Den globale klimadebat: Hvad er der sket siden Kyoto?

De fleste er enige om, at der bør gøres noget ved klimaforandringerne. Men hvad er det sket, siden Kyotoaftalen trådte i kraft?

Selv om de fleste er enige om, at der bør gøres noget ved klimaforandringerne, er det endnu ikke lykkedes at enes om globale aftaler, der forpligter verdens lande. (Foto: © Andrew Burton, Scanpix)

Selv om de fleste er enige om, at der bør gøres noget ved klimaforandringerne, er det endnu ikke lykkedes at enes om globale aftaler, der forpligter verdens lande.

Aftalen fra Kyoto i 1997 var et forsøg, men hverken amerikanerne eller de store udviklingsøkonomier deltog - og effekterne er derfor udeblevet.

Men Kyoto er stadig et symbol, der vidner om viljen for forandring og de endeløse møder i FN's forhandlingsgrupper, der ikke har bygget den bro over uenighederne, som kan munde ud i en aftale, de store CO2-udledere kan forpligte sig til.

I dag mødes verdens regeringsledere i FN i New York for endnu en gang at sparke liv i debatten om konsekvenserne ved klimaforandringer, og hvordan vi tackler dem.

Derfor har vi her samlet en række nedslag i kampen mod klimaforandringerne og for en international aftale.

2005

Kyoto træder i kraft

Kyotoaftalen træder i kraft, da Rusland i februar ratificerer den og dermed sikrer nok international opbakning til at gøre aftalen fra 1997 juridisk bindende for alle underskrivere.

Den er sat i søen for at beskytte jordens klima ved at reducere de globale udslip af drivhusgasser. USA er det land, der udleder flest drivhusgasser, og netop USA har afvist at deltage i Kyoto-samarbejdet.

Skorstene fra industrien damper i Moskva, nok ikke hele vejen til Danmark, men op mod 70 procent af partikelluftforureningen kommer fra udlandet. (Foto: © Sergey Kulikov, Scanpix)

Derudover er lande som Kina og Brasilien, der i dag er store industrinationer, ikke forpligtet af den, da de dengang regnedes for udviklingslande.

G8 i Gleneagles

Verdens ledere vedtager på G8-topmødet i Gleneagles i Skotland i juli en aftale om at tackle klimaforandringerne. Men aftalen er tom for obligatoriske CO2-nedskæringer.

George Bush anerkender i det skotske højland, at mennesker er medskyldige i den globale opvarmning. Men han kommer ikke med nogen klare udmeldinger om, hvad det betyder for USA's bidrag i kampen mod klimaforandringerne.

Vejret raser over New Orleans

Orkanen Katrina efterlader i august store dele af New Orleans under vand, da den sammen med en serie andre orkaner puster liv i spekulationerne om, at konsekvenserne af klimaforandringer nu for alvor vokser frem i vejrets rasen.

Skorstene fra industrien damper i Kyoto. (© Wikimedia Commons)

2006

Rapport advarer om økonomisk nedtur

Den engelske økonom Stern advarer i en rapport for den engelske regering om, at verden netop nu skuer ud over klippekanten og ned i en afgrundsdyb økonomisk nedtur. Det eneste skridt væk fra kanten er politisk at vedtage anstrengelser, der kan standse den globale opvarmning.

2007

FN's klimapanel vinder Nobels fredspris

Den forhenværende amerikanske vicepræsident Al Gore og FN's klimapanel vinder den fornemme fredspris for at øge verdens kendskab til klimaforandringer og derudover arbejde for at standse dem.

Skorstene fra industrien damper i Kyoto.

Kina har en plan mod klimaforandringer

Selv om Kina mener, at USA skal gå forrest, har landet nu selv lagt en plan for at mindske den globale opvarmning. Det skal ske gennem energibesparelser, opdyrkning af skove og udvidelser af landbrugsområder.

Kina undsiger sig CO2-restriktioner, da man mener, det hæmmer den økonomiske udvikling i fattige lande, og at det kan gøre mere skade end selve klimaforandringerne. Derfor bør de rige lande tage mere ansvar end de fattige.

2008

FN-klimamøde ender fladt

I Polen mødes verdens regeringsledere for at starte forhandlinger af en ny traktat efter Kyoto og finde ud af, hvordan verdens fattige lande skal tackle klimaforandringerne. Men de ender uden fremskridt i forpligtelser om at reducere CO-udledninger.

Is forsvinder fra Antarktis

Sattelitbilleder afslører i marts, at en 414 km2 stor isflage har revet sig løs fra Antarktis. Det skaber en dyb bekymring for, at klimaforandringerne accelererer hurtigere end først antaget.

Skorstene fra industrien damper i Kyoto. (Foto: © Vincent van Zeijst, Wikimedia Commons)

2009

Store slag i den varme luft

I juni mødes regeringsledere i Bonn for at formulere de udkast, der skal danne grundlag for den forventede klimaaftale i København til december. USA har en rapport med om effekterne af klimaforandringer i USA, og Storbritannien opfordrer de rige lande til at donere knap 570 milliarder kroner til de fattige lande i deres kamp mod klimaforandringerne. Det sker aldrig.

FN's Generalforsamling med 'klimauge'

FN's Generalforsamling i New York afholdes denne gang med en 'klimauge'. Kina lover at reducere landets CO2-udledning, men der er ingen konkrete mål i talen.

