Sveden pibler ned af den danske officer Torbens pande.
Det er 45 graders varme i teltet, hvor en gruppe uniformerede irakere alle kigger på danskeren.
- Reglerne for krigsførelse. Har I hørt om dem? spørger han irakerne.
- Nej, nej, mumler forsamlingen.
- Ok, interessant, svarer officeren og begynder at fortælle om Geneve-konventioner, behandling af civile og retten til at forsvare sig.
Undervisningen i teltet er en del af strategien til at bekæmpe den fundamentalistiske gruppe Islamisk Stat, der har overtaget større dele af det nordlige og vestlige Irak. Omkring 130 danske soldater træner irakiske soldater og politifolk på den enorme Ain al-Asad-base i Anbar-provinsen, der er en af IS’s højborge.
’De bortførte vores kvinder’
Lige nu træner danskerne omkring 300 medlemmer af det irakiske grænsepoliti. Og mange af dem har helt personlige grunde til at ville bekæmpe Islamisk Stat eller ’Daesh’, som de kalder gruppen.
- Mine fætre blev dræbt, da Daesh angreb vores landsby. De ødelagde vores huse og bortførte vores kvinder. Mange af dem er stadig taget til fange. Så jeg er her for at få udstyret og træningen til at bekæmpe dem, siger en af politifolkene, den 45-årige Hassan Murad Namr, der som mange af de andre kommer fra det nordlige Irak og tilhører yezidi-minoriteten, som IS betragter som vantro.
Han og de andre irakere stiller sig op i lange køer og får udleveret helt nye M16-rifler af danskerne. Hver mand får en skudsikker vest, en hjelm – og så en måneds træning.
Fortidens fiaskoer står tilbage
Men fortidens irakiske fiaskoer spøger på al-Asad-basen. Efter den amerikanske invasion i 2003 var basen en af de største amerikanske militærlufthavne i Irak. Da præsident George W. Bush besøgte den i 2007, husede den over 10.000 amerikanske soldater – og Bush erklærede, at alt gik efter planen i Irak.
- Det, I ser her, er succes, sagde Bush, mens soldaterne jublede.
Siden trak amerikanerne sig ud og overlod basen til irakerne. På det tidspunkt havde USA trænet og udstyret den irakiske hær for omkring 25 milliarder dollar.
Men da IS stormede frem i 2014, faldt hæren sammen i det nordlige Irak på grund af korruption, manglende kampgejst og elendig ledelse. IS indtog ubesværet Iraks næststørste by, Mosul. Mange af de irakiske soldater smed ganske enkelt uniformerne, forlod deres poster og efterlod det dyre, amerikanske udstyr i IS’s hænder.
I dag er store dele af al-Asad-basen forfaldet. En svømmepøl til de amerikanske soldater står fyldt med støv. Efterladte amerikanske maskiner og køretøjer forfalder i ørkenvinden som et monument over de mislykkede planer i landet.
General: IS presset tilbage
- Om Gud vil, vil det der skete i Mosul ikke gentage sig. Det må ikke gentage sig, siger general Nouman al-Zuba’ai.
Han er leder af den Iraks hærs 7. division, som holder til på Al-Asad-basen, og som er blevet trænet af de danske soldater. 474 af hans soldater er blevet dræbt eller såret det seneste halve år i kampen mod IS. Men indsatsen har presset IS i området, hvor de har mistet den ene by efter den anden den seneste tid.
Generalen indrømmer, at han stadig ikke har det antal soldater, han burde have. Men det går fremad, siger han.
- Moralen er bedre, og vi har slået IS tilbage mange steder. Men vi har stadig brug for støtten fra amerikanerne og også jer danskere, både til træning og til at angribe fra luften, siger Nouman al-Zuba’ai.
Men i 2011 trak USA sig ud af Irak efter års træning. Burde den irakiske hær ikke kunne klare sig selv i dag?
- Det er et politisk spørgsmål, og jeg er ikke politiker. Jeg kan bare sige, at her i området har vi brug for støtten i øjeblikket.
’De skal henrettes’
Tilbage i teltet er undervisningen i krigens regler i det lumre telt overstået.
-Krigens regler er gode. Vi skal ikke torturere og mishandle, som Daesh gør, siger 45-årige Hassan Murad Namr, men bliver afbrudt af en yngre iraker i gruppen:
- Daesh viser ingen nåde. De dræber vores børn, så dræber vi deres.
- Men de skal dømmes i en retssal. Og så henrettes, siger en anden.
En af de irakiske grænsepolitifolk griber fat i min arm og spørger, om han ikke må stille mig et spørgsmål.
- I min landsby støttede en del af indbyggerne Daesh, da de angreb og slagtede vores familier og bortførte vores kvinder. Hvis vi befrier byen, hvordan skal vi så kunne leve side om side med dem? Kan du give mig et svar på det?
Jeg kan ikke give ham noget meningsfyldt svar.
For én ting er at træne sig til kampen mod IS. Noget helt andet er at skabe forsoning efter 13 år med terrorangreb, massakrer og krig i et land, hvor fortidens fejltagelser stadig spøger.