DR i Guantanamo: Kom med bag murene i det omstridte fængsel

Korrespondent Johannes Langkilde tilbragte to døgn på Guantanamo-flådebasen på Cuba.

Den amerikanske præsident Barack Obama har siden, han blev svoret i ed i 2009 haft som mål at lukke fængslet i Guantanamo. (Foto: © Lucas Jackson, Scanpix)

Det ligner et ferieparadis, når man lander i Guantanamo. Solen bager ned over det kaktusdækkede landskab.

Og flådebasen er da også et eftertragtet sted at blive udstationeret for amerikanske militærfolk, fordi der er smukt, roligt og mulighed for at leve et trygt familieliv med adgang til skoler, sportsfaciliteter og dykning i det krystalklare hav i fritiden.

Men flådebasen har også 91 indbyggere, der opholder sig helt og aldeles ufrivilligt på Cuba.

USA kalder dem illegale kombattanter og holder dem i fængselsafdelingen af flådebasen, der blev oprettet efter terrorangrebet mod New York i 2001.

Laveste antal fanger

Siden da er 720 fanger gået gennem systemet, og lejren er i dag nede på det laveste antal fanger i fængslets historie.

Præsident Obama har siden han blev svoret i ed som præsident i 2009 forsøgt at lukke fængslet, som han mener strider mod internationale regler og grundlæggende amerikanske værdier.

Kritikken bliver delt af menneskerettighedsorganisationer og politiske ledere verden over, men især republikanerne i USA stritter imod, og mener, at fængslet er en vigtig del af kampen mod terror, og at det vil være en fejl at lukke det.

Vi møder den øverstbefalende for JTF, Joint Task Force, der har ansvaret for fængslet, admiral Peter Clarke og spørger ham, hvordan han forholder sig til kritikken om, at fængslet ikke overholder international lov.

- Jeg tror ikke, at præsidenten har haft et ønske om at lukke fængslet, fordi han er bekymret over det eller ikke er stolt af det arbejde, vores taskforce udfører. Jeg tror, at man hele vejen op gennem systemet anerkender, at vores styrker udfører et meget professionelt stykke arbejde.

Låst inde to timer om dagen

Fangernes fysiske vilkår ligner dem, fanger i andre højt sikrede fængsler i USA har.

Vi får cirka 30 minutter til at besøge et af fængselskomplekserne og kan gå rundt og observere, hvordan fangerne går rundt i fællesarealet, ser fjernsyn og spiser frokost.

Cellerne er cirka 12 kvadratmeter store og rummer det mest nødvendige. En håndvask, et privat toilet, et bord og en seng.

22 timer i døgnet må fangerne bevæge sig frit mellem deres celler og fællesarealet, men to timer om dagen bliver de låst inde, så personalet kan foretage inspektioner og lede efter eventuelle våben og andre ulovlige genstande, som fangerne måtte have lykkedes med at lave.

En del af de fritidstilbud, fangerne har, er et bibliotek udstyret med magasiner, bøger, DVD-film og computerspil.

Der er også arabiske aviser, så fangerne kan følge med i verdens gang udenfor bugten, og de er derfor velinformerede om den politiske debat.

Der er roligt i fængslet, hævder militæret.

Aldrig har der været så roligt, siger de, og det skyldes, at flere af fangerne er blevet godkendt til løsladelse, og at de ikke vil sætte det over styr.

Militæret hævder også, at vagterne og fangerne gennem de mange år, lejren har eksisteret, har fundet en måde at leve i nogenlunde fredelig sameksistens.

Anklager om tortur

Det ændrer dog ikke på, at vi konstaterer enorme sikkerhedsforanstaltninger.

Checkpoints, dobbelte sluser, armerede bygninger og vagter iført sikkerhedsudstyr og masker, hvis fangerne skulle finde på at sprøjte urin eller andre kropsvæsker på vagterne. Hvilket er sket adskillige gange.

Guantanamo-fængslet er også blevet beskyldt for at være hjemsted for tortur og umenneskelig behandling af fangerne.

Vi foreholder fængselsinspektøren, oberst Heath, kritikken.

- Det er ikke sket, mens jeg har været her. Det kan jeg garantere dig. Men jeg kan ikke sige noget om, hvordan det var for mange år siden, før jeg kom. Vi behandler dem som helt almindelige mennesker, og mens de er her, er det mit ansvar at sørge for dem, siger han.

Imens forsøger Præsident Obama at få lukket fængslet i Guantanamo.

Selve flådebasen står ikke til diskussion. Den skal blive liggende, selv om Cuba mener at selve den amerikanske tilstedeværelse på Cuba er ulovlig.

Flådebasen blev grundlagt i 1903, hvor Cuba underskrev en lejeaftale med USA. Men efter den cubanske revolution i 1953-59 mente Castro-regimet, at det skulle være slut.

USA holder dog fast i retten til at beholde basen, men Barack Obama vil have det kontroversielle fængsel lukket.

Det er der massiv modstand mod i den republikanskledede kongres, og det er stærkt tvivlsomt, om præsidenten kan nå at skaffe opbakning til en plan om at flytte de resterende fanger til det amerikanske fastland, før hans tid i Det Hvide Hus rinder ud.