Ved midnat mellem onsdag og torsdag - klokken seks torsdag dansk tid - gik Argentina officielt i betalingsstandsning.
Det nægter landet bare selv at anerkende.
- Lige nu har vi en situation, hvor Argentina teknisk set er gået fallit, men hvor de ikke selv anerkender at være det, siger DR's journalist i Sydamerika, Kristian Almblad.
Vil ikke anerkende gæld
Det er en kompliceret situation, der har ført til fallitten. Det drejer sig nemlig om et relativt beskedent beløb på 539 millioner dollars - cirka tre milliarder kroner - som Argentina skylder amerikanske kapitalfonde.
Men den politiske situation i landet har gjort det umuligt at betale, siger Kristian Almblad.
- Det handler faktisk om indenrigspolitik. Især præsident Cristina Kirchner har altid stået på, at kapitalfonde er gribbe og økonomisk kriminelle, der vil hive penge ud af Argentina.
- Man har simpelthen nægtet at betale, og det handler i høj grad om, at hun vil tabe ansigt, hvis hun anerkender, at de her penge skal sendes afsted, siger han.
Tør ikke betale pengene
Udover at tabe ansigt frygter Argentina også, at betalingerne til kapitalfondene kan blive meget større. Selvom det er de 539 millioner dollars, der formelt har udløst konkursen, kan det komme til at dreje sig om langt større beløb.
De 539 millioner er nemlig renter på de 92 procent af den argentinske statsgæld, som er i hænderne på investorer. Den gæld er blevet nedjusteret i flere omgange under forudsætning af, at Argentina blev ved med at betale renterne.
Men kapitalfonde ejer argentinske statsobligationer for godt halvanden millard dollars og dem siger den amerikanske Højesteret, at Argentina skal betale nu. Gør de det, kan landet imidlertid blive ramt af søgsmål fra landets øvrige kreditorer, der så også vil have fuld valuta for den gæld, de ejer.
Det kan potentielt føre til en regning på hele 15 milliarder dollars til Argentina.
Ikke så slemt som i 2001
Argentinas økonomi kollapsede senest i 2001. Dengang skyldtes det imidlertid en svimlende gæld, og situationen var således meget anderledes end den nuværende.
- Kollapset i 2001 var meget voldsomt og det er ikke det, Argentina vågner op til i dag. Det er en langt mere teknisk og kompliceret situation, siger Kristian Almblad.
Dagens betalingsstandsning er dog stadig et skidt tegn og har skabt nervøsitet i de argentinske hjem, fortæller han.
- Det, som mange argentinere selvfølgelig frygter, er, at dette kan være det første alvorlige skridt på vej mod en lignende situation.