DR i Tyrkiet: Menneskesmuglingen er åbenlys

Mens Tyrkiets præsident sidder til forhandlinger i EU om en fælles flygtningeplan, fortsætter gummibådene med at lægge fra land ved den tyrkiske kyst.

En båd med flygtninge på vej fra Bodrum i Tyrkiet mod den græske ø Kos. (Foto: © Ümit Bektas, Scanpix)

Den tyrkiske præsident, Tayyip Erdogan, bliver formentlig taget ekstra godt i mod, når han i dag besøger den belgiske hovedstad Bruxelles.

Tyrkiet kan nemlig komme til at spille en nøglerolle i forhold til at få dæmmet op for de hundredtusindvis af flygtninge og migranter, der sætter kursen mod EU. Derfor er Erdogans kalender under besøget pakket med EU-møder om flygtningekrisen og kampen mod den militante gruppe, Islamisk Stat.

I Tyrkiet, der grænser op mod både Syrien og Irak, bor der omkring 1,9 millioner syriske flygtninge. Det er herfra tusindvis af flygtninge tager videre og forsøger at nå til Grækenland.

Michael S. Lund, DR's mellemøstkorrespondent, befinder sig lige nu ved den tyrkiske kystby Assos - et af de steder, hvorfra flygtninge og migranter hver dag krydser det Ægæiske Hav med kurs mod Grækenland og Europa. En rejse, som ganske åbenlyst arrangeres af velorganiserede smuglere, fortæller Michael S. Lund.

- Det er meget, meget åbenlyst lige her, hvor jeg er. Og det er meget velorganiseret smuglernetværk, der står bag det her, fortæller han fra Assos, hvor hverken politi eller kystvagt er til at få øje på.

Krydser havet til Grækenland

Fra stranden i Assos sejler flygtninge i gummibåde mod Lesbos’ kyst cirka 10 kilometer væk. Ofte er styrmanden på gummibåden en til lejligheden udnævnt flygtning, som ofte ingen erfaring har til søs, fortæller Michael S. Lund.

- Tidligere så jeg en af bådene sejle rundt og rundt i ring, fordi styrmanden ingen idé havde om, hvordan man styrer båden.

Rejsen er langt fra slut, når de mange flygtninge ankommer til de græske kyster. Mange har slidsomme dage, uger eller måneders rejse tilbage ind i Europa. (Foto: © Zoltan Balogh, Scanpix)

Ingen helhjertet indsats

Selvom myndighederne er aktivt til stede flere steder i Tyrkiet, for eksempel i Bodrum, hvorfra billederne af en druknet syrisk dreng for nylig skabte furore på sociale medier, så er indsatsen begrænset.

- Nogle steder, gør man noget, men det er ikke rigtigt helhjertet, fortæller Michael S. Lund.

- Specielt gør man ikke særligt meget for at slå ned på de her smuglernetværk, som er meget, meget organiserede, og som har forbindelser til den dybt kriminelle underverden her i Tyrkiet. Dem forsøger man altså ikke at stoppe.

Knap to millioner syriske flygtninge er ifølge FN registreret i Tyrkiet. Ud af 640.000 flygtningebørn går 400.000 ikke i skole. Her er dog en syrisk pige på Fatih Sultan Mehmet Skolen i Karapurcek distriktet nær Ankara. (Foto: © Ümit Bektas, Scanpix)

Europa skal mærke byrden

Ifølge Michael S. Lund kan Tyrkiet da også have en interesse i, at det lykkedes menneskesmuglerne at sende nogle hundredtusinde af de 1,9 millioner registrerede syriske flygtninge videre til Europa.

- Det er ikke sikkert, at regeringen har noget imod, at nogle få hundredtusinde af de her flygtninge og migranter kommer til Europa, så Europa også kan mærke, hvilken byrde Tyrkiet står med.

Forhåbningen med mødet i EU er blandt andet, at Tyrkiet får flere penge af EU til at håndtere de mange flygtninge.

I Tyrkiet taler man også om, at Erdogan vil bruge mødet til at skaffe nogle fordele for tyrkiske statsborgere, blandt andet de nuværende visumrestriktioner overfor Tyrkiet, som betyder, at tyrkere i dag ikke kan rejse ind i EU uden et gyldigt visum.

Syriske piger viser deres nye tøj i forbindelse med fejringen af den første dag af Eid Al-Adha i Akcakale flygtningelejren i Sanliurfa i det sydøstlige Tyrkiet. (Foto: © Cem Turkel, Scanpix)