Forestil dig, at du midt i middagen bliver prikket på skulderen af en uniformeret mand, der gerne lige vil se dit ID for dernæst at meddele, at du nu skal stille på det nærmeste hvervekontor og melde dig til lægetjek og mulig militærtjeneste. Mens dit land er i krig.
Den situation forsøgte en restaurant-ejer i den ukrainske by Dnipro med alt magt at forhindre i forrige uge. Nu risikerer hun fængselsstraf.
- Når I kommer her, er der ingen, som har lyst til at komme, lød svaret blandt andet fra kvinden, da hun forsøgte at stoppe de rekrutteringsofficerer, som i sidste uge trådte ind på hendes restaurant Soho i Dnipro.
På videoen kan man se kvinden tydeligt irritereret diskutere med rekrutteringsofficerer, pege af dem og forsøge at få dem til at forlade restauranten.
- I kommer ind på mit sted uden en kendelse og henvender jer til mine gæster. Forstår du, hvad jeg siger? Jeg taler til dig præcist, som jeg har lyst, lød det blandt andet fra ejeren.
Videoen har spredt sig som en steppebrand på de sociale medier og affødt mildest talt kraftige reaktioner.
Nogle mener, kvinden er gået langt over grænsen - også ved at være ubehøvlet og udvist manglende respekt for rekrutteringsofficererne, der blot gør deres pligt og sikrer en stabil strøm til de væbnede styrker. Andre mener, hun er i sin gode ret til at beskytte sine gæster.
Advarer mod rekrutteringsofficerer
Men episoden fra restaurant Soho står langt fra alene.
Igennem længere tid har der på både Telegram, Tik-Tok og andre sociale platforme floreret adskillige videoer af rekrutterings-officerer, som med mere eller mindre hårdhændede metoder stopper ukrainske mænd for at tjekke deres dokumenter og uddele indkaldelser til lægetjek og militærtjeneste.
Det er ikke ligefrem alle, der er lige begejstrede for rekrutteringsofficererne. Nogle steder rundt om i landet organiserer private ukrainere advarselssystemer, næsten på samme måde som danske bilister advarer hinanden mod fartfælder.
Den ukrainske sikkerhedstjeneste har også tidligere lukket adskillige Telegram-kanaler, der ifølge tjenesten har haft til formål at fungere som en slags guide til, hvordan mænd kan undgå et sammenstød med rekrutteringsofficererne.
- Inden for rammerne af mobilseringen udspringer også stridigheder om eksempelvis uddeling af indkaldelsespapirer. Hvor og hvornår man kan modtage dem, hvordan det foregår, hvilke rettigheder man som almindelig borger har i forhold til at skulle fremvise dokumenter, forklarer Inna Kolesnik, der er advokat, til DR Nyheder.
Hun rådgiver ukrainere, der er i tvivl om, hvor de står juridisk i forhold til både militærtjeneste, men også hvilke rettigheder de måtte have, når først de er i hæren.
- Mange har meldt sig frivilligt, men det er jo ikke professionelt trænet militærpersonale. Det er helt almindelige borgere uden tidligere militærerfaring, for ikke at tale om kendskab til deres rettigheder og forpligtelser, fortæller hun.
Tidligere rådgav hun mange internt fordrevne ukrainere, men hun ser et mønster nu, hvor flere henvender sig og ønsker rådgivning om og har spørgsmål særligt til mobilisering.
Universiteter som helle
Nogle steder i landet er det da også oplevelsen, at det i modsætning til i begyndelsen af den russiske invasion af Ukraine, nu er vanskeligere at hverve mænd til militærtjeneste.
- På Youtube og beskedtjenester har der spredt sig besked om, at indkaldelserne ikke bliver uddelt lovligt. Der er mange, der kunne gøre tjeneste, men som ikke vil, siger lederen af et rekrutteringskontor i Sumy-regionen, Serhij Pavlov til mediet Suspilne.
