Om få dage mødes Sydkorea og Nordkorea for første gang i årevis til diplomatiske samtaler.
Samtalerne er kommet i stand som en konsekvens af Nordkoreas ønske om at deltage ved vinter-OL i den sydkoreanske by Pyeongchang. Legene begynder 9. februar.
Nordkorea er presset af internationale sanktioner på grund af landets atomvåbenprogram, men den diplomatiske tilnærmelse er ikke et udtryk for svaghed hos diktatoren Kim Jong-un, mener Markus Bernsen, som indtil for nylig var Weekendavisens korrespondent i Sydkorea. Tværtimod.
- Kim Jong-un har faktisk haft et enormt succesfuldt 2017, hvor han har været i stand til at udvikle sit atomvåbenprogram, som altid er førsteprioritet for det nordkoreanske styre, siger Markus Bernsen:
- Nordkoreas atomvåbenprogram er næsten ved endemålet, som jo er at have et interkontinentalt missil med et atomart sprænghoved, der kan nå hele vejen til det amerikanske fastland. Og derfor kan man fra Sydkorea og mange andre lande håbe på, at der er et overskud til at genoptage en diplomatisk relation.
Propaganda
Nordkorea deltog under fælles flag med Sydkorea ved sommer-OL i Sydney i 2000 og Athen i 2004, og OL har en særlig stjerne for diktaturet.
- Nordkorea har tidligere været ret interesseret i at deltage ved OL. Både af propaganda-hensyn, fordi det ser enormt godt ud for det hjemlige publikum, men også hvis det er gavnligt for Nordkoreas udenrigspolitik, siger Markus Bernsen:
- Det er et signal, man kan sende til omverdenen og Sydkorea om, at man er interesseret i at være en del af det internationale.
Det er endnu alt for tidligt at sige, om OL i Pyeongchang kan føre til et tøbrud på den koreanske halvø og en genstart af den sydkoreanske "solskinspolitik", der i 1990'erne gav et vist økonomiske samarbejde mellem de to naboer.
- Der er en masse debat om det i Sydkorea, fordi der er mange på den konservative fløj, som er bekymrede for, at hvis man genstarter nogle af de her samarbejdsprojekter - at det bare vil være at pumpe en masse penge i Nordkoreas meget slukne statskasse, fortæller Markus Bernsen.
Ping-pong diplomati
Der har tidligere i historien været forsøg på at bruge sportsarrangementer som OL til at skabe diplomatiske gennembrud.
Succeser har der dog ikke være mange af, siger professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet Hans Bonde:
- Jeg tror desværre, at man overvurderer den internationale sport og OL's betydning. Vi har jo set med de to Tysklande, som man desperat fra verdenssamfundets side - også ved OL - forsøgte at holde sammen i et fælles hold i 50'erne og 60'erne - men det endte jo med, at den kolde krig eskalerede, og Tyskland totalt blev splittet.
Men der findes undtagelser.
I begyndelsen af 1970'erne blev der for eksempel arrangeret en bordtennisturnering mellem Kina og USA for dirke et totalt fastlåst forhold op.
- Det var det, man kaldte ping-pong diplomtiet, hvorefter Nixon kan tage til formand Mao, og man kan den optøning mellem Kina og USA, som skete i 70'erne.