Det er beklageligt, hvis danske F16-fly i et forsøg på at ramme Islamisk Stat har bombet syriske regeringsstyrker, lød det sent i aftes i en pressemeddelelse fra Forsvaret.
Flere medier, heriblandt The New York Times, melder om, at luftangrebet kostede 62 syriske soldater livet og sårede flere end 100. Alligevel behøver den fejlslagne militære mission ikke at få juridiske konsekvenser.
- Der er ikke i sig selv noget ulovligt i at ramme et utilsigtet mål, hvis der er tale om en fejl. Da man nedskrev Folkeretten, vidste man godt, at der dør folk i krig, og at man ikke altid rammer præcis det mål, man har tænkt sig, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
I foråret besluttede et bredt flertal i Folketinget at udvide det danske mandat i Irak til også at gælde i Syrien. I den forbindelse udtalte forsvarsminister Peter Christensen (V), at eventuelle civile tab i Syrien må vejes op mod den militære nødvendighed af at sætte hårdt ind mod Islamisk Stat.
- Forsvarsministeren har i virkeligheden forberedt os alle på, at en hændelse som denne her kunne indtræffe. At der er tale om militære styrker og ikke civile denne her gang, er egentlig det samme, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Procedureændringer usandsynlige
Peter Christensen har her til morgen opfordret til, at koalitionens angreb lørdag, der var flankeret af blandt andet to danske F16-fly, undersøges nærmere, inden der tages politisk stilling til sagen.
Konsulent ved Forsvarsakademiet David Vestenskov mener ikke, at hændelsen vil få betydning for den danske indsats.
- Vi er en meget lille brik i en amerikansk ledet koalition, så det har jeg svært ved at forestille mig. Internt blandt koalitionsmedlemmerne er man forberedt på, at der sker utilsigtede hændelser - det er simpelthen en del af det at udføre militære operationer.
- Vi har stillet nogle fly til rådighed, og det tror jeg fortsat, at vi vil gøre, siger David Vestenskov.
Heller ikke Mikkel Vedby Rasmussen forventer, at hændelsen vil føre større konsekvenser med sig, hverken for Danmark eller resten af koalitionen i Syrien.
- Konkluderes det, at det ikke skyldtes ond vilje, men bare var en fejl, så tror jeg ikke, der sker noget yderligere. Men selvfølgelig står der nogen nede i koalitionens hovedkvarter, der grundigt gennemgår procedurerne omkring udvælgelsen af militære mål for at sikre, at noget lignende ikke sker igen, siger han.
Det danske mandat i Syrien
- •
Den 19. april i år besluttede et flertal i Folketinget at udvide indsatsen mod Islamisk Stat fra Irak til også at gælde i Syrien.
- •
Det danske bidrag i Syrien består af i alt 230 mand og omfatter bl.a. specialoperationsstyrker samt syv F16-fly.
- •
I 2014 bedte den irakiske regering om international støtte til at bekæmpe IS. Det er på den baggrund, at de danske styrker opererer i Syrien. Den syriske regering har nemlig ikke bedt om hjælp til at bekæmpe IS, og der er i FN’s Sikkerhedsråd ikke vedtaget et mandat, der giver koalitionen lov til at anvende militær magt i Syrien.
- •
I stedet er det med henvisning til FN-pagten, at indsatsen i Syrien forsvares. Således skriver Forsvarsministeriet, at ”det folkeretlige grundlag for det danske militære bidrag er et samtykke fra Irak og retten til kollektivt selvforsvar af Irak mod ISIL i medfør af FN-pagtens artikel 51”.
- •
I går kom det frem, at et flertal i Folketinget ønsker at udvide mandatet i Syrien, så det ikke kun dækker angreb på Islamisk Stat, men også andre islamiske terrorgrupperinger.
Kilder: Forsvaret og Forsvarsministeriet