Omkring klokken 21.30 i aftes blev der efter tyve år sat endegyldigt punktum for amerikansk tilstedeværelse i Afghanistan.
Dermed er der vendt en ny side i fortællingen om Afghanistan og USA.
Sådan lød det i hvert fald fra USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, i nat:
- Det er slut med amerikanske militære fly i Afghanistan, og vores styrker har forladt landet. Det er begyndelsen på et nyt kapitel i USA's involvering i Afghanistan. Det er et, hvor vi vil gå diplomatiske veje. Den militære mission er nu afsluttet, og en ny diplomatisk mission er begyndt, sagde Blinken.
Han bekræftede samtidig, at der tilbage i Afghanistan stadig sidder mellem 100 og 200 amerikanske statsborgere, som ønsker at forlade landet.
Over den seneste uge har USA samt flere europæiske ledere understreget, at man fortsat vil forsøge at hjælpe alle dem, som vil forlade Afghanistan.
Men væk er nu altså de knap 6.000 amerikanske soldater, der ellers har stået for sikkerhedsgarantien omkring lufthavnen i Kabul - så hva' nu?
Det kommer chefkonsulent på Forsvarsakademiet, David Vestenskov, med et bud på, for med den amerikanske tilbagetrækning er sikkerhedssituationen i landet nu ændret.
Skifte til en mere klassisk terrorbekæmpelse
Ifølge David Vestenskov overlader amerikanerne nu Afghanistan til sig selv. De vil dog stadig overvåge terrortruslen i landet.
- Efter i dag vil amerikanerne skifte til en mere klassik terrorbekæmpelse med fokus på kortlægning af eventuelle trusler og ikke direkte operationer. Det vigtige vil nu være trusler rettet mod Vesten, fortæller han.
Men selvom amerikanerne officielt forlader Afghanistan, så vil det amerikanske efterretningsvæsen, CIA, ifølge David Vestenskov blive og holde øje med terrortruslen.
- Vi kommer ikke til at se vestlige tropper på jorden igen de første par år, slår han fast.
Der kan komme flere amerikanske droneangreb
Natten til lørdag udførte USA et droneangreb mod Islamisk Stat i Afghanistan, også kaldet Islamisk Stat i Khorasan eller ISIS-K.
Det skete efter, at ISIS-K torsdag tog ansvar for et terrorangreb nær lufthavnen i Kabul.
Søndag gennemførte USA så endnu et droneangreb – denne gang rettet mod et køretøj med sprængstoffer og som kørte nær lufthavnen.
Og det er formentlig ikke det sidste droneangreb fra USA, også på den anden side af tilbagetræknings-deadlinen, vurderer David Vestenskov.
- Hvis der lokaliseres trusler mod USA eller Vesten, vil de angribe. De vil fortsætte med at kortlægge ISIS-K, holde øje med dem og slå til, når muligheden byder sig i samme stil, som de har bekæmpet Al-Qaeda de senere år.
- Når det er sagt, kommer vi nok ikke til at se en massiv dronekampagne, hvor der bare regner bomber ned fra himlen. Man vil meget nøje følge udviklingen, ligesom med Al-Qaeda, og så lave aktioner mod centrale mål og personer, siger David Vestenskov.
Risiko for borgerkrig
Nu hvor alle vestlige soldater har forladt Afghanistan, kan der opstå endnu mere uro og ustabilitet i landet, vurderer chefkonsulenten.
- Jeg tror, at vi vil komme til at se konturerne til en borgerkrig ret hurtigt, siger han og fortsætter:
- Vi vil formentlig se forskellige grupperinger positionere sig, og der vil nok også ske en yderligere fragmentering af Taliban, som har svært ved at holde sammen på bevægelsen.
Skulle der opstå borgerkrig, vil USA dog ikke blande sig, vurderer David Vestenskov.
- Når USA er ude af Afghanistan, slipper de kontrollen, og de har ikke længere nogen at beskytte. USA har ikke længere nogle samarbejdspartnere på jorden, så hvem skal de støtte? Hvis der kommer en gruppering, som kan yde kvalificeret modstand til Taliban, vil de måske støtte dem, fortæller han.
Intet officielt samarbejde med Taliban - men USA kan ende med at hjælpe dem indirekte
På trods af meldinger om, at USA og Taliban har samarbejdet om sikkerheden i lufthavnen i Kabul og er gået sammen mod den fælles fjende ISIS-K, forventer David Vestenskov ikke et officielt samarbejde med Taliban.
- Situationen er en anden, nu hvor de ikke længere skal samarbejde om lufthavnen.
David Vestenskov udelukker dog ikke, at der kan godt opstå operative alliancer med fælles interesser mellem USA og Taliban – eksempelvis for at ramme ISIS-K, der også er Talibans rivaler.
Et sådan samarbejde vil dog være uofficielt.
- Taliban vil være nødt til at kritisere det, hvis amerikanerne gør noget. Vi ser også, at Taliban er ude og hævde, at de her angreb i Kabul fra amerikansk hånd er en krænkelse af interne forhold.
Selvom et officielt samarbejde ikke er på tegnebrættet, kan USA dog komme til at hjælpe Taliban indirekte, hvis de angriber deres fælles fjender i ISIS-K. Det er dog underordnet for amerikanerne, mener David Vestenskov.
- Det handler også om, hvilken prioritet der er størst – og her er trusler rettet mod Vesten fra eksempelvis ISIS-K større end truslen fra Taliban. Om eventuelle angreb for at forhindre terror mod Vesten også kommer til at hjælpe Taliban spiller en sekundær rolle.
Amerikanerne efterlader militært isenkram
Selvom de amerikanske militære styrker og deres allierede nu har forladt Afghanistan, så er det ikke alt militærudstyr, der er kommet med ud.
Det kan Taliban og andre grupperinger i landet nu nyde godt af.
- Der er blevet pumpet militært isenkram ind i Afghanistan i de seneste 20 år, og man har ikke kunne tage det hele med ud igen. Der er efterladt rigtig meget, fordi tilbagetrækningen er sket på den måde, den gjorde, så de nærmest kun har kunnet nå at flytte sig selv.
- Det millitære udstyr ryger i Talibans hænder eller andre grupperinger, og en del flyder også ud på det sorte marked, for de her grupperinger har også brug for at tjene nogle penge, fortæller David Vestenskov.
Det er dog ikke alle efterladte våben og maskiner, som bare kan anvendes.
- De mere tekniske våben kan de ikke bruge, og de kan have svært ved at vedligeholde dem, men der er rigeligt med håndvåben og lette køretøjer, siger David Vestenskov.