Omkring 100 udsendte er lige nu ved at pakke sammen i Mali. En god uge efter deres ankomst er jægersoldater og et kirurghold allerede på vej hjem. De skulle ellers have deltaget i en storstilet antiterror operation, men få dage efter de ankom, røg Danmark og Mali ud i et offentligt slagsmål om soldaternes tilstedeværelse.
Den danske forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har tordnet mod Malis kupgeneraler og beskyldt dem for at løbe fra en klar aftale, fordi det maliske styre har sagt, at Danskerne rejste ind uden en klar aftale.
- Det her er et spil, som Malis generaler forsøger at lave, fordi de er under pres for at levere en plan, der kan genindføre demokratiet i Mali - det demokrati, som de selvsamme generaler har taget fra Malis befolkning, fortalte Jeppe Kofod forleden til DR.
Men et dokument, som DR er i besiddelse af, viser, at den danske regering, allerede for to måneder siden – den 16. november 2021 – blev klar over, at styret i Mali ikke var færdig med at behandle Danmarks ønske om at sende soldater til landet. Alligevel fortsatte de danske forberedelser, og den 18. januar kunne forsvaret meddele, at soldaterne var på plads i ørkenen.
Det interessante i brevet, der også omtales i maliske statsmedier, er, at det fremgår, at Danmarks anmodning om at sende soldater til Mali vil blive givet til dem ”snarest muligt” og altså per 16. november 2021 ikke er givet endnu.
Læs brevet i sin fulde længde nederst i nærværende artikel.
Ifølge Malis militærjunta blev den tilladelse imidlertid aldrig givet, og Danmark blev bedt om trække sig sine tropper ud, få dage efter de var ankommet.
- Mali har i lang tid vidst, at vi gerne vil sende soldater derned, så meddeler vi, at nu har vi tænkt os at komme, og så siger de: ”det er fint, vi vender lige tilbage med en endelig godkendelse.” Det giver selvfølgelig Mali et juridisk figenblad til at sige, at den godkendelse fik I aldrig, siger lektor ved forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Kan man sige, at vi er rykket uden at have invitationen fuldstændig på plads?
- Hvis man går tilbage og kigger på formuleringen af 16. november så ja. Men når det så er sagt, så i og med at Mali siden da ikke har fortalt os, at de ikke var interesserede i at få vores hjælp, som de selv har bedt om, så virker det meget mystisk, at de ikke selv har fortalt os, at vi ikke skulle komme, siger Peter Viggo Jakobsen.
Dokumentet er sendt fra Malis udenrigsministerium til den danske ambassade i landet. Forsvarsministeriet henviser til Udenrigsministeriet, der i et skriftligt svar oplyser til DR:
- Udsendelsen af de danske styrker er sket efter anmodning fra Mali. Danmark har accepteret denne anmodning i overensstemmelse med de fastlagte procedurer i tillægsprotokollen, som Mali har tiltrådt, og som er folkeretligt bindende. Verbalnoten fra 16. november (som DR er i besiddelse af, red.) ændrer ikke ved, at der er et folkeretligt grundlag for udsendelsen.
Hvis Mali reelt havde spørgsmål til det folkeretlige grundlag, havde der ifølge Udenrigsministeriet ”været rig lejlighed til at rejse det i de løbende kontakter med Danmark, som fandt sted i månederne efter noten af 16. november” 2021 og op til udsendelsen den 18. januar 2022.
- Det skete imidlertid ikke, oplyser Udenrigsministeriet, der ikke svarer på, om ministeriet selv fulgte op på dokumentet fra Malis overgangsregering.
Sådan lød det fra Jeppe Kofod mandag efter et udenrigsminstermøde i Bruxelles:
Norge venter
Specialstyrker i Norge skulle have været i Mali netop nu, for sammen med danskere, svenskere, franskmænd og i alt 16 europæiske nationer at jage terrorister i Malis ørken i samarbejde med lokale soldater fra Mali. Til DR skriver det norske Udenrigsministerium og Forsvarsministerium, at Norge afventer en aftale med Mali, og at de norske soldater derfor endnu ikke er sendt afsted.
