Hvem kan holde ud i længst tid?
Det bliver ifølge militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Alexander With det afgørende spørgsmål oven på de seneste uger hårde kampe i det sydlige Ukraine.
Her har de ukrainske og russiske styrker været "fastlåst" i en nedslidningskamp med store tab på begge sider, men nu ser det ud til, at ukrainerne er brudt igennem den første af flere forsvarslinjer i Zaporizjzja-region.
En succes, som ukrainerne ikke har været bleg for at fortælle om.
- Ukrainerne har kæmpet meget hårdt og taget store tab. De er kun rykket langsomt frem, men de har brugt tiden på at bombe russernes forsyningslinjer og artilleri, og nu er de brudt igennem den første russiske forsvarslinje og er et enkelt sted nået frem til den anden linje. Men præcis hvor langt, de er kommet, er ikke så nemt at følge med i på grund af "krigens tåger", hvor det er svært at vide, hvad der sker in real time.
- Ukraine har behov for at præsentere det her som, at det er tabene værd, og det er et element i at tale gennembruddet op for moralens skyld. På den måde gør begge parter, hvad de kan, for at fremstille situationen ud fra et bestemt narrativ, forklarer Alexander With.
Putin under pres
Rusland har sendt ekstra tropper til området, men angriber nu også i Kharkiv-området længere nord på, selv om de ikke har haft stor succes med det tidligere.
Ifølge With sker angrebet dels for at trække flere ukrainske tropper op til det område, og dels ud fra ønsket om rent faktisk at trænge ukrainerne tilbage.
Men det udstiller også et problem for de russiske styrker:
- Set fra et rent militært synspunkt burde Putin have mobiliseret mere end den ene gang, han har gjort det med 300.000 mand. Han har haft en modvilje at mobilisere formentlig fordi, at jo flere gange han mobiliserer, jo flere gange skal han erkende, at den "specielle militæroperation" ikke var så lige til, som han sagde.
- Derfor må der være en politisk grund til, at han ikke gør det. Han kan frygte politiske konsekvenser, og at han er under pres for stadigt at fremstå som stærk mand, der træffer gode beslutninger, mener Alexander With.
Udsigt til mudder og kulde
Fronten, hvor det bølger frem og tilbage, gør det også svært at spå om krigens næste fase. Man er på vej ind i et muddertungt efterår efterfulgt af en kold vinter, og det sætter både Rusland og Ukraine under forskellige former for pres, lyder det fra Alexander With.
Han peger på, at Ukraine gerne vil rykke frem, helst hurtigt, ned til det Azovske Hav, så de kan vise Vesten, at deres våbenstøtte nytter noget, samt ikke mindst at hugge det russisk besatte område over i to, så den østlige del bliver afskåret fra resten.
Omvendt har Rusland flere forsvarslinjer, som kan være svære at bryde igennem, og russerne har en interesse i at vise, at de holder fast i de områder, de har besat – uanset hvor store tab, de lider.
Meget afhænger af begge landes evne til fortsat at være forsynet med våben.
- Ukraine er 100 procent afhængig af vestlig våbenhjælp, så spørgsmålet er, om den vestlige våbenproduktion kan følge med til både at forsyne Ukraine og Vesten selv. Vesten kan levere meget mere, hvis man vil, men så skal der skrues op for produktionen.
- Rusland har ikke længere en fordel med artilleri som i begyndelsen af krigen og svært ved at producere avanceret nyt grej som kampvogne og kampfly, mens det er nemmere med billige droner og kanoner. Her er Kina, Indien og Nordkorea de store jokere, for hvad kan og vil de levere?, lyder det fra Alexander With.