Barack Obama har ikke meget ammunition at skyde med i kampen mod den stærke amerikanske våbenlobby.
Derfor er det ifølge DR’s USA-korrespondent, Johannes Langkilde, heller ikke meget den amerikanske præsident rykker med de stramninger i våbenlovgivningen, han annoncerede tirsdag aften.
-Det er i det store billede relativt småt, siger Johannes Langkilde.
Modstanden mod stramninger i våbenloven er stadig stor i Kongressen, hvor et republikansk flertal gang på gang har blokeret for Obamas ønske om en større reform. Derfor må præsidenten nøjes med at udstikke en række dekreter eller diktater, som han nu har gjort.
-Det er den eneste mulighed, han har som præsident, når Kongressen ikke vil spille med, konstaterer Johannes Langkilde.
10 punkter med indskærpelser
Med et republikansk flertal og en magtfuld våbenlobby - med National Rifle Association (NRA) i spidsen - imod sig, er Barack Obama gået udenom Kongressen med en 10-punkts plan med stramninger, hvoraf de fleste pukter ifølge Johannes Langkilde bygger videre på allerede eksisterende lovgivning.
- Der er ikke tale om en ny stor reform, hvor man ruller store nye love ud over hovedet på Kongressen, understreger USA-korrespondenten.
USA-korrespondenten fremhæver præsidentens beslutning om at ansætte 200-300 flere medarbejdere i forbundspolitiet FBI, så det hurtigere og bedre kan lave et baggrundstjek af de personer, der gerne vil købe våben.
- Det gør FBI allerede, så der er tale om at styrke en eksisterende ordning, siger Johannes Langkilde.
I planen indskærper Obama over for våbenhandlerne, at de skal foretage baggrundstjek af de personer, der vil købe våben. Og præsidenten kræver, at det bliver rapporteret, når våben forsvinder under transport fra fabrik til forhandler, så våbnene ikke havner i de forkerte hænder.
Den mest følelsesladede Obama-tale
Selv om stramningerne måske ikke rykker det helt store, så var det alligevel en meget følelsesladet Barack Obama, der fortalte om ændringerne fra Det Hvide Hus tirsdag aften.
- Den blev nærmest den mest følelsesladede tale, han nogensinde har holdt. Jeg kan ikke huske, at han nogensinde har holdt en tale, hvor han decideret stod og græd, som han gjorde i aftes, siger Johannes Langkilde.
Og det var der en god grund til.
- I de syv år, han har været præsident, har han ikke ændret noget nævneværdigt på det, han allerhelst vil ændre. Og det frustrerer ham rigtig meget, fordi han føler, at det nærmest direkte er skyld i, at tusindvis børn og voksne er blevet skudt og dræbt i den periode, uden at han har kunnet gøre noget som helst, siger DR's USA-korrespondent.