Den militante sunnimuslimske gruppe ISIS stormer frem i Irak og har indtil videre taget kontrollen over store byer som Mosul, Falluja og Tikrit.
Gruppen har lavet en lynoffensiv, der har presset den irakiske hær, som flere sunnimuslimske soldater har deserteret fra, langt tilbage. En hær som Danmark ellers har været med til at uddanne både soldater og officerer i.
Spørgsmålet er derfor oplagt - har det overhovedet været til nogen verdens nytte?
Det er ifølge lektor på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, svært at give noget entydigt svar på. For Danmark kan på sin vis have uddannet fremragende soldater, uden at det havde gjort en forskel.
- Vi har på den ene side nogle udmærket uddannede sikkerhedsstyrker, og på den anden side har vi et pilråddent politisk apparat, hvor der sidder en premierminister, Maliki, som overhovedet ikke tager hensyn til sunni-mindretallet - og det er den politiske konflikt, der nu kommer til udtryk ved, at soldaterne ikke længere gider gøre, som han siger, forklarer han.
1,5 milliarder kroner
Danmark har, ifølge svaret på et såkaldt §20-spørgsmål fra 2007, haft en merudgift på 1,5 milliarder kroner fra 2003 til 2006 som følge af Irak-krigen.
Derudover fremgår det af et andet svar, at Udenrigsministeriets bidrag til polititræning har kostet 3,5 millioner kroner. Én af dem, der deltog i træningen af irakisk politi var tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup.
Han var selv udstationeret i Irak i seks måneder og mener ikke, at de danske millioner har været spildt, selvom landet nu er hårdt presset.
- Jeg ved ikke, hvordan det var gået, hvis ikke man havde været der. Så tror jeg, Irak havde set anderledes ud end det gør i dag. Så havde det nok været et regime, ingen bryder sig om - i hvert fald her i Vesten.
Mishandler ikke befolkningen
Omtrent samme vurdering har Peter Viggo Jakobsen, der sammenligner det med Syrien, hvor det internationale samfund indtil videre har holdt sig ud af konflikten, hvilket også har resulteret i tusindvis af døde og millioner på flugt.
- Men vi kan måske også have plantet nogle frø, som giver irakerne en interesse i at prøve at skabe et bedre samfund, og det fungerede i hvert fald udmærket i den kurdiske del af Irak, som i dag fungerer som et selvstændigt og velfungerende samfund - det gjorde det ikke under Saddam Hussein.
Irakernes eget ansvar
Kai Vittrup mener også, at Irak selv sidder med en del af ansvaret for, hvordan det er gået.
- En ting er, at man bliver uddannet, en anden ting er, at det skal holdes ved lige. Jeg tror, at man i sidste ende kan stille spørgsmål ved, om irakerne selv har været i stand til at gøre det, siger han.
Også her er Peter Viggo Jakobsen meget enig. Han mener, at Vesten efterhånden har lært af de mange konfliktramte områder af verden, hvor internationale styrker har været indblandet, og hvor der stadig er meget uro.
- Vi kan godt påvirke befolkninger udefra, men vi kan ikke løse deres problemer - det er de nødt til selv at gøre, siger han.