I en lejlighed i en forstad til Istanbul pakker 27-årige Hamid og hans familie deres liv ned i et par kufferter.
Trøjer, bukser og en lille smule legetøj til de fire børn ryger ned i kufferterne, inden Hamid presser den godt sammen og lyner til.
Efter fire år som flygtninge vender Hamid, hans to hustruer og børnene denne dag tilbage til Syrien.
- Vi savner resten af vores familie, og vi håber, vi kan få det liv tilbage, som vi levede før krigen, siger Hamid al-Jasim.
Familien er en del af et voksende antal syriske flygtninge i Tyrkiet, som vender tilbage til deres hjemland. Det præcise antal er ikke helt klart.
Ifølge de tyrkiske myndigheder er 260.000 syriske flygtninge vendt hjem de seneste to år, mens FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, kun har registreret omkring 40.000 i samme periode, fordi organisationen ikke er involveret i mange af hjemvendelserne.
Flygtning: Ingen fremtid her
Denne dag i Istanbul-forstaden Esenyurt vender i alt 118 syriske flygtninge hjem på tre busser arrangeret af den lokale borgmester.
- Jeg vil bare gerne se min familie, det er det hele, siger Hamid al-Jasims ene hustru, Nasia, mens hun pakker tøj sammen.
Familien understreger, at det er frivilligt, at de vender hjem, og at de har haft det godt i Tyrkiet.
Andre flygtninge, jeg taler med, tager tilbage, fordi livet som flygtning i Tyrkiet er for hårdt.
- Jeg har ikke kunnet få arbejdstilladelse, så jeg arbejder sort til en meget lille løn. Det er ikke til at leve af. Der er heller ikke noget arbejde i Syrien, så min situation bliver ikke bedre der, men i det mindste har jeg mit hus og min familie, siger Muhammed Hada.
Hun skal med busserne til Syrien for at vende tilbage til sin hjemby, al-Hasakeh, i det nordlige Syrien.
Mange tør ikke vende hjem
Der er registreret over 3,6 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet, så det er en lille andel, der indtil videre vender tilbage til Syrien.
Mens busserne bliver lastet med kufferter, siger flere af de 118 syriske flygtninge farvel til venner og familiemedlemmer, der ikke skal med.
En af dem er Ibrahim al-Halwu, der er mødt op for at sige farvel til familiemedlemmer.
- Det syriske styre kontrollerer min by, og jeg tør ikke vende tilbage, fordi jeg sandsynligvis vil blive tvunget til at gøre tjeneste i hæren. I mit område er der mange huse, der er ødelagt, og der er intet arbejde at finde, så jeg kan ikke tage hjem, siger han.
Hamid al-Jasim har talt med familiemedlemmer i sin hjemby i Aleppo-provinsen, som siger, at situationen er sikker.
Han har ikke kæmpet mod det syriske styre, og han har ikke noget imod at gøre sin militærtjeneste færdig i den syriske hær.
- Selvfølgelig er jeg nervøs for at tage min familie tilbage. Jeg har ikke været der i fire år, men min familie siger, at det er sikkert nok og vores hus er der endnu. Og på et eller andet tidspunkt er vi nødt til at tage tilbage, siger han, mens han venter på, at bussen kører den 16 timer lange tur mod grænsen.
Borgmester: De skal leve i deres eget land
Når han og de andre syriske flygtninge når grænsen, skal de skrive under på, at det rejser frivilligt og ikke vil vende tilbage som flygtninge i fem år.
De mange syriske flygtninge i Tyrkiet er langt fra så velkomne, som de var i begyndelsen af borgerkrigen, og meningsmålinger viser, at over 80 procent af tyrkerne mener, flygtningene skal rejse hjem, når det er sikkert nok.
I Esenyurt-forstaden er den lokale borgmester mødt op for at sige farvel til de 118 syrere, der denne dag rejser hjem. Han lægger ikke skjul på, at han gerne ser flertallet af syrerne i hans bydel følge trop.
- De skal leve i deres eget land. De har været vores gæster, og vi har taget imod dem, men dem, der kan, skal rejse hjem. I år har vi hjulpet 3.500 syrere hjem her fra bydelen, og jeg regner med, at det bliver et meget større antal næste år, siger borgmester Ali Murat Alatepe.
Gensyn med familien
Borgmesteren siger farvel til de over 100 syriske flygtninge, inden de sætter sig ind i busserne på en enkeltbillet til Syrien.
- Jeg er både trist og glad. Trist over at forlade venner her i Tyrkiet, men glad for at vende tilbage til mit hjemland. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer i Syrien, men jeg savner min familie, siger han, mens bussen ruller mod grænsen.
En uge senere sender han mig en besked fra hjembyen i Aleppo-provinsen.
- Vi er tilbage, og det var så smukt at se vores familie igen her, at jeg ikke kan beskrive det.