Droner og kunstig intelligens fylder mere i krig, men er en reel robotkrig på vej?

Ifølge Østrigs udenrigsminister står vi overfor 'vores generations Oppenheimer-øjeblik’.

Med krigen i Ukraine er der sket en udvikling og en øget brug af droner med kunstig intelligens ifølge Andreas Graae, adjunkt ved Institut for Militær Teknologi.

Droner flyver hen over slagmarken i Ukraine. På landjorden er ubemandede landdroner begyndt at køre rundt. Selv til søs sejler dronerne rundt.

Det er ikke kun bygninger, skibe og fjendens soldater, de ubemandede fartøjer angriber. De angriber også hinanden.

Droner og kunstig intelligens fylder mere og mere i krigen i Ukraine, og de kommer til at fylde meget mere i krige rundt om i verden.

- Man kunne forestille sig, at vi om ikke så forfærdeligt mange år oplever nogle steder på kamppladsen, frontzoner, hvor det simpelthen er for farligt for mennesker at være, hvor det måske i højere grad vil være autonomsystemer og droner, som også ved hjælp af billedegenkendelse skyder hinanden, siger Andreas Graae, der er adjunkt ved Institut for Militær Teknologi.

Selvom en decideret robotkrig, hvor det er droner mod droner på slagmarken, kan virke som en fjern fremtid. Måske endda som noget fra en Star Wars film eller en dystopisk sci-fi-film. Så er der ifølge Andreas Graae grund til at være på vagt.

For med krigen i Ukraine er der ved at ske en udvikling i brugen af droner.

- Vi ser en tendens til, at det menneskelige led forsvinder. Nogle vil måske endda kalde det en glidebane, siger Andreas Graae.

Det ligner måske noget fra et computerspil, men det kan meget vel blive fremtidens kampvogne. Billedet er en visualisering fra franske Nexter, der viser kampvogne, der bliver styret af kunstig intelligens og droner, der beskytter og overvåger dem. (Foto: © HANDOUT, Ritzau Scanpix)

Meningsfuld menneskelig kontrol

De droner, der findes på slagmarken, i luften og på havet i dag, har dog i langt de fleste tilfælde en menneskelig hånd indover, siger Andreas Graae.

Det kan enten være på de mere lavpraktiske droner, hvor man styrer dem med en fjernbetjening, eller ved de mere avancerede droner, hvor et menneske skal acceptere angrebet, når dronen har udpeget sit mål.

- Man har nogle principper for forsvarlig brug af kunstig intelligens i krig. Og der ligger så også en idé om, at der skal være meningsfuldt menneskelig kontrol.

Det er ikke kun droner i luften, Ukraine gør brug af. Også landdroner, som den man ser på billedet her. (Foto: © Valentyn Ogirenko, Ritzau Scanpix)

Det er også selvom, dronerne er udstyret med kunstig intelligens, som i princippet kunne angribe ved hjælp af billedgenkendelse.

Men fordi russerne er gode til at blokere for de radiosignaler, der ellers gør det muligt for ukrainerne at styre dronerne, har det været nødvendigt for Ukraine at udvikle droner, der ikke kræver, at man kan holde forbindelsen til dem.

- Det vil sige, at de opererer ved hjælp af billedgenkendelse og algoritmer, som man har trænet på, så de med ret stor sikkerhed ville kunne genkende legitime militære mål.

Vores generations Oppenheimer-øjeblik

I november vedtog FN en resulotion om, at der skal tages skridt mod en regulering af brugen af kunstig intelligens i krig.

USA støttede resolutionen, Kina undlod at stemme, mens Rusland og Indien stemte imod

Som en opfølgning på resolutionen var der i sidste uge en konference i Wien om samme emne, hvor Østrigs udenrigsminister, Alexander Schallenberg, i sin åbningstale sagde, at ”vi står ved en skillevej”.

- Snart vil autonome våbensystemer optage verdens slagmarker. Vi har allerede set det med kunstigt intelligente droner eller måludvælgelse baseret på kunstig intelligens.

Hans holdning er klar: der er brug for at regulere, og hurtigt.

- Dette er vores generations Oppenheimer-øjeblik, sagde han med henvisning til tiden op til atombombens opfindelse, der kulminerede den 6. august 1945, hvor atombomben blev brugt for første gang, og et masseødelæggelsesvåben havde set dagens lys.

Ukraine har også brugt en vanddrone, som den der ses på billedet her, til at angribe russiske skibe i Sortehavet. (Foto: © Evgeniy Maloletka, Associated Press)

Frygten er, at de angriber uden at spørge om lov

Når Schallenberg sammenligner dronernes rivende udvikling og stigende brug i krig med atombomben, så skyldes det en frygt for, at udviklingen af kunstig intelligente droner kan føre enorm og uforudset ødelæggelse med sig.

Den bekymring køber Michael Jarlner, der er international kommentator på Politiken, ind på.

- For nyligt så vi, hvordan ChatGPT pludselig ændrede hele uddannelsessystemet – pludselig var der en kunstig intelligens. Hvad sker der i det øjeblik, man udstyrer droner med en kunstig intelligens, der måske til sidst ender med at kunne identificere sine mål og tilintetgøre dem? Så har vi den totale robotkrig.

- Frygten er, at man på et tidspunkt begynder at lade robotterne tage deres egne beslutninger: at de bliver kodet til at finde deres mål og angriber uden at spørge om lov, siger han i P1 Morgen.

Den tyske hær har fået robothunden Wolfgang 001. Den bliver fjernstyret af en soldat og kan filme, samt bære ammunition eller droner. Ifølge Anders Graae går der dog noget tid, før den kan erstatte et menneske, fordi landrobotter fortsat er relativt klodsede. Men den vil sagtens kunne slippe for sin fjernbetjening i en nær fremtid, siger han. (Foto: © MOHSSEN ASSANIMOGHADDAM, Mohssen Assanimoghaddam/picture-alliance/dpa/AP Images)

Skræmmebillederne med dræberrobotter køber Andreas Graae dog ikke.

- Kunstig intelligens er et vidt begreb, og vi er langt fra at maskinerne begynder at tænke selv og vil begynde at vende sig mod os som mennesker.

Men en krig, hvor det er drone mod drone, er tæt på, hvis ikke allerede i gang. For noget af det mest effektive og billigste til at bekæmpe droner med, er droner.