Dansker i Kyiv: ”Eksplosionen er så voldsom, at hele lejligheden runger”

Efter omfattende russisk missilangreb på flere ukrainske storbyer meldes mindst 30 dræbt.

Med angrebet sender Rusland et signal om, at de har overhånden i krigen, vurderer militæranalytiker Anders Puck-Nielsen.

Mindst 30 ukrainere har ifølge de ukrainske myndigheder mistet livet, mens 160 er såret i et stort russisk angreb i går.

Angrebet er blevet fordømt af en lang række lande i FN’s Sikkerhedsråd.

- Desværre var de frygtelige angreb på Ukraine fredag kun de seneste i en række optrappede angreb fra Ruslands side, siger FN's vicegeneralsekretær, Mohamed Khiari, som ledede mødet i New York sent fredag.

Omkring 158 droner og missiler blev ifølge det ukrainske luftforsvar sendt afsted mod store ukrainske byer som Kyiv, Kharkiv, Odesa, Lviv, Zaporizjzja og Dnipro.

Det lykkedes Ukraine at skyde adskillige droner og krydsermissiler ned, men på grund af omfanget af angrebet slog flere missiler ned og dræbte og sårede altså adskillige civile.

Et af de missiler slog ned lige udenfor danske Philip Borggren Levins lejlighed i Kyiv.

Han har boet i Ukraine siden sommer, hvor han arbejder som indsamler i organisationen Frihed for Ukraine.

- Jeg ankom til min lejlighed ved 7-tiden. Jeg var meget træt efter min bustur fra Warszawa og når at få sat en film på. Så hører jeg en kæmpestor eksplosion lige uden for mit vindue. Eksplosionen er så voldsom, at hele lejligheden runger. Ligesom hvis man hører høj musik og har bas på. Alt ryster herinde.

- Jeg kigger ud ad vinduet, og på den anden side af gaden ser jeg den her kæmpestore søjle af sort røg, som stiger op mod himlen nærmest i en paddehattesky. Der går et par minutter, og så dækker det nærmest hele himlen.

I videoen her kan du høre Philip Borggren Levin fortælle om, hvordan han oplevede angrebet.

Ukrainerne bliver mere sure og stålfaste

I Kyiv er de vant til russiske angreb. De har daglige luftalarmer i byen, fortæller Philip Borggren Levin.

Normalt bliver missilangreb skudt ned i udkanten af byen, fordi Kyiv er den mest sikrede by i hele Ukraine, fortæller han.

Og derfor var angrebet i går nat ”utrolig voldsomt”, i forhold til det han og resten af indbyggerne i Kyiv er vant til.

- Da den anden luftalarm kom lidt senere på dagen, var der flere, der gik ned til metroen. Det gjorde jeg også selv, og det er faktisk ikke noget, jeg plejer at gøre – ligesom for at gemme mig dernede, hvis der skulle komme et stort missilangreb igen, siger han.

  • Missilangrebet ramte en række storebyer i Ukraine. Her er det et billede ummidelbart efter angrebet i Zaporizjzja. (Foto: © Kateryna Klochko, Ritzau Scanpix)
  • I Odesa i det sydlige Ukraine blev et lejlighedskompleks beskadiget efter angrebet. (Foto: © Igor Tkachenko, Ritzau Scanpix)
  • I byen Dnipro blev et shoppingcenter ramt af et russisk missil. (Foto: © ARSEN DZODZAIEV, Ritzau Scanpix)
1 / 3

Selvom angrebet berørte befolkningen i det centrale Kyiv, så fortæller Philip Borggren Levin, at der ikke gik meget mere end ti minutter efter angrebet, før hverdagen vendte tilbage til Kyivs gader.

- Folk var ude på gaden, og bilerne kørte. Det bliver man jo nødt til, fordi folk har arbejde, og de har børn, der skal i skole. Så man kan ikke sidde nede i et beskyttelsesrum 24 timer i døgnet.

Trods de mange døde og sårede tror han ikke, at angrebet har skræmt ukrainerne. Tværtimod.

- Det, jeg fornemmer på alle mine ukrainske venner, er, at når de her angreb rammer – og specielt når der er mange døde og sårede, og specielt når de rammer her i midtbyen i Kyiv – bliver de ikke bange for russerne. De bliver mere og mere sure og mere og mere stålfaste i deres forsvar af landet.

Et hårdt 2024

Den udlægning er Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, enig i.

Alligevel sender Rusland et signal om, at de har overhånden i krigen, ved at vise at de er i stand til at ramme Ukraine rigtig hårdt – også i de store byer.

Også ved fronten vinder russerne frem, og derfor tror Anders Puck Nielsen, at ukrainerne står over for et hårdt 2024.

Et 2024, der for Ukraine handler om at overleve og få vendt udviklingen i krigen.

- Det handler om at sikre opbakningen fra de vestlige lande. Det handler om at få en ukrainsk forsvarsproduktion op i gear. Det handler om at få Vesteuropa op i gear med produktion af militærtudstyr, så EU-landene kan levere det, de lover.

På kortet her kan du se de ukrainske byer, der blev ramt fredag den 29. december. Grafik: Sara Lillie Gornitzka

Han peger på, at Ukraines sommeroffensiv ikke har været succesfuld nok. Den var både for lille og kom for sent, hvilket har betydet, at russerne har fået tid fået tid til at konsolidere sig og bygge nogle stærke forsvarslinjer.

Derfor tror han ikke, at vi skal forvente, at krigen slutter lige foreløbig, eller at der er store ukrainske sejre lige rundt om hjørnet.

- For mig at se står vi et sted, hvor det lige i øjeblikket er Rusland, der er bedst i stand til at kæmpe krigen. Men der er nogle gode muligheder for, at Ukraine kan få vendt den her udvikling, hvis man får konsolideret de vestlige lande i en langsigtet strategi.

- Så er jeg sådan set forsigtig optimist på Ukraines vegne.

Du kan følge udviklingen i og omkring Ukraine i vores liveblog, hvor vi beretter om større og mindre nyheder om krigen.