- Norge har besluttet at indsætte et begrænset antal militært personel for at deltage i den multinationale Operation Takuba i Mali. Indsættelse af personale forudsætter, at de nødvendige aftaler med de maliske myndigheder er gennemført. Der arbejdes stadig på dette, skriver det norske Forsvarsministerie til DR.
- Den 20. august 2021 indsendte Norge en anmodning til de maliske myndigheder om, at vores to lande indgår en aftale om juridiske rammebetingelser for det norske styrkebidrag. Indtil vi er enige med de maliske myndigheder om en sådan aftale, vil det norske bidrag til Takuba ikke blive indsat, skriver det norske Udenrigsministerie til DR.
Torsdag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn kaldte Trine Bramsen Malis beslutning om at sende de styrker ud af landet igen for "politisk spil":
Den danske regering har ugen igennem fastholdt, at alle aftaler er overholdt. I tirsdags sendte Udenrigsministeriet dette faktaark ud
Herunder et uddrag:
- •
Den 29. juni 2021 tilslutter Danmark sig SOFA’en (Status of Forces Agreement, red.) via skriftlig notifikation til både Mali og Frankrig som accept af Malis anmodning om assistance af 27. november 2019. Begge lande kvitterer for modtagelsen samme dag.
- •
Den 8. april 2021 mødtes den danske ambassade i Bamako med forsvarsminister Sadio Camarra for at annoncere det danske bidrag til Takuba med forbehold for parlamentarisk godkendelse.
- •
Den 23. september 2021 bekræftede den danske udenrigsminister over for den maliske udenrigsminister Diop, at man fra dansk side fortsat påregnede at udsende et danske bidrag til TF (Task Force, red.) Takuba.
- •
Senest har Danmark fået adskillige overflyvningstilladelser til deployering af styrker til Task Force Takuba i løbet af januar. Der er på nuværende tidspunkt tildelt gældende tilladelse for overflyvning i perioden 16.-26. januar.
Redegørelsen fra Udenrigsministeriet indeholder ingen oplysninger om henvendelsen fra Malis Udenrigsministerium af 16. november 2021. Til det svarer Udenrigsministeriet:
- Vi kan bekræfte, at ambassaden i Bamako modtog den omtalte verbalnote den 16. november gennem ambassadens forsvarsattache. Som vi også gør klart i faktaarket, har der løbende været dialog mellem ambassaden i Bamako og de maliske myndigheder om forskellige aspekter af samarbejdet. Verbalnoten kunne godt have indgået som en selvstændig henvendelse i faktaarket. Som nævnt ændrer noten dog ikke på, at der er et folkeretligt grundlag for udsendelsen.
Operation Takuba, hedder den militærstyrke, som danskerne skulle indgå i, og her har man også i fællesskab sendt støtteerklæring til fordel for Danmark og insisteret på, at Danmark har overholdt alle regler. Ikke desto mindre har Norge, og - ifølge Malis militærjunta - Portugal og Ungarn altså endnu ikke sendt deres soldater afsted, fordi de venter på grønt lys fra Mali.
Myndighederne i Portugal og Ungarn er endnu ikke vendt tilbage på DRs henvendelser af 27. januar 2021.
Det beskidte spil
Danmark er efter lektor Peter Viggo Jakobsens vurdering blevet fanget i et anspændt diplomatisk spil mellem EU og Mali.
- Jeg synes, at den danske regering har handlet i god tro. Danmark er lidt blevet smidt under bussen i en strid, der kører mellem Malis regering, EU og Frankrig.
EU forsøger at tvinge Malis kupgeneraler til at afholde det valg, som de oprindeligt havde lovet at afholde i februar måned i år. For få uger siden lød beskeden fra kupmagerne, at det var udskudt i fem år. Det udløste stor vrede fra nabolande og EU, der vil have en demokratisk køreplan, omvendt vil man ikke opgive at samarbejde med selvsamme kupmagere, når det handler om at jage terrorister, og i det spil, at det ligner, at Danmark så er endt med Sorteper.
Udenrigsminister Jeppe Kofod ønsker ikke at stille op til interview med DR Nyheder i sagen.