Efterforskningen af terrorangrebet i Paris i fredags bringer stadig nye detaljer frem om de blodige skyderier i den franske hovedstad.
Mange af sporene går til nabolandet Belgien - nærmere bestemt til Bruxelles-kommunen Molenbeek - en fattig kommune, hvor over halvdelen af de knap 100.000 indbyggere er muslimer.
En af angrebsmændene boede der - og i weekenden blev syv anholdt i blandt andet Molenbeek mistænkt for at være involveret.
Samtidig oplyser de franske myndigheder i dag, at angrebet lader til at være planlagt af en belgisk statsborger, der også har relationer til Molenbeek. Det skriver blandt andet nyhedsbureauet AP.
Blodig historie
Det er ikke første gang, at den belgiske forstad har fungeret som grobund for ekstremistisk kriminalitet - Molenbeek har nemlig en blodig historie på samvittighed. Det fortæller DR's udsendte Jakob Vinde Larsen fra Bruxelles.
- Det er et sted, hvor der foregår ting, der ikke tåler dagens lys. Det er fattigt, tætbefolket, der er arabisk skiltning, og politiet kører ikke lige ind med det samme, hvis de bliver kaldt til Molenbeek. De skal lige tænke sig om, fortæller Jakob Vinde Larsen.
Sidste år dræbte en fransk mand med algierske rødder fire personer foran et jødisk museum – han kom fra Molenbeek. Den mand, der i januar efter angrebet på Charlie Hebdo, tog flere gidsler i et supermarked i Paris, havde købt sine våben i Molenbeek.
Angreb vil forværre situationen
Beboerne i Molenbeek, som er et svært socialt belastet område, er bagud point fra udgangspunktet, fortæller han.
Og fredagens angreb i Paris vil sandsynligvis gøre det endnu sværere for indbyggerne fra Molenbeek at blive en del af det belgiske samfund.
- Området er socialt belastet, der er stor arbejdsløshed, lav indkomst, dårlige skoler, så folk er bagud på point i forvejen, og det er svært for dem at finde et tilhørsforhold. De frygter, at begivenhederne i Paris kan gøre det endnu sværere for områdets beboere, siger Jakob Vinde Larsen.
Politiet har svigtet
Men det er ikke kun de sociale omstændigheder, der gør, at kriminaliteten får frit spil i Molenbeek.
Det skyldes også et stort svigt fra politiet, som efter weekendens tragiske hændelser har meldt ud, at der ikke er penge til at overvåge de 130 hjemvendte syrienskrigere, der bor i landet.
Opbygningen af landets politikorps komplicerer nemlig jagten på forbrydere.
Alene i Bruxelles – en by, der er på størrelse med København, er der intet mindre end seks politikorps. Det betyder ifølge landets indenrigsminister, at politistyrken er mindre effektiv, og at oplysninger om mulige planer om kriminelle tiltag risikerer at lande mellem to stole.
Minister vil "feje op"
Belgien har efter weekendens angreb lovet bod og bedring, når det kommer til at fange kommende terrorister, fortæller Jakob Vinde Larsen.
- Indenrigsministeren har sagt, at han personligt vil gå ind i Molenbeek og "feje op". Premierminister Charles Michel sagde det meget rammende i går: At Belgien betaler prisen for noget, man skulle have forhindret længe siden. Så man kan forvente en langt stærkere retorik fra Belgien.
Om det løfte bliver fulgt op af handling, kommer der måske allerede svar på fredag. Her har Frankrig nemlig indkaldt til hastemøde med EU’s indenrigs- og justitsministre.
Ministrene skal blandt andet drøfte en bedre indsats mod våbenhandel på tværs af grænserne og udveksling af personoplysninger.
Ifølge belgiske medier gennemførte belgisk politi for kort tid siden en ny aktion mod en bygning i Molenbeek.
https://twitter.com/EuroSandor/status/666194939705991169