DR i Skotland: Håbet hos ja-siden døde da resultatet fra Aberdeen kom ind

Til Ja-festerne i Edinburgh er der tårer, øl og kram efter et flertal af skotterne sagde nej til løsrivelse fra Storbritannien.

Der var skuffelse bland de 45 procent af skotterne, der havde ønsket sig et selvstændigt Skotland. (Foto: © ANDY RAIN, Scanpix)

Til Ja-festerne i Edinburgh døde de sidste håb, da stemmerne fra Aberdeen i nat tonede frem på storskærmen.

Det var et markant Nej, og drømmen om et selvstændigt Skotland blev slukket i tårer og mørk øl.

- Der har været opture i løbet af natten, da kredse med flertal for ja kom ind. Men man er ved at erkende nederlaget. Det er kun et spørgsmål om, hvor stort det bliver, og skuffelsen er enorm, fortæller DR's Korrespondent, Camilla Markvardsen.

Sidste chance

De skuffede tilhængere af et selvstændigt Skotland frygter, at chancen for, at de får lov at løsrive sig fra briterne i deres levetid, er brændt.

- Ja-sigere ser det som deres eneste mulighed for, i deres levetid, at påvirke Skotlands fremtid, så det er en skuffelse, og flere har sagt, at nu får Skotland aldrig mere lov til at stemme for selvstændighed, siger Camilla Markvardsen.

Flere opture

Der var ellers flere gange i løbet af natten udsigt til at resultatet ville falde anderledes ud.

Efter nogle mindre valgkredsresultater tikkede ind med negative resultater først på natten, var stemningen lav.

Men så, ved 5-tiden dansk tid, blev Dundee's resultat offentliggjort. Skotlands fjerdestørste by havde afgivet et rungende ja, og stemningen løftede sig enormt.

Kort efter kom turen til Aberdeen, og et stort nej slukkede endelig den sidste kampgejst blandt Ja-sigerne, fortæller Camilla Markvardsen.

  • Stadig med det skotske flag over skuldrene, ser støtterne af Skotlands uafhængighed nederlaget i øjnene. (Foto: © Cathal McNaughton, Scanpix)
  • (Foto: © Cathal McNaughton, Scanpix)
  • (Foto: © Cathal McNaughton, Scanpix)
  • (Foto: © Lesley Martin, Scanpix)
  • (Foto: © Cathal McNaughton, Scanpix)
  • 'Scotland is brave' står der på flaget, som vajer over en af uafhængigheds-støtterne. (Foto: © Russell Cheyne, Scanpix)
  • Festen, som her bliver holdt udenfor det parlamentet i Erdingburg, sluttede for ja-siden, da resultatet fra Aberdeen tikkede ind. (Foto: © Russell Cheyne, Scanpix)
  • Humøret fejlede ellers intet hos dem, der håbede på skotsk uafhængighed, før nederlaget stod klart i de tidlige morgentimer fredag. (Foto: © Russell Cheyne, Scanpix)
  • Tårerne trillede hos ja-støtter i Edinburg, da det blev klart, at Skotland ikke vrister sig ud af Storbritannien. (Foto: © Leon Neal, Scanpix)
  • Det var et knebent, der tog luften ud af ballonen for dem, der ønskede Skotlands uafhængighed. (Foto: © Cathal McNaughton, Scanpix)
  • Slukørede ja-støtter på gaden i Edinburg tidligt fredag morgen. (Foto: © Cathal McNaughton, Scanpix)
1 / 11