USA bremser klimalovgivning

USA og Storbritannien nedtoner i november forventninger forud for COP15. Selv om den tyske kansler, Angela Merkel, opfordrer USA til det modsatte, forsinker supermagten implementeringen af sin egen klimalovgivning.

Skuffende klimatopmøde i København

Decembers kolde og grå København danner rammen om COP15. Her skal statsledere fra mere end 100 lande enes om en ny klimaaftale som erstatning for Kyotoaftalen, der er ved at rinde ud. Men det lykkes aldrig at enes om noget og i stedet formuleres en Copenhagen Accord.

Den hverken forpligter landene i deres kamp mod klimaforandringerne eller forlanger specifikke reduktioner af drivhusgasser. Og den kan slet ikke erstatte Kyotoaftalen.

Skorstene fra industrien damper i Kyoto. (Foto: © Andreas Hillergren, Scanpix)

EU kalder klimakonferencen for en katastrofe og Bolivias præsident, Evo Morales, afsiger i den engelske avis the Guardian en barsk dom:

- Mødet mislykkedes. Det er uheldigt for vores planet. Problemet var den manglende politiske vilje af en lille gruppe lande ledet af USA.

2010

Oversvømmelser og hedebølge

Flere end 100.000 mennesker flygter hals over hoved fra oversvømmelser i Pakistan i august, mens voldsomme varmegrader over Rusland forårsager de mest omfattende skovbrande i 40 år.

Skorstene fra industrien damper i Kyoto. (Foto: © Dibyangshu Sarkar, Scanpix)

Grøn fond til de fattige lande

Et lettelsens suk går gennem Cancun i Mexcio, da deltagerne i december lander en klimaaftale i mødets 11. time. Som en fortsættelse af forhandlingerne ved COP15 i København lover de rige lande at reducere deres CO2-udledning, mens de fattige lover at se, hvad de kan gøre. Men der er ingen juridiske bindinger.

Derudover vedtages en grøn fond, der skal overføre penge til de fattige lande for at give et nap med deres kamp mod klimaforandringerne.

2011

Grøn energi i stort set hele verden

FN hævder i en rapport i maj, at vedvarende energi om få årtier kan stå for 80 procent af verdens energiforsyning.

Fredsbevarende styrker - i grønne hjelme

FN's Sikkerhedsråd afholder et ekstraordinært møde i juli for at drøfte en fredsbevarende styrke af grønne hjelme - modsat de blå, vi kender i dag.

Baggrunden er en forventning om, at fremtidens konflikter i langt højere grad end i dag vil skyldes kampen om knappe ressourcer som vand og frugtbar jord som konsekvens af klimaforandringerne.

Platform for en ny Kyoto

COP17 i Durban i december ender med i sidste øjeblik at vedtage en tekst kendt som Durbanplatformen, der skal danne udgangspunkt for en ny og bindende klimaaftale efter Kyoto. Den skal formuleres før 2015 og træde i kraft efter 2020.

2012

Bonn er langt fra fjong

Det ender med splid og skuffelse i Bonn, da der skal lægges en køreplan for forhandlinger om en ny traktat og en forlængelse af Kyotoaftalen.

Obama efter stormen Sandy

Sandy blander sig i den amerikanske valgkamp, da stormen rammer USA's østkyst den 29. oktober. Den koster flere end 100 mennesker livet i Caribien og USA og forårsager store skader.

Skorstene fra industrien damper i Kyoto. (Foto: © Arlington Count, Wikimedia Commons)

Obama genvælges som USA's præsident i kølvandet på stormen, og alles ører er på stilke for at finde ud af, om klimaet er på dagsordenen i Obamas anden præsidentperiode.

Doha løb ud i ørkensandet

Det er med spænding, at forhandlingerne i Doha indledes i november. Kyotoaftalen synger på sidste vers, og der er ingen ny traktat på bordet. Uden en sådan er der heller ingen international beslutning om, hvordan verdens CO2-udledning skal tackles fremover.

Det er dog ved denne forhandling, at det endelig anerkendes, at ulandene skal tackle de største "tab og skader", som det hedder i teksten, af hele verdens forurening - dog uden en aftale om økonomisk kompensation fra de udviklede lande.

Farvel til Kyoto

Kyotoaftalen udløber i december, uden at en erstatning er vedtaget.

2013

FN: Global opvarmning er menneskeskabt

Er klimaforandringerne naturlige eller menneskabte? FN's Klimapanel skriver i sin femte vurderingsrapport, at forskere er 95 procent sikre på, at mennesket er den største årsag til den globale opvarmning, der er sket siden 1950'erne.

2014

Ban Ki-moon vil sparke gang i debatten

Regeringsledere fra mere end 200 lande mødes i FN i New York i september til den årlige generalforsamling for at snakke ebola, islamiske teorrister - og klimaforandringer.

Forud for mødet har generalsekretær Ban Ki-moon gjort det klart, at det handler om mere end løsninger. Det handler om at starte en global debat om konsekvenserne af klimaforandringerne.

Skorstene fra industrien damper i Kyoto.

Det skal ske som opvarmning til COP21 i Paris i 2015.

Kilder: BBC, CNN, The Guardian og naturligvis DR