USA er i al hast ved at hive sine soldater ud af Afghanistan efter 20 års tilstedeværelse.
For de militante islamistiske grupper i landet er det et ønskescenarie, men alligevel blev der i går udført et blodigt bombeangreb ved lufthavnen i Kabul, der dræbte adskillige civile og 13 amerikanske militærfolk.
En gren af Islamisk Stat - ISIS-K - har påtaget sig skylden, og det kan umiddelbart undre, at den har valgt at sætte et angreb ind netop nu, hvor amerikanerne ellers er lige ved at smække døren efter sig.
Men set gennem Islamisk Stats briller kunne tidspunktet ikke være bedre, fortæller David Vestenskov fra Forsvarsakademiet, hvor han er chefkonsulent med fokus på Afghanistan.
For udover den symbolske sejr ved "at slå et sidste søm i kisten på det vestlige engagement", som han formulerer det, så giver angrebet ubetalelig reklame for gruppen.
- Det handler om, at der er opstået en situation, hvor hele verden kigger med, så det er det bedst mulige udstillingsvindue, hvis man vil fortælle, at man er til stede i Afghanistan. Og på den måde kan man få opmærksomhed og tiltrække både medlemmer og sponsorer med penge, siger David Vestenskov.
Jo flere døde, jo bedre
Dødstallet efter de to eksplosioner fortsætter med at stige, men indtil videre er det bekræftet, at mindst 72 afghanere har mistet livet foruden de 13 amerikanske soldater.
Ifølge David Vestenskov har det for Islamisk Stat-gruppen formentlig ikke haft afgørende betydning, hvem der døde.
- Den her type angreb handler aldrig om de personer, de rammer. Det handler om alle os andre, der sidder og kigger på.
- Man vil betegne det som et blødt mål, hvor der ikke er de store sikkerhedsforanstaltninger, og ved at lave et angreb kan man få rigtig mange døde. Og jo flere døde, der er, jo større opmærksomhed får man, forklarer han.
Mens ISIS-K har taget skylden på sig, så har Taliban hurtigt fordømt angrebet og forsøgt at skubbe ansvaret fra sig ved at sige, at det skete på et område, som amerikanerne kontrollerer.
For Talibans ledelse er det nemlig en rigtig dårlig start på tilværelsen som magthaver i Afghanistan, og for de nye magthavere er det derfor et vigtigt budskab at få igennem til civilbefolkningen.
- Fremadrettet vil de selvfølgelig give amerikanerne skylden for at have skabt den her situation, for nu er det Taliban, der er interesseret i ro og orden og fortællingen om, at det er en bevægelse, der godt kan passe på civilbefolkningen, siger David Vestenskov.
Den amerikanske gengældelse
For USA's militær var angrebet det alvorligste i Afghanistan i ti år, og præsident Joe Biden var ikke sen til at love hævn over alle, der har medvirket.
Spørgsmålet er så, hvem det amerikanske skyts skal rettes mod, for selvom ISIS-K har meldt sig som den skyldige part, bliver det ikke nødvendigvis lige til at finde ud af, hvem der har gjort hvad.
De islamistiske grupper i Afghanistan kan nemlig være svære at skelne fra hinanden, forklarer David Vestenskov.
- Der er utrolig mange gråzoner, og der har været samarbejde på kryds og tværs mellem al-Qaeda og Taliban, og sågar også mellem Taliban og ISIS-K, hvor der har været såkaldt operative alliancer, fordi man har haft en fælles fjende og godt kunnet samarbejde på den korte bane.
- Så i alle de her gråzoner prøver amerikanerne nu at finde nogle nuancer og et reelt mål, og det tror jeg indledningsvis bliver den største udfordring, siger han.
Selvom bombeangrebet i Kabul er en torn i øjet på Taliban og går imod ledelsens interesser, så skal man ikke forvente en udstrakt hånd til USA i jagten på de skyldige.
- Hvis man tror, at Taliban nu vil gå ud og samle efterretninger til amerikanerne om Islamisk Stat og al-Qaeda, så tror jeg, at man har sat barren alt for højt, siger David Vestenskov.