Tusindvis af demonstranter har onsdag blokeret centrale veje omkring regeringshovedkvarteret i Hongkong.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag dansk tid.
Blokaden kommer i kølvandet på massive demonstrationer mod en ny lov, der gør det muligt at sende mistænkte i straffesager til retsforfølgelse i Kina.
Demonstranterne, der ifølge nyhedsbureauet AP primært består af unge studerende, har gennemført blokaden, netop som storbyens lovgivende forsamling skulle debattere det kontroversielle lovforslag.
Det har ført til tumult og mindre sammenstød med lokalt politi. Ifølge lokale medier er der blevet bygget fysiske barrierer i flere sidegader omkring regeringsbygningen.
Ifølge flere medier deltog over en million mennesker i protester i millionbyen søndag.
Mange indbyggere i Hongkong, der er en del af Kina, men har vidtrækkende autonomi, frygter, at udleveringsaftalen vil blive brugt til at straffe politiske fanger.
De lokale myndigheder har forberedt sig på fortsatte demonstrationer og strejker i de kommende dage.
Mandag afviste Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, at skrotte lovforslaget, som flere frygter vil øge tilknytningen mellem det selvstyrende Hongkong og Kina.
Menneskerettighedsgrupper har gentagne gange udtrykt bekymring for, at retssager ved en kinesisk domstol ikke vil være frie og retfærdige, og at menneskerettigheder vil blive overtrådt.
Hongkong har tidligere været en britisk koloni. Den blev i 1997 ført tilbage til Kina som en særskilt administrativ region med udstrakt selvstyre. Det indebærer blandt andet, at Hongkong har sit eget retssystem.
Ifølge aftalen med Kina har Hongkong ret til at bevare sit særskilte system i 50 år frem til 2047.
/ritzau/
Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at Hongkong har demokratiske valg, hvilket var blevet lovet, da Hongkong overgik til Kina. Men Hongkongs politiske leder udvælges af en komité med omkring 1.200 medlemmer, og ved valget i 2017 skulle alle kandidater godkendes af det kinesiske styre i Beijing.