dk.
Men træer vokser som bekendt ikke ind himlen, og derfor har han også sine forbehold. Det første springende punkt i aftalen er, at den beror på noget, som parterne har sagt at de vil gøre. Altså noget som ikke er sket endnu.
- I et par måneder har noget der mindede om borgerkrig været hverdag. Jeg kunne godt forestille mig, at både de ekstreme prorussiske kræfter i øst og der blandt de vestukrainske kræfter vil være folk, som ikke er tilfredse.
Ønske: Kampvogne og tropper
- Prorusserne i øst ville måske i virkeligheden gerne have haft, at Rusland rykkede ind med kampvogne og tropper, så man kunne have løsrevet sig fra eller stemt sig ind i den russiske føderation. Så der vil sidde nogen tilbage og være skuffede. Hvordan de reagerer på aftalen vil vise sig i de nærmeste dage, siger Claus Mathiesen.
DR Nyheders udsendte i den østukrainske by, Donetsk, talte tidligere i dag med prorussere, som har besat en bygning. Ingen af dem ville flytte sig, før de provestlige ukrainere på Maidan-pladsen i Kijev forlader deres barrikader. Derfor ligger der en tung opgave på politikere i Østukraine og regeringen i Kijev nu - de skal nemlig sørge for, at separatisterne lægger våbnene fra sig og forlader besatte bygninger.
- Og spændingen stopper ikke her, for det næste punkt bliver at finde frem til en forfatning, som kan give de forskellige dele af landet en vis grad af selvstyre, som de kan være tilfredse med. Det bliver også en vanskelig proces, siger Claus Mathiesen.
Truer med nye sanktioner
Den amerikanske udenrigsminister John Kerry skynder på. For der skal ske forbedringer blandt begge grupperinger i løbet af de næste få dage. Hvis der ikke sker noget, siger Kerry, så bliver det store sanktionskort trukket mod Rusland.
Ind til videre har sanktionerne fra EU og USA handlet om indrejseforbud og indefrysning af penge - det sidste skridt er økonomiske sanktioner mod Rusland.
- Økonomiske sanktioner vil gøre ondt på virksomheder i EU og i USA. Finanskrisen er stort set ved at være ovre, og derfor vil det være meget ubehageligt, da nogle mennesker vil kunne mærke sanktionerne på deres egen pengepung, siger Claus Mathiesen.