I den nuværende tyske forbundsdag er der 630 medlemmer.
Men når det nye parlament træder sammen om senest en måned, så vil der være 709 medlemmer, altså 79 flere end i øjeblikket.
At parlamentet på den måde kan vokse eller skrumpe fra valg til valg skyldes det særlige, tyske valgsystem.
To krydser
Tyskerne skal nemlig sætte to kryds, når de er i stemmeboksen til forbundsdagsvalg som i går. Det første kryds er ud for en distriktskandidat i en af de 299 kredse, og distriktskandidaten med flest stemmer i hver kreds vinder og er sikret en plads - stemmerne på de øvrige kandidater går tabt.
Samtidig skal tyskerne sætte et kryds ved et parti.
I udgangspunktet sender de to kryds til sammen 598 medlemmer i parlamentet, og det antal sæder er parlamentets udgangspunkt.
Udligningsmandater
Man behøver i øvrigt ikke sætte begge sine stemmer på samme parti. Det er altså muligt at stemme på en distriktskandidat fra fx det konservative CDU samtidig med, at ens partistemme går til den historiske koalitionspartner, det liberale FDP.
Det er muligt for et parti at få rigtig mange distriktskandidater valgt ind, men at vinde dem med en ganske lille margin. Partier, som taber distriktskandidater med en lille margin, men samtidig vinder en anseelig opbakning i partistemmer, får udlignet forskellen i det tyske system.
De udligningsmandater lægges så oven i de 598 sæder, der er parlamentets udgangspunkt, og det kan altså vokse helt til 709, som er tilfældet ved dette valg, hvilket er det højeste antal pladser nogensinde.