- Jeg er ganske ren.
Franske Sylvie Goulard gik i den grad i forsvarsposition, da hun i går blev eksamineret af Europa-Parlamentet.
Den liberale politiker er blevet nomineret til posten som EU’s næste kommissær for det indre marked. Men det var ikke kun spørgsmål om industripolitik, protektionisme og kunstig intelligens, hun skulle forholde sig til under den timelange høring.
Sylvie Goulard, der selv har været europaparlamentariker, har nemlig flere skandalesager hængende over sig. Blandt andet er hun blevet bedt om at betale 45.000 euro - godt 335.000 kroner - tilbage til Europa-Parlamentet. Pengene brugte hun uretmæssigt til at lønne assistenter for, og sagen bliver nu undersøgt af EU’s antisvindelenhed, Olaf.
Og det var også en sag, som Christel Schaldemose, der er europaparlamentariker for Socialdemokratiet, ville høre mere om.
- 45.000 euro er mange penge, og i de 14 år, jeg har siddet i parlamentet, har jeg aldrig skullet betale det tilbage, lød det fra den danske politiker – som tilføjede:
- Er det ikke vigtigt, at EU-kommissærer er mennesker, hvor man slet ikke kan stille spørgsmålstegn ved deres integritet?
Men der er ikke noget at komme efter, fastholdt Sylvie Goulard og understregede, at der ikke har været nogen straffesag, men blot en intern beslutning.
- Det, De gør nu, er måske mere et politisk spil, lød hendes svar til Christel Schaldemose, som er en del af den næststørste gruppe i Europa-Parlamentet, S&D.
Kort forinden havde Sylvie Goulard, der selv kommer fra den liberale Renew Europe-gruppe, understreget over for en konservativ EPP-politiker, at ”man er uskyldig, indtil andet er bevist”.
- Jeg er meget overrasket over de spørgsmål, jeg får i dag, tilføjede Sylvie Goulard, der er en nær allieret af den franske præsident, Emmanuel Macron.
Men hendes svar var ikke nok til at berolige langt størstedelen af parlamentarikerne, der nu har bedt om yderligere svar fra hende, før en eventuel godkendelse kan falde på plads.
Belgiske Didier Reynders, der er blevet nomineret til posten som retskommissær, var også til eksamen i går. Han brugte sin høring på at understrege, at der skal slås hårdt ned på medlemslande, der ikke overholder retsstatsprincipperne, som man har oplevet det i Polen, Ungarn og Rumænien.
- Jeg vil ikke holde mig tilbage, når retstatsprincipperne er i fare, og jeg vil ikke gå på kompromis med demokratiet, lød det.
Men ellers var der også her fokus på en sag om mulig korruption og hvidvask, som bliver ved med at forfølge Didier Reynders.
Den belgiske anklagemyndighed valgte ellers i sidste uge at droppe sagen med den begrundelse, at der ikke var sket nogen strafbar handling. Men i begyndelsen af ugen dukkede nye beskyldninger op, og Didier Reynders valgte selv at forholde sig til sagen i sin åbningsredegørelse.
- Jeg afviser alle anklager, og har ikke begået nogle lovovertrædelser, lød der fra belgieren, der selv bragte det op og efterfølgende afviste at gå i detaljer.
I dag bliver ugens sidste seks høringer afholdt. Her er tre ting, som du skal holde øje med:
Kan en italiener holde styr på EU’s økonomi?
Det vakte opsigt, da den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i september annoncerede, at hun gerne vil have Paolo Gentiloni til at stå i spidsen for økonomiområdet i den nye Europa-Kommission.
Ikke fordi Paolo Gentiloni i sig selv er noget kontroversielt valg. Men fordi han er italiener.
Italien har nemlig haft problemer med at overholde EU's økonomiske spilleregler. Og sidste år afviste Europa-Kommissionen, der skal sige god for alle medlemslandenes finanslove, i første omgang det italienske udspil, fordi det ikke var foreneligt med EU-reglerne.
Hvis Paolo Gentiloni bliver godkendt som kommissær, bliver det fremover ham, der skal granske finanslovsudspillene og lægge arm med lande, som ikke overholder kravene.
Derudover får han til opgave at holde snor i en eventuel digital EU-skat, revidere energiskatten i Europa og komme med forslag til, hvordan man kan bekæmpe skattesnyd. Et punkt, der optager mange danske politikere i Bruxelles.
Hvad sker der med omstridt kommissærtitel?
Er der en kommissærpost, der har været i vælten i de seneste uger, er det den, som er blevet døbt 'beskyttelse af vores europæiske levevis'.
En af hovedopgaverne for den kommende kommissær, græske Margaritis Schinas, bliver at holde styr på EU's migration- og asylpolitik. Og her mener mange kritikere, heriblandt flere på den danske venstrefløj, at Ursula von der Leyen med sit titelvalg indikerer, at udlændinge er en trussel mod Europa.
- Jeg underkender ikke, at vi skal beskytte de ydre grænser og løse de migrationsproblemer, der er. Men jeg byder mig bare ikke om, at man bruger en skræmmeagtig retorik, hvor det er flygtninge og indvandrere udefra, der skulle true en europæisk livsform, lød det eksempelvis fra den radikale Morten Helveg Petersen.
Ursula von der Leyen, der kommer fra den kristenkonservative EPP-familie, har selv afvist kritikken. Og indtil videre har hun ingen planer om at ændre titlen.
Men den holdning vil blive udfordret i dag under høringen med Margaritis Schinas, der selv er konservativ.
Vil østriger give Danmark EU-rabat?
Det kan godt være, at brexit-forhandlingerne trækker de fleste overskrifter for tiden. Men en anden vigtig forhandling, som lige nu finder sted, er EU's budgetforhandlinger.
I 2022 skal EU's nye syvårsbudget nemlig træde i kraft, og hvis alt går efter Ursula von der Leyens plan, bliver østrigske Johannes Hahn, som skal stå for at færdigforhandle det.
Han er blevet indstillet til at blive kommissær for budget og administration, og han skal få alle budget-enderne til at mødes. Og der vil kun komme flere af dem, når Storbritannien – efter planen – forlader EU den 31. oktober i år.
De mange milliarder, som briterne hidtil har betalt til EU's fælleskasse, forvinder, og spørgsmålet er derfor, om der skal skæres i budgettet, eller om de tilbageværende medlemslande skal finde den store pengepung frem.
Fra dansk side er man ikke begejstret for at skulle bruge flere penge. Og spørgsmålet er også, om Johannes Hahn er klar til at give den socialdemokratisk regering den milliardrabat, som Helle Thorning Schmidts regering fik forhandlet på plads ved de seneste budgetforhandlinger.