Vinden pisker over vidderne og hvirvler støvet op i Darret Ezza i Aleppo-provinsen.
Sko og plasticposer sidder klemt i ruinerne langs vejen. En butiksejer smækker sprosserne ned - her er ingen kunder alligevel. En kvinde og hendes barn krydser gaden i hurtigt tempo. Himlen lyser sommerblå. I dag er det nemt at se, hvis bombeflyene eller helikopterne kommer på besøg.
I Darret Ezza og i talrige andre af Syriens oprørskontrollerede områder er der ikke skyggen af dagens præsidentvalg, som EU har kaldt en "parodi på demokrati".
Valgkampagnerne og stemmeurnerne når ikke uden for præsidentens komfortable zone med opbakkende vælgere.
En komedie
I en fugtig kælder, der gør det ud for et felthospital, holder lægen Mohammad Abbas øje med en ældre mand, der har rejst mange kilometer for at få adgang til almindelig lægebehandling.
- Det er en komedie... en komedie. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige, siger Abbas om valget i Syrien, der bliver afholdt i dag.
Valgen gennemføres, selvom millioner af syrere lever i en undtagelsestilstand. Enten i bugnende lejre uden for Syrien, hvor over 2,5 millioner syrere er flygtet til, eller som her i syriske byer.
Over seks millioner mennesker menes at være internt fordrevne, og over halvdelen af Syriens børn i skolealderen går ikke længere i skole.
Daglige angreb
I Darret Ezza stirrer de ofte mod himlen. Dagligt angriber regimet med bombefly eller helikoptere, der spreder frygt, når olietønder fyldt med sprængstof og metalstykker bliver væltet ud over tilfældige.
De højest upræcise tøndebomber er ikke designet til at ramme specifikke mål, men til at sprede terror og skabe frygt.
Derfor tænker ingen på, at der er valg i andre dele af Syrien - i de regimekontrollerede områder.
Flere kandidater
For første gang i Syriens historie bliver der afholdt et valg, hvor dem, der kan stemme, kan sætte kryds ved to andre kandidater end præsidenten selv.
Men det, der muligvis umiddebart ligner en åbning mod demokrati, er i virkeligheden det modsatte: En brutal magtdemonstration og regimets egen politiske løsning på konflikten fremfor en forhandlet løsning med oppositionen.
Valget er nøje orkestreret af et intelligent regime, der end ikke behøver at svindle for at bevare magten. For det forudsigelige resultat er på forhånd sikret gennem valgets love og regler.
For det første er oppositionen udelukket fra at stille op, idet kandidaterne skal have boet de seneste ti år i Syrien og godkendes af systemet i form af 35 parlamentsmedlemmer.
Pres for at stemme
De to kandidater, der er nået gennem processen, er da også relativt ukendte personer fra systemet - der ikke er reelle politiske modstandere til præsidenten.
Afstemningen vil kun foregå i de regimekontrollerede områder, hvor befolkningen overvejende støtter præsidenten. Men samtidig vil der, som ved tidligere valg, være et pres på især offentlige ansatte og velkendte regimestøtter om at stemme. Derfor går en del vælgere til valgurnerne.
- Hvis jeg ikke stemmer, kan systemet se det, og jeg vil ikke risikere at gøre mig uheldigt bemærket. Så jeg stemmer, selvom jeg ikke har lyst, fortæller den syriske kvinde Lama, der bor i Mezzeh i Damaskus, hvor mange af hendes naboer er tilhængere af regimet.
- Jeg bryder mig ikke om Bashar. Men jeg kan ikke bo i Mezzeh og sige det højt, siger Lama, der er mor til tre, og som jeg flere gange har mødt i Beirut. Hendes navn er ændret af hensyn til hendes sikkerhed.
- Mange af mine venner stemmer på Bashar, fordi de ser ham som den eneste mulighed. De er bange for islamisterne, og hvad der vil ske, hvis han ikke er præsident, påpeger Lama.
Fest i baghaven
Men samtidig kan millioner af flygtninge ikke stemme - mange ville heller ikke, selvom de kunne. I Beirut holdt den syriske ambassade åbent, så syrere, der er flygtet lovligt over grænsen til Libanon, kunne stemme. Mange af dem er tilhængere af regimet og mødte talstærkt op for at stemme på den mand, som de mener er deres beskytter, som kan redde Syrien fra islamistiske militante.
Dem, der er i efterretningstjenesternes søgelys, er nødsaget til at flygte uden om de officielle grænseposter. Disse flygtninge var ikke velkomne ved stemmeboksen på ambassaden.
Med andre ord har Assad arrangeret fest i sin egen baghave, hvor han har inviteret støtterne til at sige, at de stadig elsker ham. Dem, der mener noget andet, har ingen chance mod præsidenten, som kan fortsætte i paladset i en tredje syv-årsperiode.
Styret er dog udadtil overbevist om, at Assad også ville vinde valget, hvis alle kunne stemme.
En tur i sminken
Regimet håber, at genvalget af Assad vil stoppe presset for en politisk løsning med oppositionen. Styret føler, at det står stærkt efter at have genvundet strategisk vigtige byer.
Samtidig fortsætter Assad ufortrødent med at udsulte befolkningen i visse områder og op mod 2.000 mennesker menes at være blevet dræbt af tøndebomber i Aleppo i dette år.
Se præsident Bashar al-Assad sammen med og sin kone i videoen:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:538d9f136187a20bb4f1058c
Diktatorer elsker valg. Den syriske af slagsen vil benytte sin udemokratiske og kyniske valghandling til at sminke sig med legitimitet til at slå flere ihjel og placere sig som "den eneste løsning" på konflikten - ikke mindst overfor nølende vestlige ledere, der ikke ved, hvad de skal stille op i Syrien.
Men for folk i Darret Ezza bliver præsidenten aldrig en løsning.
Se mere fra Syrien i TV-Avisen i aften klokken 21.30 på DR1