Han nævner som eksempel, at mændene melder sig ind på universiteterne, for med status som studerende har man mulighed for at udskyde tjeneste.
Serhij Pavlovs mistanke bakkes op af tal fra ministeriet for uddannelse og videnskab. Universiteterne har over det seneste studieår meldt om en markant stigning i antallet af nye studerende. Kigger man isoleret set udelukkende på mænd, er det en stigning på 82 procent for sidste år.
Et billede, Inna Kolesnik også genkender.
- Folk finder på forskellige måder at undgå at blive mobiliseret på. Det er derfor, jeg forsøger at forklare og hjælpe med at informere om, hvordan processen faktisk bør foregår, om hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre, siger hun.
Undviger man værnepligten efter at være blevet indkaldt kan det følges af en straf med op til tre eller fem års fængsel. I nogle af de sager, der faktisk er blevet afgjort i retten, har strafferammen dog været en anelse mildere.
Herunder kan du komme med til Odesa, hvor Oleksandr blandt andet er med til at rekruttere til de væbnede styrker:
Risikerer fængselsstraf for optrin
Tilbage i Dnipro blev der i sidste weekend kaldt til protest mod restaurant Soho for at vise modstand mod ejerens forsøg på at stoppe rekrutteringsofficererne.
Episoden fra restaurant Soho har vakt så stor vrede, at aktivister i weekenden tog sagen i egen hånd og malede budskabet "krig for alle" på væggen af bygningen.
Samtidig blev der opfordret til at dukke op på stedet og afkræve en undskyldning fra ejeren. En af dem, der postede opfordringen på sine sociale medier, Yevhen Karas, er kendt for sin tilknytning til den ultranationalistiske gruppe C14. Selv deltog Karas dog ikke. Både støtter af militæret og støtter af restaurantejeren var til stede, ligesom også politiet dukkede op.
DR Nyheder har været i kontakt med ejeren af restauranten, Zlata Holovija.
Hun henviser til en video, hun har lagt på Youtube, hvor hun forklarer sin side af sagen. Hun hævder, at de uniformklædte mænd opholdt sig i restauranten i tre timer uden nogensinde at identificere sig overfor hende.
- Jeg spurgte politiet, hvad der foregik, og de fortalte mig, at de ikke var klar over, hvem mændene i de grønne uniformer var. De sagde til mig, at de havde ordre til ikke at vise deres dokumenter til nogen. Jeg ved stadig ikke, hvem de var, siger hun.
Restaurantejeren fortæller desuden, at hendes familie - inklusive hendes teenagesøn - er blevet truet, og at hun fra begyndelsen af invasionen har støttet de væbnede styrker.
Svær sag
Ifølge advokaten Inna Kolesnik kan det være svært at vurdere episoden i Dnipro uden at kende hele forløbet i detaljer.
For selvom der kan være undtagelser og begrænsninger, er der i modsætning til eksempelvis i et privat hjem, hvor det kræver ejerens tilladelse, ikke på samme måde noget i vejen for, at rekrutteringsofficerer forsøger at udføre deres arbejde på et offentligt sted.
- Hvis vi taler om restauranter, shoppingcentre og lignende, er det muligt at levere indkaldelser til almindelige borgere, der opholder sig der, hvis ikke de er ansat på stedet, siger Inna Kolesnik og tilføjer, at for ansatte vil der gælde andre regler.
I flere ukrainske medier bliver restauranten fremhævet som et sted for eliten, og på blandt andet Telegram bliver gæsterne nu hængt ud for at støtte stedet.
Det nationale politi i regionen bekræfter, at der nu er indledt en efterforskning af sagen, og at restaurantejeren er sigtet for at forhindre rekrutteringsofficererne i at udføre deres arbejde.
Sigtelsen kan i sidste ende koste hende en fængselsstraf på op til to år, men Zlata Holovija oplyser, at hun er klar til at gå rettens vej.