Da pariserne gik på weekend fredag, var der nok ingen, der havde forestillet sig, at deres liv ville komme til at se så anderledes ud, som det gør her mandag morgen.
Fredag aften blev 129 personer dræbt i en serie koordinerede terrorangreb i den franske hovedstad. Nu fortsætter hverdagen i Paris, hvor skolerne trods undtagelsestilstanden åbner som sædvanligt.
En af dem, der er på vej i skole, er 17-årige Laura Stanislas.
Hendes skole ligger tæt på to af de restauranter, der blev beskudt under terrorangrebet. Og hun kender selv to, der mistede livet.
- Jeg er bange, for jeg tror, det kommer til at ske igen. Frankrig er i fare, og vi ved jo ikke, hvor terroristerne er. De kan være her, de kan være der, siger hun og peger vilkårlige steder på Place de la République.
Den ligger fem-ti minutters gang fra flere af de ramte steder, heriblandt spillestedet Bataclan, og pladsen er blevet et samlingssted for de lokales sorg.
- Det er kun begyndelsen, siger Laura Stanislas, inden hun fortsætter hen over den aflange plads.
#JeSuisParis
Selv om det er tidligt mandag, er der flere, som er taget ned til pladsens store statue for at tænde fyrfadslys og lægge blomster.
Andre standser et kort øjeblik for at betragte eller tage et par billeder af havet af blomster, lys og sedler med budskaber som "#JeSuisParis" (Jeg er Paris, red.) og "Never Surrender" (Vi skal aldrig overgive os, red.).
De har halstørklæder og efterårsjakker på, og mange holder hænderne i bukselommerne for at holde dem varme. De fleste bliver stående der et par minutter og kigger uden at sige noget, inden de fortsætter videre.
Men ser man bort fra det og det store opbud af journalister, der sender live til alle verdenshjørner, ligner pladsen umiddelbart sig selv. Caféerne omkring er åbnet igen og serverer morgenkaffe og croissanter til gæsterne.
Selvom undtagelsestilstanden fortsætter til torsdag, er der ikke mange synlige politibetjente med geværer at se. Morgentrafikken langs pladsen er kommet op i omdrejninger, og strømmen af morgenpendlere, der skal med metroen for at komme på arbejde eller skole, er begyndt at tage til.
De fleste kaster lige et hurtigt blik på statuen, inden de haster ned ad trappen til République-stationen. En af dem er Begassat Victoire, som selv oplevede terrorangrebet nærmeste hold.
- Jeg sad på en cafe tæt på Bataclan, da det skete. Lige nu er jeg er jeg ked af det, vred og lidt bange, for jeg frygter, det vil ske igen. Men jeg har jo stadig et arbejde, så hverdagen fortsætter, siger hun, inden hun smutter ned til metroen.