Europa-Parlamentet har i dag sagt endelig god for den nye Europa-Kommission.
Det betyder, at den radikale Margrethe Vestager og resten af det nye hold af EU-kommissærer kan gå i gang med arbejdet nu på søndag den 1. december.
461 af europaparlamentarikerne stemte for den nye kommission, der får tyske Ursula von der Leyen som formand. 157 stemte imod, mens 89 stemte blankt.
- Det er rigtig godt, at kommissionen endelig er kommet på plads. Nu kan vi for alvor komme i gang med arbejdet. Men det er altså også på tide. Von der Leyen har brugt alt for meget tid med at få kommissærer afvist og få nye godkendt, lyder det fra den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose, der selv stemte ja.
Ifølge den oprindelige plan skulle det nye kommissærhold, der består af en kommissær fra alle medlemslandene på nær Storbritannien, have overtaget kontorerne allerede den 1. november.
Men tre af de oprindelige kommissærkandidater – den franske, den ungarske og den rumænske – blev afvist af Europa-Parlamentet under de indledende høringer, og derfor måtte landene på jagt efter nye kommissærbud.
Det betød, at hele processen blev forsinket med en måned. Og det har skabt frustrationer i EU, da det ene og alene er Europa-Kommissionen, der har lov til at fremsætte nye EU-lovforslag.
- Vi skal rykke nu, hvis vi skal nå vores klimamålsætninger for 2030, siger Christel Schaldemose.
Samme budskab kommer fra den radikale Morten Helveg Petersen, der ligeledes stemte ja.
Redegørelse på tre sprog
Afstemningen fandt sted efter en længere debat her til formiddag i Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg.
Den blev indledt lidt over ni her til formiddag, hvor den nyvalgte kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på skiftevis fransk, engelsk og tysk gennemgik det nye arbejdsprogram.
- I de kommende år skal EU i gang med en omstillingsproces, der kommer til at berøre alle dele af vores samfund og økonomi. Det bliver ikke nemt, men det er det rigtige at gøre, lød det fra Ursula von der Leyen.
Det drejer sig først og fremmest om den grønne omstilling, som er et af de punkter, der står øverst på den nye kommissions arbejdsprogram. Hun har blandt andet bebudet en ny klimaplan, European Green Deal, som skal præsenteres inden for 100 dage.
- Jo hurtigere Europa agerer, des større vil fordelen være for vores borgere, for vores konkurrenceevne og velstand, sagde hun og understregede, at om stilling skal være både "retfærdig og rummelig".
- Ellers kommer den ikke til at finde sted, lød det fra kommissionsformanden, der blandt vil oprette en fond, der skal støtte og hjælpe de medlemslande i især Østeuropa, som ikke er så langt i den grønne omstilling som Danmark.
Vigtig rolle til Vestager
En anden omstillingsproces, som venter både danskerne og resten af EU-borgerne, er ifølge Ursula von der Leyen den digitale.
Og det er en, som den danske kommissær, Margrethe Vestager, kommer til at stå i spidsen for. Ud over at fortsætte som konkurrencekommissær bliver hun også ledende næstformand med ansvaret for EU’s digitale udvikling.
Ifølge kommissionsformanden handler det blandt andet om at sikre de digitale fodspor, som folk sætter, når de er på nettet.
- Råstoffet i digitaliseringen er data, og hver gang vi klikker på noget, fodrer vi de algoritmer, der påvirker vores adfærd. Det er ikke en god tilstand, sagde hun og pegede på, at der er brug for at ”fastsætte rammebetingelser”, så den viden ikke bliver udnyttet.
- Det gælder også, når det kommer til kunstig intelligens. Der skal vi tænke ud fra mennesket og ikke fra markedet eller staten.
Den danske kommissær ser frem til samarbejdet med kollegaerne:
Derudover slog Ursuala von der Leyen på, at der er brug for en mere social retfærdig økonomi, en bedre grænsekontrol, en stor kræftplan og en stærkere europæisk stemme på verdensplan.
- Verden har mere end nogensinde før brug for vores ledelse. Vi skal være en ansvarlig magtfaktor, og vi skal vise vores partnere i FN, at de kan regne med os, lød det.
DF: Hyklerisk af danskere
Udover de tre danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet var der også et ja til den nye kommission fra De Konservative, De Radikale og størstedelen af Venstres gruppe.
Tidligere forsvarsminister Søren Gade stemte dog blankt i protest over kommissionens ambitioner på grænseområdet, og det samme gjorde SF.
Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte nej til kommissionen. Og Peter Kofod, der er europaparlamentariker for Dansk Folkeparti, forstår ikke, at så mange af hans danske kollegaer kunne stemme for.
Det skyldes, at den nye kommission vil indføre en europæisk minimumsløn, hvilket er i strid med den danske model, hvor politikerne blander sig uden om lønforholdene.
- Det er super hyklerisk, at de selvsamme partier der advarer imod ødelæggelsen af den danske model, stemme for en kommission, der netop fremlægger sådan et forslag. Det er det modsatte at tage ansvar, siger han.
Samme kritik kommer fra Nikolaj Villumsen, der er Enhedslistens politiker i Europa-Parlamentet:
- Det er mig helt ubegribeligt, hvordan danske medlemmer af EU-Parlamentet kan acceptere en EU-kommission, som hverken vil love at levere på klimamålene fra Paris-aftalen eller styrke kampen mod skattely. Det stemmer ikke overens med løfterne fra den valgkamp vi oplevede for bare et halvt år siden, siger han og kalder det "et politisk svigt af klimaet, velfærden og de danske vælgere".
Den nye kommission skal arbejde i de kommende fem år.