De snakker politik i Skotland. De snakker om uafhængighedsafstemningen på torsdag. Og de snakker om det alle steder.
Det fortæller den danske filosofiprofessor Jesper Kallestrup, der i over 15 år har boet i Edinburgh.
- Det har været fantastisk spændende at følge den her valgkamp. Alle folk snakker politik. På pubben, i fodboldklubben, hos damefrisøren - ja over det hele. Man ser det på gadebilledet. Især ja-kampagnen er meget synlig, fortæller han.
Meningsmålingerne spår dødt løb inden afstemningen, hvor skotterne én gang for alle skal afgøre, om de fortsat vil lade landet styre politisk af regeringen i London, eller om de vil løsrive sig fra det forenede kongerige.
Følelsesladet afstemning
Men uanset udfaldet, vil det for altid være et forandret Storbritannien, tror Jesper Kallestrup.
- Skotland bliver aldrig det samme igen. Det er næsten alle kommentatorer enige om, og det rører sig også andre steder i Storbritannien. I Nordirland føler de sig tættere knyttet til Skotland end andre steder, fortæller han.
Og selv i de små hjem bliver der i disse dage diskuteret politik på et niveau som aldrig tidligere, forklarer Jesper Kallestrup. Begge kampagner har nemlig gjort debatten meget følelsesladet, og mange skotter har foran deres hjem sat plakater op, der enten støtter en løsrivelse eller at fastholde sammenholdet med resten af landene på de britiske øer.
Også på barerne er det svært at få en øl, uden det bliver en politisk sag, beretter Jesper Kallestrup.
- Jeg var inde på en pub den anden dag, og der havde han simpelthen to pints. En 'independence-pint' (uafhængighedsøl, red.) og en 'better together-pint', og så kunne man vælge, hvad for en man ville have.
Har stemt om uafhængighed før
Det er ikke første gang, at skotterne tager stilling til selvstændighed.
Der har været to andre folkeafstemninger. I 1979 var der ikke opbakning blandt skotterne til at få sin egen folkevalgte forsamling med sæde i Edinburgh. Først i 1997 kom hjemmestyret i hus, da 74 procent stemte ja til et skotsk parlament.
Afstemningen var et valgløfte fra den dengang nye premierminister Tony Blair, som også gennemførte folkeafstemninger i Wales og Nordirland.
Begge steder har man i dag folkevalgte forsamlinger, men parlamentet i Skotland er det, der allerede har mest selvbestemmelse.