Det er både bizart og dybt irrationelt, at USA nu skærer i FN's budget.
Sådan lyder det fra Hans-Henrik Holm, professor emeritus i verdenspolitik og afdelingsforstander på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.
I går oplyste den amerikanske regering, at FN's budget for 2018-2019 skæres med 285 millioner dollars. Det svarer til omkring 1,8 milliarder kroner.
En beslutning som USA betragter som en sejr. Det er dog stadig uklart, med hvor mange penge USA vil skære sit bidrag til FN.
- Det er meget bizart, at USA skærer så voldsomt i FN's budget, når Donald Trump har lagt så stor vægt på at bruge FN's Sikkerhedsråd i forhold til at sanktionere Nordkorea i den seneste tid, siger Hans-Henrik Holm og fortsætter:
- Hvis USA var alene om at sanktionere Nordkorea, ville det ikke have nogen effekt. Når Nordkorea skal presses, er USA dybt afhængig af Kina og andre lande i verden.
USA's FN-mission har oplyst, at den vil skære yderligere ned på "administration og støttefunktioner".
Meldingen kommer, efter at den amerikanske præsident har truet med at trække sin økonomiske bistand til de lande, der tager afstand fra USA's ønske om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.
Ekspert: FN kan sagtens spare
Spørger man Kristoffer Nilaus Tarp, leder af konsultentbureauet med speciale i FN-spørgsmål Concord Consulting Denmark, giver USA's beslutning dog god mening på nogle punkter.
- USA har en pointe i, at FN sagtens kan spare. Der er rigtig mange lande, som er enige om, at FN kan optimeres på forskellig vis, siger han.
Han påpeger, at besparelsen kun udgør en halv procent af FN's budget, og at den derfor ikke i sig selv kommer til at få den store betydning for organisationens arbejde.
- Det her er langt hen ad vejen symbolpolitik til en hjemlig vælgerskare, som ikke er særligt begejstret for FN, siger Kristoffer Nilaus Tarp.
Et led i en erklæret politik
Ifølge professor emeritus i verdenspolitik Hans-Henrik Holm skal USA's beslutning om at skære ned på FN også ses som en del af en større politisk dagsorden.
- Det her er et led i en erklæret politik, som Donald Trump kører benhårdt. Vi har at gøre med en amerikansk administration, der har gjort det til sit adelsmærke at gå efter at skære ned på den internationale retsorden og samarbejdet, siger han.
Donald Trump er ikke den første amerikanske præsident, der skærer i bidraget til FN. Flere republikanske præsidenter har gjort det før.
Men denne gang markerer nedskæringen i budgettet en politik, man ikke har set før.
- Vi har ikke haft en amerikansk regering siden anden verdenkrig, som har været så negativ over for internationalt samarbejde som Trump-regeringen, siger Hans-Henrik Holm.
Fortsatte besparelser kan gøre ondt på FN
Selvom nedskæringen i budgettet ligner symbolpolitik, kan FN komme i problemer, hvis besparelserne fortsætter, mener Kristoffer Nilaus Tarp ekspert i FN-forhold.
- Det, der er udfordringen, er, at vi pålægger FN flere og flere opgaver. Og hvis vi bliver ved med at skrue en lille smule, så kommer det til at gøre ondt, forklarer han.
Professor emeritus i verdenspolitik Hans-Henrik Holm tror dog på, at de andre lande vil øge støtten til FN, når USA vælger at skære ned.
- USA’s internationale anseelse er blevet voldsomt reduceret under Donald Trump, fordi han har lagt en politik frem, som kun tilgodeser, hvad der er i USA's interesse lige nu og her, forklarer han.