Ekspert: Marokko er et IS-område - men mange jihadister rejser ud

Drabet på en dansk og en norsk kvinde i Marokko har vakt opsigt og efterforskes som en potential terrorsag, idet en af de fire anholdte har forbindelse til en ekstremistisk gruppering.

Ligene af de to kvinder blev fundet i Atlasbjergene, nær landsbyen Imlil syd for Marrakesh.

Området er en populær turistdestination, og ifølge Travel Risk Map 2019 er Marokko generelt et lavrisiko land ligeså sikkert som flere europæiske lande såvel som USA og Canada.

Det, der nu anses som en potential terrorsag, er da heller ikke hyppigt forekommende i det nordafrikanske land.

Siden 2000 har Marokko kun oplevet to større terrorangreb, men det er langt fra ensbetydende med, at der ikke findes jihadister i landet. De rejser til gengæld ud, forklarer seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier, Rasmus Boserup.

Der er ifølge seniorforskeren tale om nogle tusinde, der rejser fra Marokko til Syrien og Irak for at tilslutte sig IS.

- Hvor Marokko måske ligger lidt lavt internt på de forskellige grupperinger, er der et signifikant antal af såkaldte fremmedkrigere.

Regeringen i Marokko har i ulig nogle af de nærliggende lande som Algeriet, Libyen og Tunesien arbejdet målrettet med terrorbekæmpelse de seneste år.

Blandt andet ved oprettelsen af Marokkos Centrale Retslige Efterforskningsenhed (BCIJ) i 2015 som et led i den indsats.

Dertil er blevet suppleret med lovgivning, som har gjort det muligt at slå hårdt ned på terrorrelateret aktivitet og fængsle alle, der mistænkes for terrorforbindelser og rejser til lande som Libyen, Syrien og Irak.

- Regeringen skabte den her antiterrorenhed og følger aktivt de såkaldte "returnees", altså dem, der vender hjem fra Syrien og Irak. Myndighederne har også relativt store informantnetværk, og så kommer der løbende meldinger om, at de har haft held med at optrevle forskellige terrornetværk, eksempelvis i Casablanca, siger Rasmus Boserup.

Fredelige islamiske grupper

I landet, hvor der er fredelige islamiske bevægelser blandt andet repræsenteret ved det politiske moderate parti Islamisk Retfærdighed og Udvikling (PJD), er de yderligtgående bevægelser med tilknytning til islamistiske grupperinger vokset frem, siger seniorforsker Rasmus Boserup.

- Politisk islam er tilladt, kongen er en åbenlys islamisk figur, så man har at gøre med et relativt fredeligt internt system, der så samtidig producerer jihadister, som tager ud at slås, siger seniorforskeren og fortsætter:

- Over de sidste 10-15 år har de manifesteret sig, dog med nogle lidt lange mellemrum imellem, siger Rasmus Boserup og henviser blandt andet til angreb i 2003 og 2011.

I 2011 var en gruppe turister målet for en selvmordsbomber, der dræbte 17 personer i Marrakesh ved Jamma el-Fna pladsen. Det andet store angreb fandt sted knap 10 år tidligere, da 33 personer blev dræbt i en serie af selvmordsbomber i Casablanca.

Dertil kommer en række europæiske angreb, hvor personer med tilknytning til Marokko har medvirket. Det gælder blandt andet togbomberne i Madrid i 2004, og i samme forbindelse fremhæver seniorforskeren også den belgiske by Molenbeek, som har været kendt som arnested for islamistiske krigere, der har været involveret i blandt andet terrorangreb i Frankrig og Belgien.

Mindre Al-Qaeda tilstedeværelse

Terrororganisationen, der blev knyttet til både angrebet i Casablanca og togbomberne i Madrid i 2004, er den såkaldte Marokkansk Islamisk Kampgruppe, GICM (Groupe Islamique Combattant Marocain, red.), der er forbundet til Al-Qaeda og stammer fra Afghanistan.

Ifølge Rasmus Boserup er det ikke en gruppering, der længere har så stærke rødder i Marokko.

- Den store nordafrikanske Al-Qaeda er enten i Algeriet eller Mali, og derfor er det også primært IS, jihadi-netværkene i Marokko dannes ud fra, siger han.

Udenrigsministeriet har nu ændret sin rejsevejledning, så det nu fremgår, at man ikke bør vandre alene i landets bjergområder.