Efter Panama: Pirater stormer frem i islandsk politik

For få år siden sneg Piratpartiet sig ind i det islandske parlament med et mulehår - i dag står de til at få knap halvdelen af stemmerne.

Demonstranter foran det islandske parlament i går. (Foto: © HALLDOR KOLBEINS, Scanpix)

Islændingene skal til stemmeurnerne til efteråret.

Det lovede landets regering i aftes, efter statsminister Sigmundur Gunnlaugsson måtte trække sig som følge af Pamana-skandalen. Selve regeringen bliver siddende.

Og det er med god grund, at den nye statsminister ikke udskriver valg i dag - for så ville vinderne nok blive Piratpartiet.

Hvis der var valg i morgen, ville det islandske Piratparti nemlig få knap halvdelen af stemmerne - hele 43 procent. Det viser en meningsmåling, der i går blev udført af tre islandske medier ifølge Iceland Monitor.

- Et medlem af Piratpartiet kunne blive Islands næste statsminister, siger her Birgitta Jónsdóttir, det ene af partiets kun tre parlamentsmedlemmer til nyhedsmediet Democracy Now.

Ifølge partiets "pirat-kodeks" er de modstandere af overvågning og arbejder for mere gennemsigtighed i islandsk politik.

De islandske pirater fik derfor ekstra vind i sejlene, da det kom frem, at landets nu tidligere statsminister havde en hemmelig konto i skattely.

Den store vælgertilslutning sker på trods af Piratpartiets begrænsede parlamentariske erfaring. Partiet kom nemlig først i det islandske parlament, Altinget, i 2013.

Her sneg de sig ind i parlamentet med 5,1 procent af stemmerne - kun 0,1 procent over spærregrænsen.